Annonce
Kultur

Antennen: Ud i den analoge virkelighed

Kulturmagasinets ny klummeskriver Esben Just.

Efter festivaltiden, hvor alt foregår udendørs og under vejrgudernes beskyttelse, er tiden nu kommet til at rykke indendøre og dér lade sig underholde med, hvad der nu er på programmet. Og hvis man nu skal se lyst og positivt på den kendsgerning, at udkanten ikke er blevet begunstiget af et effektivt og knaldhurtigt bredbånd her hen over sommeren, betyder det jo, at man bliver nødt til at opsøge sine kulturelle oplevelser i levende live i stedet for at Netflixe den en lang vinter i sofaen med hånden på fjernbetjeningen og hjernen på standby.

Så i hvert fald af den grund hurra for den tamme netdækning, der kan betyde, at folk må komme af huse og bevæge sig ud til de foreninger, biblioteker og arrangementer, der kan lokke med lidt adspredelse og underholdning her, hvor den mørke tid sætter ind.

Og vi ved jo, at den mørke tid kommer. Så allerede nu, mens der stadig er lyst på den anden side af kl. 18, vil jeg for egen regning og risiko opfordre til, at der bliver bakket op om de ildsjæle, der er derude, og som med deres igangsætteri og gåpåmod er med til at gøre de mørke vintertider knapt så uudholdelige, som de ellers kunne være uden en viseaften hist og en foredragsaften pist.

Så hvis du kender nogen, der har for vane at sige: "Kunne det ikke være fedt, hvis ...", så svar "jo, det kunne være herrefedt, og jeg sætter gerne en skulder til". Uanset, om det er strikkeklub eller musikarrangement på det lokale udskænkningssted, så vil glæden ved at have bidraget med noget liv og gejst langt overgå de ærgrelser og bekymringer, der naturligt følger med, når man stikker næsen frem og prøver at sætte noget i skred.

Og der er selvfølgelig også alle mulige ting, man kan og sikkert allerede går til. Det lokale kulturhus, museum, bibliotek har for længst planlagt sit efterårsprogram, og her gælder det også om at tjekke ind. Markere sig som en aktiv borger, der gerne vil sit nærområde og deltager aktivt i de forskellige tilbud.

Ikke, at jeg tror, du sidder og hænger i sofaen en lang vinter uden at gøre noget, men når man bor udenfor de store byer, kræver det tit lidt mere energi at komme ud ad døren og hen til pågældende arrangement. Det er lidt mørkere på landet end inde i byen, hvor gadelygterne skinner nonstop, og der altid er et eller andet spændende i gang.

Ude på landet skal man ville det. Man skal have gejst for at komme ud af sofaen og ind på museet eller kulturhuset. Man skal have lysten til at deltage på en helt anden måde end eksempelvis her i København, hvor alt bliver serveret på et sølvfad med velfungerende offentlig transport og cykelafstand til det hele.

På landet er man så også i live på et helt andet plan end her i byen. Du mærker mørket og ensomheden tæt på og kan derfor også sætte så meget desto mere pris på de aftener, hvor der er tændt lys i beboerhuset og inviteret til komsammen med foredrag, kaffe og kage.

Og det er da smukt at skulle opsøge sin underholdning "live" i stedet for at sidde foran computeren og lade Netflix stå for adspredelsen. Og fedt, at man heller ikke skal bruge tid på at uploade billeder og kommentarer til Facebook og Instagram eller tweete som en anden Trump om sin sindstilstand og mening i håbet om at få likes og visninger.

Nej, man kan bare gå ned i Brugsen og dér møde de folk, som også var til sidste uges arrangement i forsamlingshuset, og sammen med dem dele sin begejstring over det privilegium, det er at bo det sted i Danmark, hvor det stadig er det analoge og mødet imellem menesker, der har den største vægt.

Annonce

Så i hvert fald af den grund hurra for den tamme netdækning, der kan betyde, at folk må komme af huse og bevæge sig ud til de foreninger, biblioteker og arrangementer, der kan lokke med lidt adspredelse og underholdning her, hvor den mørke tid sætter ind.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Medicinpriser på himmelflugt: Kom nu ud af starthullerne, sundhedsminister

Hvor er det dog fattigt, at sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke i et svar til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg ikke har et eneste konkret bud på, hvordan han vil forhindre de danske medicinpriser i at stige og falde så voldsomt, som tilfældet er. Svaret til udvalget er givet som følge af en række række sager, hvor blandt andre fynske pensionister har oplevet meget store udsving i medicinpriserne. Det sker eksempelvis, når medicinalvirksomhederne har forsyningsvanskeligheder, og de tilbageværende leverandører hæver prisen. Som avisen tidligere har beskrevet, kan det føre til pludselige prisstigninger på op til 1200 procent for uundværlig medicin. Ministeren vil, som det fremgår af dagens avis, undersøge "mulige tiltag", der kan forebygge, at medicinpriserne stiger eksplosivt. Og det er skam fint, at ministeren vil undersøge sagen, for det er altid klogt at undersøge tingene til bunds, inden man træffer vidtgående beslutninger. Det er imidlertid forunderligt, at ministeren ikke er nået længere i sagen. Det er veldokumenteret, at visse produkter på det danske medicinmarked svinger endog meget voldsomt i pris, og derfor kan sagen ikke være ukendt hos ministeren eller i hans ministerium. Derfor ville det være naturligt, at ministeren allerede på nuværende tidspunkt havde en plan for, hvordan han vil løse problemerne. Og at han derfor i sit svar til udvalget ville præsentere nogle håndfaste initiativer, der kan skabe ro om medicinpriserne til gavn for patienterne og dermed vælgerne. Men nej: Foreløbig skal sagen undersøges nærmere. Det skaber en forståelig utryghed hos patienterne, at priserne på nødvendig medicin fluktuerer så voldsomt, som tilfældet er. Hvis man har knogleskørhed, skal man naturligvis kunne få sin medicin uden at skulle frygte for voldsomme prisændringer. Man har som patient, specielt som pensionist med en stram økonomi, brug for, at der er ro om medicinprisen. Derfor må Magnus Heunicke ud af starthullerne. Nu.

Annonce