LANGELAND: Hvis regeringen står fast på at indføre en ensartet CO2-afgift for al produktion i Danmark som led i den grønne omstilling, kan det få fatale konsekvenser for landbruget og ikke mindst for et område som Langeland med mange arbejdspladser i netop denne sektor. Det vil blive alt for dyrt for branchen og kan i værste fald koste mere end 100 langelandske arbejdspladser, frygter landbruget selv.
Det fremførte LF Centrovice, den store fynske landboorganisation, via formand Torben Povlsen, da han forleden aflagde borgmester Tonni Hansen (SF) et besøg sammen med den konstituerede, administrerende direktør i den landsdækkende brancheorganisation Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør-Pedersen.
- Vi er helt med på grøn omstilling, og at vi skal have gjort noget ved CO2. Men det kan vi bidrage til på flere andre måder, siger Torben Povlsen.
Han nævner, at man kan tage den såkaldte lavbundsjord ud af dyrkning. Den giver dårligt udbytte. Desuden kan landbruget bidrage til biologiske brændstoffer på flere måder. Og man kan se på andre ting, også privat.
- Som almindelig forbruger kan jeg vælge at køre i en elbil. Jeg kan købe grøn strøm, som Langeland jo i øvrigt er kendt for at producere masser af. Jeg bruger strømmen både privat og i mit landbrug, men vi kan ikke fra den ene dag til den anden fjerne den metangas, som kommer fra husdyr, nævner Torben Povlsen.
Nu kan Tonni Hansen lytte til jeres argumenter, men som borgmester sidder han jo ikke som lovgiver. Hvad kan I opnå ved besøget?
- Nej, han kan ikke lovgive, men han er lydhør, og han har en stor kontaktflade som medlem af SFs hovedbestyrelse, medlem af bestyrelsen for Kommunernes Landsforening og med i det fynske borgmesterforum, svarer formanden for LF Centrovice.
- Desuden arbejder han stille og roligt og er løsningsorienteret, så jeg regner bestemt med, at vi når bredere igennem. Og Langeland er meget afhængigt af de arbejdspladser, som ligger i landbruget. Det er et af de største erhverv på øen, tilføjer Torben Povlsen.
Gerne forsøgsområde med støttekroner
Tonni Hansen er ikke opdateret på SFs holdninger i forhandlingerne om CO2-afgifter. Men han oplyser, at han kan bruge mødet i det videre forløb.
En stor branche
Det kan være svært præcist at vide, hvor mange arbejdspladser der er i landbruget på Langeland, men et fingerpeg har Fyns Amts Avis fået via erhvervs-, kultur- og turismechef Jane Jeging fra Langeland Kommune. Hun har trukket tallet 426 fra Danmarks Statistik. Det tal er fra 2020 og dækker også over fiskeri og skovbrug, men begge disse brancher spiller jobmæssigt en langt mindre rolle på Langeland end landbruget.
Man kan ikke ud fra de 426 se, hvor mange arbejdspladser, som er på fuldtid eller deltid, men tallet dækker over antal personer, beskæftiget i disse brancher.
Tallene for det foregående år plejer typisk at komme i oktober, så først til efteråret har man 2021-tallet.
- Netop landbruget er en væsentlig spiller på Langeland, ikke mindst i forbindelse med den klimahandlingsplan, som kommunen arbejder med, nævner borgmesteren.
Han peger også på den fælles aftale, som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening indgik sidste år. Her kan ligge nogle interessante muligheder, mener Tonni Hansen.
- Når vi kigger på den konkrete aftale mellem landbrugsorganisationen og naturfredningsforeningen, så ligger der en række forslag til, hvordan vi kan begrænse CO2-udledningen. En idé kunne jo være at lade Langeland indgå som et forsøgsområde og så forsøge at trække nogle støttekroner til i den sammenhæng, nævner borgmesteren.
