Annonce
Odense

Arbejdspresset er blevet for stort: Byrådspartier efterlyser sekretærhjælp

Brian Skov Nielsen (med siden til i midten af billedet) har som menigt byrådsmedlem brug for praktisk hjælp, fordi både byrådsarbejdets mængde og kompleksitet er vokset, siger han. Samme holdning har Venstre, der vil prioritere penge til byrådssekretærer. Foto: Vibeke Volder

Venstre og Enhedslisten går til budgetforhandlingerne med et ønske om at ansætte byrådssekretærer til hvert parti. Arbejdsmængden er blevet for stor og truer det lokale demokrati, mener de to partier.

Børnene skal ikke længere bruge skoledagene i barakker, dækningsafgiften skal alligevel ikke falde så meget og unge skal hjælpes i praktik og i fritidsjob.

En del politiske ønsker er allerede lagt frem forud for onsdagens forhandlinger om næste års kommunale budget, og nu præsenterer Venstre og Enhedslisten så endnu et. Og det er et forslag, der i første omgang ikke skal hjælpe hverken børn eller ældre, men politikerne selv.

Antallet af møder, der skal holdes, mængden af papirer, der skal læses, og kompleksiteten, der skal forstås, er nu nået et niveau, der kræver hjælp, mener Christoffer Lilleholt (V) og Brian Skov Nielsen (EL), som derfor på deres partiers vegne foreslår at ansætte et antal byrådssekretærer.

- Når man er en lille byrådsgruppe, er der rigtig mange opgaver, der skal løses af få personer, og det er svært at følge med. Der er brug for aflastning til det praktiske, når præmissen for et menigt byrådsmedlem jo er, at man skal kunne have et fuldtidsarbejde ved siden af, siger Brian Skov Nielsen, der udgør halvdelen af Enhedslistens byrådsgruppe.

- Skal vi holde det politiske udsyn og selv udvikle politik frem for kun at reagere på andres dagsordener, har vi brug for praktisk hjælp.

Det kan for eksempel være til mødeindkaldelser, til gennemlæsning af dagsordener, opdatering af hjemmesider, udkast til pressemeddelelser og til at omformulere politiske strøtanker til egentlige politiske forslag.

Annonce

Nu skal der forhandles

De politiske forhandlinger om næste års fordeling af Odenses cirka 12 milliarder kommunale kroner tager for alvor fart, når byrådet førstebehandler budgettet onsdag eftermiddag og aften.Det sker fra klokken 15, og alle er velkomne i byrådssalen.

Odense Lærerforening har på forhånd meldt, at de møder op og byder politikerne velkomne med en påmindelse om, at skolerne trods skattestigning fortsat mangler penge.

De seneste to år har kun rød blok skrevet under på budgetforligene - det skyldes skattestigningen - men da en eventuel forhøjelse af skatten i år først kan blive vedtaget senere, er muligheden åben for et bredt forlig.

Forhandlingerne fortsætter torsdag, hvor forliget ventes at blive indgået.

Byrådet skal være for alle

Hos Venstre understreger Christoffer Lilleholt, at forslaget ikke handler om ynk.

- Vi har møder, hvor der skal læses 1500 sider igennem. Arbejdsmængden er blevet stor, og derfor har vi brug for administrativ hjælp. Men man skal ikke synes, det er synd for os. Man skal gøre det her, fordi det har betydning for vores lokaldemokrati, mener han.

Misforholdet bliver således for voldsomt, fremhæver Lilleholt, mellem rådmænd og borgmester med forvaltningshjælp i ryggen på den ene side og de menige byrådsmedlemmer uden hjælp på den anden.

- Verden er blevet mere kompleks, men vi har samme system som for 20-30 år siden. På samme måde er sagsmængderne steget, uden at tiden er fulgt med. Og det er vigtigt, at byrådsarbejde er noget, hvor alle kan være med.

Brian Skov Nielsen er enig:

- Det bliver rådmænd og borgmester, der kommer til at diktere tempoet, og det bliver dem, der bestemmer vejen. Det er et problem for det lokale demokrati, og byrådssekretærer vil bringe menige medlemmer mere i spil over for rådmænd og borgmester, siger han.

Vil hente erfaringer

De to partier vil argumentere for byrådssekretærerne ved budgetforhandlingerne og vil have undersøgt, hvordan de bliver brugt i både Aarhus og i København.

Antallet af hjælpetimer til hvert parti skal afhænge af partiets antal pladser i byrådssalen, og timerne skal betales ved at skære en eller to stillinger i Borgmesterforvaltningens afdeling Transformation og Strategi, foreslår Venstre og Enhedslisten.

Transformation og Strategi er den afdeling, der blandt andet rummer en del af borgmester Peter Rahbæk Juels (S) kommunikationsfolk og rådgivere.

Hos Socialdemokraterne ønsker politisk ordfører Tim Vermund endnu ikke at give et ja eller nej til forslaget.

- Det tager vi stilling til under budgetforhandlingerne, melder han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce