Annonce
112

Assenskolen: Første dag i et skoleår med store forandringer

Et nyplantet Ingrid Marie-æbletræ symboliserer starten på et nyt skoleår på Assensskolen. Foto: Michael Bager
Assensskolen har taget hul på et skoleår, der kommer til at byde på store forandringer.

Assens: - I er heldige, at I kommer fra så mange forskellige lande i stedet for sådan en kedelig skole, hvor man bare kommer fra et land.

Ordene er gøgleren Palle Krabbes. Han underholdt samtlige 320 elever i Assensskolens hal, da de mandag morgen tog hul på et nyt skoleår. Et skoleår, som byder på store forandringer.

Ikke alene er skolens overbygningselever på grund af faldende elevtal blevet flyttet fra den nordlige afdeling på Niels Kjærbyes Vej til syd-afdelingen på Skelvej 29, således at alle elever og ansatte nu er samlet på en matrikel. Assensskolen skal også have ny skoleleder, ny profil som Unicef Rettighedsskole og måske endda et nyt navn; Peter Willemoesskolen.

- Pedellerne har knoklet hele sommeren for at få alt på plads til skolestart, fortæller skoleleder Trine Traun.

Særligt på grund af flytningen af de store elever er der gjort noget ekstra ud af første skoledag i år, for at give eleverne en god start, forklarer hun.

Dagen startede med plantning af et Ingrid Marie-æbletræ nær skolens flagstang og fortsatte med gøgl i hallen, sponsoreret af en lokal virksomhed. Selvom både indskolings-, mellemtrins- og overbygningsselever lod til at nyde forestillingen, var ikke alle begejstrede for den nye virkelighed, hvor overbygningen - 7.-9. klasse - ikke længere har sin egen bygning.

- Det er lidt som at blive lille igen, mener Sofie Wehage Johansen, som går i 8. klasse og dermed har nået at få et enkelt skoleår i overbygningen på Niels Kjærbyes Vej.

Annonce
Gøgleren Palle Krabbe satte liv i kludene første skoledag. Foto: Michael Bager

Godt for personalet

Der er delte meninger blandt overbygningens elever om sammenlægningen af nord- og sydafdelingen. Khadija Ibrahim, som går i 8. klasse, har glædet sig.

- Jeg synes, det er fint at være samlet allesammen. Jeg kommer også tættere på mine søskende, som går i 3. og 6. klasse, siger hun.

Også Alexander Lundblad fra 8. klasse er positivt indstillet.

- Jeg synes, det er dejligt. Jeg har tilbragt tre år i Syd og kun et i Nord. Jeg tror, det bliver et dejligt skoleår, siger han.

Trine Traun fortæller, at overbygningen får sin egen fløj på Assensskolen, og at eleverne i 7.-9. klasse kommer til at have de samme privilegier som før. For eksempel har de lov til at forlade skolens område i frikvartererne.

Sammenlægningen kommer til at have en positiv betydning for de omkring 30 medarbejdere, som får mere fællesskab og bedre muligheder for sparring, mener hun. I løbet af de seneste to skoleår er personalestaben næsten halveret på grund af besparelser og faldende elevtal.

- Arbejdsmiljøet har haft det svært, konstaterer Trine Traun.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Lysende græskar på skovstien

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce