Annonce
Assens

Assens Kommune er fynsk mester i byggesagsbehandling

Assens Kommune er den kommune på Fyn, der har kortest ventetid på byggesagsbehandling. Arkivfoto: John Fredy

Assens: Assens Kommune ligger igen i top i behandlingstid for byggesager.

Blandt de fynske kommuner er Assens nummer et, mens kommunen på landsplan indtager en fjerdeplads. Det viser nye tal fra Kommunernes Landsforening (KL), som netop er offentliggjort.

I Assens Kommune venter en borger eller en virksomhed kun cirka 18 dage i gennemsnit fra en ansøgning er modtaget, til der kommer en afgørelse.

Den gennemsnitlige behandlingstid for byggesager i de fynske kommuner er på 48,5 dage.

Borgmester Søren Steen Andersen glæder sig over placeringen.

- Jeg er meget stolt af og tilfreds med, at vi igen trækker en guldmedalje i byggesagsbehandling. Det er vigtigt, at vi kan tilbyde vores borgere og erhvervsdrivende hurtig og smidig sagsbehandling. Det er det, der skal til, for at vi kan fremme vækst, beskæftigelse og bosætning, siger borgmesteren.

I Danmark har kun Vallensbæk, Thisted og Haderslev kommuner en hurtigere sagsbehandling end i Assens.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce