Annonce
Assens

Arkæologer gør sjældent fund i Tommerup

Normalt er det levn fra oldtiden, som Kirsten Prangsgaard fra Odense Bys Museer graver i. Derfor er det en lidt speciel opgave for hende, at grave i en forholdsvis nyere tid. Foto: Kim Rune

Det er ikke kun i vores tid, at huse og gårde har måtte vige for veje og jernbaner i fremskridtets navn. Resterne af en gård i Tommerup, der er dukket op under en udgravning i byen, vidner måske om en lignende skæbne sidst i 1800-tallet.

Tommerup: - Det er et lidt usædvanligt fund, fortæller arkæolog Kirsten Prangsgaard fra Odense Bys Museer, der leder udgravningen på Skolevej i Tommerup.

Hun står midt i noget, der ved første øjekast minder om resterne af en brolagt gårdsplads, og bladrer rundt i gamle kort og optegnelser.

- Men det er en stenlægning, som har været under lergulvet i stuehuset vi står på, forklarer hun.

-Det er sjældent, at vi finder noget lignende fra denne periode. Det er mest i de større byer, som for eksempel i Odense, hvor man ofte bare har jævnet ud og bygget oven på nedlagte beboelser. Herude på landet er resterne tit ødelagt af eksempelvis pløjning. Men akkurat her er der kun sået græs siden hen, så stenene der ligger helt oppe i muldlaget, er bevaret.

Annonce
Arkæologerne Daniel Jørgensen og Kirsten Prangsgaard fra Odense Bys Museer er igang med at gøre de sidste optegnelser af den nedlagte gård i Tommerup.Foto: Kim Rune

Fire længer ved åen

Grunden til, at Kirsten Prangsgaard og hendes hold af arkæologer graver ved Skolevej i Tommerup, er, at Assens Forsyning er i gang med at etablere et regnvandsbassin på grunden.

De store gravemaskiner er allerede godt i gang med at grave dybt i den højfynske muld, og om ganske kort tid får de lov til at fortsætte, der hvor museumsfolkene nu forsigtigt graver med små håndskovle.

- Vi kan se, at det var en firelænget gård, som lå her. Og på kortet kan vi se, at den har ligget smukt ved eng og å. Åen er dog senere blevet lagt i rør, fortæller Kirsten Prangsgaard.

Mange lokale beboere har været forbi udgravningen, og flere har bidraget med beretninger til museumsfolkene om gården og dens skæbne.

- Vi fik forleden en mail fra en kvinde, som bor på en gård lige i nærheden. Og hun kunne fortælle, at på den gård hun bor på, er der brugt materialer herfra. Det er jo det geniale ved bindingsværk. Du kan bryde det ned fag for fag, og så bruge det et andet sted. Det var den samme ejer, som ejede begge gårdene, og han valgte åbenbart at satse på den ejendom, som hun nu bor på. Det er måske hendes tipoldefar, der er flyttet fra gården her.

Arkæologerne Daniel Jørgensen og Kirsten Prangsgaard fra Odense Bys Museer er igang med at gøre de sidste optegnelser af den nedlagte gård i Tommerup.Foto: Kim Rune

Naboer hjælper

På et kort fra 1889 figurerer gården ikke længere, men derimod er der på kortet nu en ny vej fra Tommerup til Verninge. En vej, som ser ud til delvis at løbe igennem gårdsplads og nogle af bygningerne på gården.

- Det passer meget godt med noget, som en af de lokale fortalte mig forleden, nemlig at vejen her blev etableret, da jernbanen kom, og stationen blev bygget i Tommerup.

- De har været gode til at rydde op efter sig, siger Kirsten Prangsgaard, der står med en lille håndfuld potteskår.

- Ja, det er ikke meget, vi har fundet på grunden udover enkelte jernsøm og nogle få potteskår. Skårene har en meget bred dateringsramme, men dem, jeg kan præcisere lidt mere, ser ud til at være fra 16-1700 tallet. Så vi regner med, at det er i det tidsrum, at gården er opført.

- Det er godt nok usædvanligt, det her. Jeg plejer at grave i vores oldtid, hvor jeg jo ikke aner, hvem der har boet i husene. Men at grave her, hvor jeg ender med blandt andet med de lokales hjælp, at kunne sætte navn på dem der boede på gården, det er altså lidt sjovt, siger hun.

De tre arkæologer Patrick Olofsen (siddende), Daniel Jørgensen og udgravningsleder Kirsten Prangsgaard har travlt, for store gravemaskiner venter utålmodigt i baggrunden. -Ja, de bliver glade, når vi forsvinder siger Kirsten Prangsgaard med et smil.Foto: Kim Rune
Arkæolog Kirsten Prangsgaard kan konstatere, at de tidligere beboere på gården har ryddet godt op efter sig. Det er meget lidt, at de har efterladt sig.Foto: Kim Rune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce