Annonce
Udland

Antallet af virussmittede stiger fortsat i Sydkorea

Heo Ran/Reuters
Sydkorea har de seneste dage oplevet en drastisk stigning i antallet af smittede. Søndag er ingen undtagelse.

Yderligere 161 personer er blevet smittet med coronavirus i Sydkorea søndag.

Annonce

Det oplyser det nationale center for sygdomskontrol og -forebyggelse (KCDC) natten til mandag.

Af de nye sager er 115 knyttet til en kirke i den sydøstlige by Daegu, efter at en 61-årige kvinde - kendt som "Patient 31" - deltog i gudstjenester, mens hun var bar virusset.

Det seneste døgn har en person desuden mistet livet, hvilket bringer det samlede dødstal for landet op på syv personer.

Ifølge KCDC er det syvende dødsfald en 62-årig mand fra et hospital i Cheongdo, som er en region nær Daegu.

Myndighederne i Sydkorea undersøger fortsat årsagen til udbruddet, idet "Patient 31" ikke for nylig har været udenlands.

Sydkorea har de seneste dage oplevet en drastisk stigning i antallet af smittede.

Her er i alt 763 personer registreret som smittede, og Sydkorea er dermed det land, der er hårdest ramt uden for Kina.

Søndag indgav myndighederne i Sydkorea den højeste alarm på grund af det smitsomme virus og lovede ekstra ressourcer til regionen. Offentlig transport er desuden blevet begrænset.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, vurderede lørdag, at risikoen for spredning i Kina er "meget høj", og at risikoen for regional og global spredning er "høj".

Italien er det land i Europa, hvor flest personer er smittet med coronavirus. Her er over 150 personer smittet, mens tre har mistet livet.

Coronavirusset menes at være opstået på et marked i Wuhan, der ligger i Hubei-provinsen, hvor der blandt andet er blevet solgt vilde dyr.

Symptomerne på smitte er feber, tør hoste, i nogle tilfælde besværet vejrtrækning og tegn på lungebetændelse.

Coronavirus er 79 procent genetisk identisk med luftvejsinfektionen sars.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce