Annonce
Indland

Arbejdsgivere frasorterer handicappede på arbejdsmarkedet

Philippe Lopez/Ritzau Scanpix
Fire ud af fem arbejdsgivere vil ikke ansætte en person i kørestol, selv om de manglede arbejdskraft.

En ny undersøgelse viser, at arbejdsgivere frasorterer kvalificeret arbejdskraft, hvis ansøgeren sidder i kørestol.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

I undersøgelsen blev 400 offentlige og private arbejdsgivere og en kontrolgruppe spurgt, om de i en situation, hvor de alligevel skulle hyre en ny medarbejder, sandsynligvis ville ansætte en positiv og energisk person med et par års erfaring.

Det svarede 70 procent ja til.

Efterfølgende fik nogle af arbejdsgiverne at vide, at ansøgeren var kørestolsbruger, hvorfor en ansættelse ville medføre "nogle tilpasninger på arbejdspladsen".

Herefter svarede kun 22 procent, at de sandsynligvis ville tilbyde ansøgeren en stilling.

Professor ved Aalborg Universitet Thomas Bredgaard, mener, at det beviser, at det står værre til med tolerancen over for mennesker med handicap end forventet.

Det er et samfundsproblem, siger professoren.

- Det er det først og fremmest for den enkelte, som gerne vil og kan komme ud på arbejdsmarkedet.

- For det andet ligger der en skjult arbejdskraftressource her, som vi kan udnytte bedre - både for arbejdsgiverne, der står og mangler arbejdskraft, men også for samfundet generelt, der vil nyde godt af, at flere mennesker med et handicap bliver skatteborgere i stedet for at være på offentlig forsørgelse, siger han

Thomas Bredgaard medgiver, at der selvfølgelig findes erhverv, hvor en kørestol vil være en hæmsko, men at dette ikke alene kan forklare det store spænd mellem de to svar.

Lektor ved VIA University College Finn Amby ser primært resultatet som et udtryk for uvidenhed blandt arbejdsgivere.

- Resultatet tyder på, at arbejdsgivere har en forestilling om, at det er et problem at ansætte en person med et handicap. Det kan for eksempel være, at de tror, at vedkommende er mindre effektiv, at det er besværligt, eller at ansættelsen kan give problemer i forhold til de øvrige kolleger.

- Det kan i sidste ende betyde, at de vælger nogle med handicap fra, inden de overhovedet kender den konkrete persons situation. Det er dét, vi kalder for statistisk diskrimination, siger han.

Formand for Sammenslutningen af Unge med Handicap, Sofie Monggaard Christensen, mener, at der skal gøres mere for at inkludere handicappede.

- Der er ingen tvivl om, at den manglende erhvervserfaring blandt mange med et handicap også spiller en rolle for jobmuligheden, siger hun.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kunne ikke interviewes, men skriver i en mail til Kristeligt Dagblad, at det er "helt uacceptabelt", hvis virksomheder bevidst fravælger kvalificerede medarbejdere udelukkende på grund af deres handicap.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

112

Politi i aktion ved boligblok i Middelfart

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce