Annonce
Erhverv

Antallet af kontanthjælpsmodtagere fortsætter med at falde

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Det går godt på det danske arbejdsmarked. Men cheføkonom advarer om, at det hurtigt kan gå den gale vej igen.

Der er gode tider på det danske arbejdsmarked, og det hjælper flere til at komme ud af kontanthjælpssystemet.

I juni var der 123.000 modtagere af kontanthjælpsydelser. Det var et fald på 600 modtagere i forhold til måneden før, viser tal fra Danmarks Statistik.

Siden starten af 2016 har antallet af kontanthjælpsmodtagere været jævnt faldende med gennemsnitlige månedlige fald på omkring 1200 modtagere.

En altoverskyggende årsag til den positive udvikling er de seneste års opsving i dansk økonomi. Det vurderer Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Vi har været inde i en højkonjunktur, hvor der er skabt masser af arbejdspladser.

- Det har heldigvis også givet nogle åbninger til de personer, som normalt befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, siger Erik Bjørsted.

Alt er dog ikke rosenrødt i den globale økonomi i øjeblikket. Med et brexit og en handelsstrid mellem USA og Kina blinker advarselslamperne, og ifølge Erik Bjørsted er risikoen for en global afmatning taget til.

Det kan også hurtigt gå den gale vej på arbejdsmarkedet. Det så man under finanskrisen, hvor flere mistede tilknytningen til arbejdsmarkedet, og hvor de gevinster, man høstede i de gode år inden finanskrisen, blev tabt på gulvet.

Derfor opfordrer cheføkonomen til, at lønmodtagerne sørger for at ruste sig bedst muligt til de dårlige tider.

- Når folk har fået en tilknytning til arbejdsmarkedet, så er det vigtigt, at de bygger oven på med noget opkvalificering og noget uddannelse.

- Så står man med meget bedre kort på hånden, hvis dansk økonomi skulle blive ramt af en ny krise, siger Erik Bjørsted.

/ritzau/

Annonce
Link til opgørelse fra Danmarks Statistik
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce