Annonce
Faaborg-Midtfyn

Arkitektur splittede Faaborg: Er Helios øjenbæ eller mesterværk?

Frans Hejgaard har ikke ændret sit grund-synspunkt med hensyn til Helios-arkitekturen. Foto: Bent Warncke
Udseendet af Faaborgs kulturhus delte vandene, da det blev indviet for tre år siden, men hvordan ser folk på Helios i dag? Vi spurgte en af de hårdeste kritikere, Frans Hejgaard, om han havde ændret syn på bygningen.

Faaborg: Det var med blandende følelser, at faaborgenserne for tre år siden tog imod deres nye kulturhus Helios. Funktionerne - cafeen, biografen ja alt det indvortes i det nye kulturcenter - var stort set alle glade for. Men udseendet, altså. En plastikbeklædt bygning, der som en spillebule i Las Vegas lyste byen op, når mørket faldt på?

Bygningen fik mange ord med på vejen. Den blev kaldt både dristig, hæslig, fræk og modig, spændende, øjenbæ, direkte grim og meget meget mere.

Nogle fik sågar associationer til en kasse, der havde fået trukket et præservativ ned over sig.

Arkitekten Søren Nielsen fra arkitektfirmaet Vandkunsten, der tegnede bygningen, forklarede dengang, at bygningens udseende afspejlede, at budgettet var begrænset.

- Der var ikke råd til mursten og mørtel, som han udtrykte det.

Han forudsagde dog, at faaborgenserne over tid ville komme til at holde af deres nye kulturbygning.

- Når der er gået nogle år, er det (man tidligere kritiserede, red.) pludselig blevet til umistelige kulturskatte, sagde han.

Annonce

Helios et eksempel på arkitektur, der ligger milevidt fra den arkitektur, der omgiver den, og det, mener jeg, er helt forfejlet.

Frans Hejgaard, Avernakø.

Monumenter i byrum

Spørgsmålet er, om faaborgenserne har ændret syn på bygningen siden indvielsen i slutningen af 2016? Er bygningen gledet ind i bybilledet, og vil den ligefrem blive savnet, hvis den pludselig forsvandt? Og hvordan vil den komme til at tage sig ud, når der inden længe står et nyt moderne boligbyggeri på nabogrunden.

Det var nogle af spørgsmålene på notesblokken, da avisen forleden satte en af de skarpeste kritikere af Helios, Frans Hejgaard fra Avernakø, stævne over en kop te i Café Soze.

I 2016 gik han så vidt som at kalde Helios for en øjenbæ, der forgrimmede byrummet. Bygningen passer ikke ind i helheden og fremstår som et selvstændigt monument, skrev han dengang i et læserbrev.

- Sådan tænker jeg stadig. Helios er jo en solgud i græsk mytologi, og alle de aktiviteter, der er inde i bygningen er med til at lyse Faaborg op. Jeg synes, det var et sindsygt godt initiativ af dem, der stod bag og af kommunen - det lyser virkelig Faaborg op, siger han.

Men lyser den ydre arkitektur også Faaborg op?

- Der må jeg svare, nej. Helios er del af en tendens med at bygge meget moderne arkitektur ind i gamle bymiljøer. Det er bygninger, man får øje på, og man ser det over hele landet. Store bygninger, der står som monumenter i de her gamle byrum, siger han.

Nogle af disse er arkitektoniske mesterværker, når man betragter dem isoleret, understreger han.

- Men Helios et eksempel på arkitektur, der ligger milevidt fra den arkitektur, der omgiver den, og det, mener jeg, er helt forfejlet, siger Frans Hejgaard.

Spektakelarkitektur

Og så er det han hiver det helt tunge skyts frem. Et citat fra den tidligere kongelige bygningsinspektør, Niels Vium, der sagde: "Vi er efterhånden blevet så store individualister, at vi opfører bygninger som selvstændige værker, der står og råber til hinanden. Man har fuldstændig glemt, at alle bygninger i Danmark i virkeligheden er tilbygninger til det, der var i forvejen."

