Annonce
Assens

Assens tog den første bid af Æblefestivalen

Anne Marie Date, Glamsbjerg, og Kirsten Schultz, Ebberup, hjælpes med at tømme en kasse æbler op på båndet på det mobile æblemosteri, der lørdag var placeret ved restaurant Strandporten i Assens. Foto: Kim Rune

Godt vejr og højt aktivitetsniveau trak lørdag mange mennesker til Æblefestival i Assens

Assens: Septembers himmel er så blå, sang og spillede medlemmerne af spillemandsorkestret De Spilleglade, der havde slået sig ned på Torvet i Assens midt under Æblefestivalen i byen.

Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at spillemændene optrådte midt i højsommeren, for det var en helt ekstraordinær lun lørdag i Assens i går med temperaturer på over 20 graders varme.

Det gode vejr var nok en af grundene til, at det myldrede med mennesker i byens hovedgade. En anden - og måske vigtigere grund - var at aktivitetsniveauet var ualmindeligt højt.

I boderne langs Torvet kunne publikum smage, dufte, føle og mærke æbler i alle mulige afskygninger.

Assens Kommunes naturvejleder Christian Heller kunne endda diske op med noget så sjældent som en blanding af en æbleklejne og en æbledoughnut.

- Opskriften er ikke den store hemmelighed. Man køber bare en færdiglavet pandekageblanding, dypper det i kanal og steger det i fritureolie. Det skal helst være nogle lidt syrlige æbler, for de går godt sammen med den søde pandekagedej, fortalte Christian Heller.

Annonce

Det er dejligt at opleve, at så mange foreninger og forretninger har engageret sig i Æblefestivalen i Assens i dag.

Else Marie Kristensen, formand for Æblefestivalen
Naturvejleder Christian Heller fra Assens Kommune bød på æblelækkerier til børn og barnlige sjæle. Foto: Kim Rune

I kø efter æblemost

Mange private æbledyrkere benyttede lørdag lejligheden til at få mostet der egne æbler. Det skete ved et mobilt æblemosteri, der var placeret foran restaurant Strandporten, der åbnede i juni.

Brancheorganisationer taler om den største danske æblehøst i over 25 år. Det varme efterår lagde grobunden for en høj blomstringsgrad og understøttet af det milde forår og den varme sommer har det gjort betingelserne for æbleavlerne særlige gunstige i år.

Derfor var det måske heller ikke så underligt, at folk stod i kø for at få forvandlet deres haveæbler til friskpresset æblemost til 40 kroner for tre liter.

- Æblehøsten startede allerede den 25. august. Det er helt vildt tidligt, og faktisk er æblehøstsæsonen allerede ved at være forbi, fortalte Claus Sørensen, der sammen med sin makker Anders Borgaard i seks år har kørt land og rige rundt med det transportable mosteri, der er købt i Stuttgart i Tyskland.

Strandportens indehaver Morten Tukjær var blandt de første til at få produceret æblemost på anlægget.

- Jeg har fået lavet most af 1600 kilo æbler, som jeg har modtaget fra en æbleplantage i Kærum. Mosten gemmer jeg og sælger på flaske eller i glas i restauranten, sagde Morten Tukjær.

Ægteparret Anne Marie Egemose og Erik Brandt havde læsset en hel trailer med æbler fra gården Mariendal ved Assens.

- Vi har samlet 120 kilo økologiske madæbler sammen. De fleste af æblerne er af sorten Belle de Boskoop. Det er rigtig fine æbler, som vi glæder os til at få lavet most af. Det har vi aldrig prøvet før, fortalte Anne Marie Egemose.

Der var masser af smagsprøver på Æblefestivalen i Assens. Foto: Kim Rune

Tilfreds

Else Marie Kristensen fra Magtenbølle er formand for Æblefestivalen i Assens Kommune.

Hun turde allerede ved middagstid kalde æblearrangementet i Assens for en pæn succes, som mange borgere bed på.

- Det er dejligt at opleve, at så mange foreninger og forretninger har engageret sig i Æblefestivalen i Assens i dag. Selvfølgelig betyder det gode vejr også noget, men det er vel heller ikke forbudt at synes, at Æblefestivalen er godt arrangeret, mente Else Marie Kristensen, der allerede nu tør love, at der kommer en Æblefestival-dag i Assens igen til næste år.

Nu er kernen lagt.

Æblekast efter dåser var en af de mange aktiviteter, publikum kunne muntre sig med på Æblefestivalen. Foto: Kim Rune
De grønne spejdere fra Assens deltog også i Æblefestivalen. Spejderne havde slået sig med på den lille torveplads ved Nordea. Foto: Kim Rune
Musikalsk underholdning på en lun lørdag i oktober. Det er aldrig dårligt. Foto: Kim Rune
Klaus Ankerstjerne Eriksen fra Magtenbølle Honning & Mjød havde sin egen bod på Torvet i Assens Foto: Kim Rune
Børn og levende dyr er altid et sikkert hit. Foto: Kim Rune
Der var kø ved Strandporten efter at få produceret frisk æblemost. Foto: Kim Rune
Æblefestival i AssensFoto: Kim Rune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce