Annonce
Odense

Arbejdspresset er blevet for stort: Byrådspartier efterlyser sekretærhjælp

Brian Skov Nielsen (med siden til i midten af billedet) har som menigt byrådsmedlem brug for praktisk hjælp, fordi både byrådsarbejdets mængde og kompleksitet er vokset, siger han. Samme holdning har Venstre, der vil prioritere penge til byrådssekretærer. Foto: Vibeke Volder

Venstre og Enhedslisten går til budgetforhandlingerne med et ønske om at ansætte byrådssekretærer til hvert parti. Arbejdsmængden er blevet for stor og truer det lokale demokrati, mener de to partier.

Børnene skal ikke længere bruge skoledagene i barakker, dækningsafgiften skal alligevel ikke falde så meget og unge skal hjælpes i praktik og i fritidsjob.

En del politiske ønsker er allerede lagt frem forud for onsdagens forhandlinger om næste års kommunale budget, og nu præsenterer Venstre og Enhedslisten så endnu et. Og det er et forslag, der i første omgang ikke skal hjælpe hverken børn eller ældre, men politikerne selv.

Antallet af møder, der skal holdes, mængden af papirer, der skal læses, og kompleksiteten, der skal forstås, er nu nået et niveau, der kræver hjælp, mener Christoffer Lilleholt (V) og Brian Skov Nielsen (EL), som derfor på deres partiers vegne foreslår at ansætte et antal byrådssekretærer.

- Når man er en lille byrådsgruppe, er der rigtig mange opgaver, der skal løses af få personer, og det er svært at følge med. Der er brug for aflastning til det praktiske, når præmissen for et menigt byrådsmedlem jo er, at man skal kunne have et fuldtidsarbejde ved siden af, siger Brian Skov Nielsen, der udgør halvdelen af Enhedslistens byrådsgruppe.

- Skal vi holde det politiske udsyn og selv udvikle politik frem for kun at reagere på andres dagsordener, har vi brug for praktisk hjælp.

Det kan for eksempel være til mødeindkaldelser, til gennemlæsning af dagsordener, opdatering af hjemmesider, udkast til pressemeddelelser og til at omformulere politiske strøtanker til egentlige politiske forslag.

Annonce

Nu skal der forhandles

De politiske forhandlinger om næste års fordeling af Odenses cirka 12 milliarder kommunale kroner tager for alvor fart, når byrådet førstebehandler budgettet onsdag eftermiddag og aften.Det sker fra klokken 15, og alle er velkomne i byrådssalen.

Odense Lærerforening har på forhånd meldt, at de møder op og byder politikerne velkomne med en påmindelse om, at skolerne trods skattestigning fortsat mangler penge.

De seneste to år har kun rød blok skrevet under på budgetforligene - det skyldes skattestigningen - men da en eventuel forhøjelse af skatten i år først kan blive vedtaget senere, er muligheden åben for et bredt forlig.

Forhandlingerne fortsætter torsdag, hvor forliget ventes at blive indgået.

Byrådet skal være for alle

Hos Venstre understreger Christoffer Lilleholt, at forslaget ikke handler om ynk.

- Vi har møder, hvor der skal læses 1500 sider igennem. Arbejdsmængden er blevet stor, og derfor har vi brug for administrativ hjælp. Men man skal ikke synes, det er synd for os. Man skal gøre det her, fordi det har betydning for vores lokaldemokrati, mener han.

Misforholdet bliver således for voldsomt, fremhæver Lilleholt, mellem rådmænd og borgmester med forvaltningshjælp i ryggen på den ene side og de menige byrådsmedlemmer uden hjælp på den anden.

- Verden er blevet mere kompleks, men vi har samme system som for 20-30 år siden. På samme måde er sagsmængderne steget, uden at tiden er fulgt med. Og det er vigtigt, at byrådsarbejde er noget, hvor alle kan være med.

Brian Skov Nielsen er enig:

- Det bliver rådmænd og borgmester, der kommer til at diktere tempoet, og det bliver dem, der bestemmer vejen. Det er et problem for det lokale demokrati, og byrådssekretærer vil bringe menige medlemmer mere i spil over for rådmænd og borgmester, siger han.

Vil hente erfaringer

De to partier vil argumentere for byrådssekretærerne ved budgetforhandlingerne og vil have undersøgt, hvordan de bliver brugt i både Aarhus og i København.

Antallet af hjælpetimer til hvert parti skal afhænge af partiets antal pladser i byrådssalen, og timerne skal betales ved at skære en eller to stillinger i Borgmesterforvaltningens afdeling Transformation og Strategi, foreslår Venstre og Enhedslisten.

Transformation og Strategi er den afdeling, der blandt andet rummer en del af borgmester Peter Rahbæk Juels (S) kommunikationsfolk og rådgivere.

Hos Socialdemokraterne ønsker politisk ordfører Tim Vermund endnu ikke at give et ja eller nej til forslaget.

- Det tager vi stilling til under budgetforhandlingerne, melder han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

En søndag med fitness i Korup

Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Norske salmer på folkemelodier

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];