- Den monumentale spektakelarkitektur, kalder Vium det, og det er jeg fuldstændig enig med ham i. Det er arkitekters statuer over sig selv. Helios' ydre fremtræden er monumental spektakelarkitektur blandt de bygninger, den læner sig op ad, siger Frans Hejgaard, og peger mod Færgegården og banegårdsbygningen.

For at undgå spektakler kan man som kommune skriver det ind i sine lokalplansbestemmelser, at nye bygninger arkitektonisk skal matche det eksisterende, pointerer han.

- Det er der masser af kommuner, der har gjort. I Ribe for eksempel formår man at forny bymidten, så det næsten ikke er til at se forskel på nyt og gammelt, siger han.

Men fører man din argumentation til ende, sad vi jo stadig og kiggede på langhytter fra vikingetiden, fordi ingen fornyede arkitekturen?

- Men det er heller ikke der, vi skal hen. Og jeg er jo ikke arkitekt, siger han.

Der skal vel være mulighed for at kunne forny?

- Selvfølgelig skal der det, men lad mig give et eksempel. På Avernakø havde vi for en del år siden en mand, der købte en grund, hvor han gerne ville opføre et nyt hus. Han fik en byggetilladelse i den gamle Faaborg Kommune, men plankontoret i den nye storkommune skrev til ham, at man var meget lidt begejstret for at få den type arkitektur på Avernakø. Kommunen tilbød at betale for nye tegninger, fordi han jo havde fået en byggetilladelse. Og så fik vi et nyt hus på Avernakø, der helt tydeligt er nybygget, men hvor grundelementerne matcher den byggestil, der i øvrigt er på øen, fortæller Frans Hejgaard.

Frans Hejgaard

Frans Hejgaard er 68 år og bor på Avernakø.

Han er uddannet geograf og journalist.

I dag er han pensionist, men i en årrække var han ansat i Miljøministeriet, hvor han førte tilsyn med kommunernes lokalplaner på statens vegne.

Qua dette job så han faktisk Faaborg-Midtfyn Kommunes planer for Helios, inden de blev offentligt kendt.

En anden frekvens

Som eksempel på vellykket ny arkitektur i Faaborg fremhæver Frans Hejgaard det gamle rådhus i Mellemgade.

- Det er jo et helt andet match i forhold til omgivelserne, det ligger i, siger han.

Stod det til ham, skulle Faaborg-Midtfyn kommune have indføjet i sine lokalplansbestemmelser, at nye byggerier i bycentrene skal matche de eksisterende.

- Det er jo masser af kommuner, der har, og man kan faktisk godt stille krav til stjernearkitekter, siger han.

Når han kommer gående fra Øhavsfærgen ned mod Helios slår det ham stadig, at bygningen slet ikke svinger på samme frekvens som omgivelserne.

- Men jeg elsker at sidde derinde - drikke en kop te og læse nogle aviser, siger han.

Hvad synes du?

Faldt du pladask for facaden på Helios, da den ombyggede biograf genåbnede?

Eller synes du Faaborg blev misklædt af discountløsningen?

Spiller det overhovedet nogen rolle, hvordan bygningen ser ud, hvis bare det indholdsmæssige er i orden?

Har din opfattelse ændret sig over tid?

Vi undersøger om Helios' udseende stadig kalder på stærke følelser - eller om bølgerne nu har lagt sig, og vil gerne kende din din holdning.

Send os en mail på faaborg@fyens.dk eller brug kommentarfeltet under atiklen på fyens.dk og eller Facebooksiden Vores Faaborg.

Helios blev genåbnet efter ombygning for tre år siden. Plastikbeklædningen vakte debat.
- Helios er del af en tendens med at bygge meget moderne arkitektur ind i gamle bymiljøer, siger Frans Hejgaad.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce