Annonce
112

Assens Kommune vil være røgfri: Rygende uenighed om regler

Foto: Kim Rune
Senest med udgangen 2020 er det slut med at ryge i arbejdstiden, hvis man er ansat i Assens Kommune, og i 2030 skal ingen børn og unge i kommunen, og der må højest være fem procent af de voksne, der ryger. Sådan lyder oplægget til en en ny rygepolitik i Assens Kommune, og det har skabt debat på Facebook. Her bringer avisen et udpluk af kommentarerne fra debatten.

Rikke Louise Fage-Fjord: Super fin beslutning. Sådan har det længe været i Odense Kommune også. Dejligt at vuggestuebørn, dagplejebørn, børnehavebørn, skolebørn, ældre og handicappede m.fl. ikke længere skal generes af pædagoger, lærere og plejepersonale, der lugter af røg. Og superfint at kommunen tager ansvar for deres ansatte og deres sundhed og tilbyder dem et rygestopkursus. De, der ønsker at ryge i deres fritid, kan jo fortsat gøre det, hvis ikke de ønsker at stoppe.

Hanne Petersen: Nej, kommunen skal nok koncentrere sig om at få styr på alle de andre problemer i kommunen, så skal jeg nok klare mit private liv.

Michael Groth: Dejligt, så er vi fri for at lugte til det.

Oliver Rasmussen: Så kommer der da nok lidt arbejdsplader til rådighed.

Sarah Bjørg Lundsberg: Godt vi har det offentlige til at tage beslutninger for os. Vi er jo ikke voksne mennesker, der kan klare sådan noget selv.

Emil Kojack Anderson: Så skal der ryges.

Jane Søderberg: Ja, hvis de også forbyder slik og chokolade i arbejdstiden til de overvægtige. Hov, jeg er både ryger og overvægtig. Tror bare vi skal opgive vores grundlovsret til selv at forvalte vores liv og vores valg. Der er jo så meget diktatur omkring i verden, så hvorfor ikke i dk.

Anette Lucas: Forudser at der bli'r mange smugrygere.

Poul Hverkeltoft: Det er det dummeste, de endnu har vedtaget. Få nu den hetz stoppet.

Kimmie Lenda Fritz-Jensen: Tænker der bliver en del ledige stillinger.

Annette Jensen: Ja, hvis folk holder op med at drikke.

Jesper Bech Nielsen: Tag dog alkohol med i samme omgang samt vores frihed.

Lene Præstekjær: Super godt tiltag. I Middelfart Kommune har man haft den politik længe, og det fungerer, så vidt jeg ved, ganske godt - i hvert fald på rådhuset, hvor jeg arbejder. Der er efter min mening ingen grund til at piske en stemning op omkring det og tro, at folk siger op af den grund. Hvis de smugryger - tja, så må man da bare håbe for dem, at de ikke bliver opdaget. Det er jo arbejdsgivers ret at bestemme, om der må ryges i arbejdstiden eller ikke, og helt ærligt så er det jo skide usundt, og alle, der ryger, stinker da, når de kommer ind, efter de har været ude og ryge.

Nadia Hansen (svar til Lene Præstekjær): Folk, der er ikke ryger, lugter heller ikke altid fantastisk. Ren hetz kun hyldet af fanatiske ikke-rygere, der går ind for at fjerne det frie valg. Man bør ikke bestemme, hvad folk skal bruge deres pauser på, hvad enten det er en usund madpakke eller en smøg. Trist udvikling hvis man begynder at acceptere, at det er normalt, at arbejdspladsen har magt til at true ens ansættelse pga. den måde, man vælger at leve på. Så længe man gør sit arbejde godt og er en god kollega, så bør alt andet rage din arbejdsplads høstblomst.

Max Petersen (svar til Lene Præstekjær): Rygere er vel ikke de eneste, der stinker? Hvad med de kvinder, der fylder sig med parfume, det er jo ikke alle, der bruger det med måde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce