Annonce
Kerteminde

Apoteksejer dropper udbringning: - Vi får 5,49 kroner for at levere en æske medicin

Michael Bobak er ikke glad for den beslutning, han har følt sig nødsaget til at træffe. Arkivfoto: Nils Svalebøg.
Langeskov Apotek er stoppet med at levere medicin ud til borgere. - Det kan ikke betale sig økonomisk, siger ejeren.

Langeskov: Fyens Stiftstidende bragte 21. november en artikel om Jette Christensens far, der ikke kunne få leveret sin medicin til døren længere, fordi Langeskov Apotek var stoppet med at bringe ud.

Ejeren af Langeskov Apotek, Michael Bobak, synes ikke, det har været en nem beslutning.

- Jeg har taget den lidt ubehagelige beslutning, fordi økonomien simpelthen ikke hænger sammen mere.

Apotekerne er underlagt en økonomisk rammestyring, som betyder, at hvis der sælges mange håndkøbsprodukter, så falder avancen på medicintilsvarende.

- Der er en ramme, og vi skal være indenfor den ramme, men vi bliver bedre og bedre til at sælge håndkøbsmedicin, og så tænker ministeren ”så kan vi lige spare nogle penge," fortæller Michael Bobak.

- Vi får 5,49 kroner for at levere en æske medicin, og chaufføren skal jo stadig have det samme i løn.

Annonce

- Det er sgu ikke for sjov, jeg gør det

Michael Bobak er godt bekendt med, at udbringning af medicin er en service, mange apoteker yder, og at det hverken er sjovt for ham eller de borgere, det går udover. Men det var en beslutning, han var nødsaget til at træffe.

- Det er sgu ikke for sjov, at jeg gør det. Apoteket er en privat virksomhed, og min familie blev ramt af det underskud, det gav. Vi er ikke støttet af det offentlige.

- Det var et stort underskud og ikke bare nogle få tusinde kroner.

Michael Bobak kan dog se, at listen over borgere, som fik bragt medicin ud i stor udstrækning, har fundet andre leverandører. For selv om Langeskov Apotek ikke leverer medicin til borgere mere, er der mange andre løsninger.

- Hvis man har mulighed for det, kan man selv tage til apoteket. Ellers kan man måske få en nabo eller et familiemedlem til det. Der er de seneste fire-fem år også kommet onlinemuligheder, som bringer til døren, og man ser også, at folk ringer efter taxa, der henter og bringer medicinen. Det er ekstremt anvendt i København, fortæller Michael Bobak.

Flere apoteker gør, at færre ønsker udbringning

Michael Bobak siger, at han er glad for, at Jette Christensen og hendes far har fundet en løsning. Overordnet set er der dog færre og færre borgere, der ønsker udlevering.

- Siden 2015 er der kommet tiltagende flere apoteker, og det faktum er, at færre og færre har ønsket at få bragt medicin ud. Bilen har kørt mere og mere tomme ud, og det har gjort situationen værre og værre.

- Det er en uheldig udvikling, at betalingen for vores kerneområder falder til fordel for frihandelsalg. Det tilgodeser byapotekerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Nordfyn For abonnenter

Melisa og Stefan mistede alt, da huset brændte: Lige nu er alt kompliceret - branden har sat sine mærkbare spor

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];