Annonce
Kultur

Antennen: Ud i den analoge virkelighed

Kulturmagasinets ny klummeskriver Esben Just.

Efter festivaltiden, hvor alt foregår udendørs og under vejrgudernes beskyttelse, er tiden nu kommet til at rykke indendøre og dér lade sig underholde med, hvad der nu er på programmet. Og hvis man nu skal se lyst og positivt på den kendsgerning, at udkanten ikke er blevet begunstiget af et effektivt og knaldhurtigt bredbånd her hen over sommeren, betyder det jo, at man bliver nødt til at opsøge sine kulturelle oplevelser i levende live i stedet for at Netflixe den en lang vinter i sofaen med hånden på fjernbetjeningen og hjernen på standby.

Så i hvert fald af den grund hurra for den tamme netdækning, der kan betyde, at folk må komme af huse og bevæge sig ud til de foreninger, biblioteker og arrangementer, der kan lokke med lidt adspredelse og underholdning her, hvor den mørke tid sætter ind.

Og vi ved jo, at den mørke tid kommer. Så allerede nu, mens der stadig er lyst på den anden side af kl. 18, vil jeg for egen regning og risiko opfordre til, at der bliver bakket op om de ildsjæle, der er derude, og som med deres igangsætteri og gåpåmod er med til at gøre de mørke vintertider knapt så uudholdelige, som de ellers kunne være uden en viseaften hist og en foredragsaften pist.

Så hvis du kender nogen, der har for vane at sige: "Kunne det ikke være fedt, hvis ...", så svar "jo, det kunne være herrefedt, og jeg sætter gerne en skulder til". Uanset, om det er strikkeklub eller musikarrangement på det lokale udskænkningssted, så vil glæden ved at have bidraget med noget liv og gejst langt overgå de ærgrelser og bekymringer, der naturligt følger med, når man stikker næsen frem og prøver at sætte noget i skred.

Og der er selvfølgelig også alle mulige ting, man kan og sikkert allerede går til. Det lokale kulturhus, museum, bibliotek har for længst planlagt sit efterårsprogram, og her gælder det også om at tjekke ind. Markere sig som en aktiv borger, der gerne vil sit nærområde og deltager aktivt i de forskellige tilbud.

Ikke, at jeg tror, du sidder og hænger i sofaen en lang vinter uden at gøre noget, men når man bor udenfor de store byer, kræver det tit lidt mere energi at komme ud ad døren og hen til pågældende arrangement. Det er lidt mørkere på landet end inde i byen, hvor gadelygterne skinner nonstop, og der altid er et eller andet spændende i gang.

Ude på landet skal man ville det. Man skal have gejst for at komme ud af sofaen og ind på museet eller kulturhuset. Man skal have lysten til at deltage på en helt anden måde end eksempelvis her i København, hvor alt bliver serveret på et sølvfad med velfungerende offentlig transport og cykelafstand til det hele.

På landet er man så også i live på et helt andet plan end her i byen. Du mærker mørket og ensomheden tæt på og kan derfor også sætte så meget desto mere pris på de aftener, hvor der er tændt lys i beboerhuset og inviteret til komsammen med foredrag, kaffe og kage.

Og det er da smukt at skulle opsøge sin underholdning "live" i stedet for at sidde foran computeren og lade Netflix stå for adspredelsen. Og fedt, at man heller ikke skal bruge tid på at uploade billeder og kommentarer til Facebook og Instagram eller tweete som en anden Trump om sin sindstilstand og mening i håbet om at få likes og visninger.

Nej, man kan bare gå ned i Brugsen og dér møde de folk, som også var til sidste uges arrangement i forsamlingshuset, og sammen med dem dele sin begejstring over det privilegium, det er at bo det sted i Danmark, hvor det stadig er det analoge og mødet imellem menesker, der har den største vægt.

Annonce

Så i hvert fald af den grund hurra for den tamme netdækning, der kan betyde, at folk må komme af huse og bevæge sig ud til de foreninger, biblioteker og arrangementer, der kan lokke med lidt adspredelse og underholdning her, hvor den mørke tid sætter ind.

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

OB scorer millioner

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Sydfyn

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Annonce