x
Annonce
Sport

Arrangør nedtoner profeti om OL-lussing på 40 milliarder

Charly Triballeau/Ritzau Scanpix
Udsættelsen af OL kan give en ekstraregning på mere end 18 milliarder kroner, lyder estimat.

Coronavirusset har ikke fået lov til at stoppe OL, som bliver afviklet næste år i stedet for denne sommer. Til gengæld bliver regningen for legene nu en del højere.

Dog er ekstraudgifterne langt fra så høje, som de første økonomiske dommedagsprofetier fra diverse kanter lød.

Ifølge det Tokyo-baserede medie Nikkei regner arrangørerne med, at udskydelsen kommer til at give en ekstraudgift i omegnen af 2,7 milliarder dollar (18,6 milliarder kroner).

Det er langt fra de 40 milliarder kroner, som økonomiprofessor Katsuhiro Miyamoto fra universitetet i Kansai estimerede ifølge nyhedsbureauet dpa.

Chefen for OL i Tokyo 2020, Toshiro Muto, håber endda, at udgifterne kan bringes længere ned.

- Vi regner med, at de ekstra udgifter bliver massive. Derfor skal vi gøre en stor indsats for at kontrollere dem, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Et efter et må vi sørge for, at de problemer, vi står over for, bliver løst.

Blandt ekstraudgifterne er leje af arenaer og stadioner, ombooking af hoteller, sikkerhed og yderligere løn til personale.

Aldrig tidligere er et OL blevet udsat, men det har tre gange tidligere været aflyst. I 1916, 1940 og 1944 blev legene aflyst på grund af verdenskrige.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Sommerrevyer i pakke-klemme

Nyborg

Virtuel standerhejsning

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Nyborg

Ingen voldspil i år: Cyrano udsættes

Annonce