Annonce
Danmark

Arne Mariager: Almen dannelse pakket ind i intelligente essays

Europa er ikke et sted, kalder Jens Christian Grøndahl sin nye essay-samling. PR-foto

Jens Christian Grøndahl fortæller i et afdæmpet, men vidunderligt sprog, alt mens han gør os klogere

Bøger: Jens Chr. Grøndahl brød igennem den litterære lydmur i 1998 med romanen "Lucca". Men inden da havde han skrevet bøger i en halv snes år - blandt andet et par stykker, der var klart bedre end "Lucca". Men det var altså med den roman, at hans lys blev tændt. Siden er det blevet til en snes bøger. Hele forfatterskabet består af omkring 30 udgivelser.

I øjeblikket er Grøndahl aktuel med en essay-samling med titlen "Europa er ikke et sted". Det er en bog, der varmt kan anbefales. I det mindste af tre årsager. Den er vidunderlig skrevet i det for Grøndahl så typiske flotte sprog, der - selv om det er køligt og afdæmpet - er båret af en æstetisk lyrik i særklasse. Bogen er typisk for Grøndahl, når han beskæftiger sig med essays. Han er borger i verden, allermest i Europa. Og så bliver man klogere for hvert blad, man vender i den bog. "Europa er ikke et sted" er sådan set en lærebog i almen dannelse, forklædt som essays.

Jens Chr. Grøndahl er en stor forfatter. Og han er DEN største, nulevende danske essayist. Denne lidt underkendte og ret sjældne form for udgivelser mestrer han til fuldkommenhed. Og det har han gjort fra forfatterskabets start. Allerede i 1991 udgav han den første samling essays, "Sekundernes ensomhed", og i 1995 kom samlingen "Ved flodens munding", en bog, jeg noget hellere vil have med på en øde ø end berømte roman "Lucca", der kom tre år senere. Blandt andre essays-perler fra Grøndahl kan nævnes "Den sibiriske måne" fra 2013 og "Hjemme i Europa" fra 2015.

Annonce

Stof til eftertanke

Men den nye samling "Europa er ikke et sted" er blandt det ypperste. Let, ubesværet, kølig, men alligevel med et væld af følelser lagt ind mellem linjerne, formår Grøndahl at fortælle om I.P. Jacobsen og "Niels Lyhne", om de mange turister i Rom og om oplevelserne ved at gå i en by, der aldrig kan blive ens egen, uanset hvor meget man opholder sig i den, om Ejerslev på Mors, hvor de har skabt - eller prøver på at skabe - en havn, der kan trække turister til.

Han fortæller om Georg Brandes og strømninger i dansk ånds- og kulturliv - og i et essay fortæller han om mødet med den distingverede forlagsdirektør, digter og forfatter Ole Wivel, der som ung var optaget af Nazityskland. Grøndahl fortæller om et møde med Ole Wivel i Skagen, et par år før Wivel døde.

- Jeg besad ikke den journalistiske hårdhed til at spørge ind til venskabet med førende nazister, skriver Grøndahl. Så det blev til en dag med store hvidvine og tale om bøger og kultur. De gode manerer sejrede den dag. Alligevel har Grøndahl researchet. Han konstaterer, at 12.000 unge danskere meldte sig til tysk krigstjeneste. 7000 gik ind i modstandsbevægelsen. Så er der noget at tænke over. Typisk Grøndahl.

Hvert eneste essay i den bog er en velskrevet historie. Bogen rummer en masse tanke-associationer og erfaringer. "Europa er ikke et sted" er på 156 sider i en hæftet udgave. Den indeholder 12 essays, vidt forskellige, men alligevel er der en form for rød tråd gennem dem alle. Det handler om at se verden, smage på den, mærke den. Uanset om det er gennem Ole Wivels briller eller gennem "Niels Lyhne og hans mor" skildret gennem I.P. Jacobsens pen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hold jer væk: Ældre dieselbiler får adgang forbudt i det centrale Odense

Annonce