Annonce
Danmark

Antallet af konkurskarantæner er eksploderet: Flere tusinde har forbud mod at drive forretning

Sø og Handelsretten oplever et stort pres på grund af et stigende antal sager om konkurskarantæner. Foto: Scanpix.

De seneste år har budt på en stor stigning i antallet af direktører, som bliver idømt en konkurskarantæne. Mere end 2500 personer er nu frataget retten til at være direktør i en virksomhed, hvor de ikke selv hæfter for gælden. De mange sager presser retssalene.

Konkurser: Flere direktører driver deres virksomhed så uforsvarligt, at de helt fratages muligheden for at lede en virksomhed. 2572 personer var ved udgangen af 2018 idømt en konkurskarantæne. Det viser tal fra Erhversstyrelsen. Dermed er der sket en kraftig stigning i antallet af direktører, der idømmes karantæne fra at lede en virksomhed, hvor de ikke selv hæfter for gælden.

Konkurskarantæne blev indført i 2014 som led i en lov, der skulle gøre op med konkursryttere. Og siden har skifteretterne oftere og oftere benyttet sig af muligheden for at give direktørerne det røde kort.

I 2014 fik 24 personer en konkurskarantæne, og ved udgangen af 2015 var der registreret 296 personer med konkurskarantæne. Men det tal er steget eksplosivt siden, og fra bare 2017 til 2018 er der sket en stigning fra 1862 til 2572 personer med konkurskarantæne. Der er sandsynligvis tale om flere domme, end tallene giver udtryk for, da den samme person kan blive idømt karantæne flere gange. Desuden kan en del af de personer, som tidligere har fået karantæne, have overstået deres straf.

Lise Krüger Andersen, der er juridisk chef i Sø- og Handelsretten, fortæller, at der er flere årsager til den eksplosive stigning.

- Dels bliver der indledt flere sager. I 2018 blev der anlagt 790 sager mod cirka 650 året før. Dels har praksis været forholdsvis streng. Der har ikke skullet så meget til, før der blev pålagt konkurskarantæne, siger hun.

Annonce

Konkurskarantæne


  • Konkurskarantæne betyder, at en person i en periode får et forbud mod at deltage i ledelsen af en virksomhed, hvori den pågældende ikke hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelse. En person kan pålægges konkurskarantæne, hvis personen på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse vurderes uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
  • Konkurskarantænen vil som udgangspunkt blive pålagt for en periode på tre år.
  • Den, der bliver pålagt konkurskarantæne, registreres i et konkurskarantæneregister. Personer i dette register kan ikke blive registreret som medlem af ledelsen i et erhvervsdrivende selskab og kan ikke i strid med karantænen blive momsregistreret eller registreret som arbejdsgiver hos Skat.
  • Der er ikke offentlig adgang til konkurskarantæneregistret.

Rod med inddrivelse

Også en af de advokater, der som kurator har rejst mange sager om konkurskarantæne, mener, at det har været nemmere end forventet at blive pålagt en konkurskarantæne.

- Der er ingen tvivl om, at antallet er meget højere end forventet. Det har i bund og grund noget at gøre med, at man nok har åbnet døren mere, end man havde forestillet sig, da man indførte karantænen, siger konkursadvokat Jan Bruun Jørgensen, der er bestyrelsesmedlem i foreningen Danske Insolvensadvokater.

Han fortæller, at der de seneste par år også er kommet langt flere sager fra Skat.

Dermed kan Skats kuldsejlede og berygtede inddrivelsessystem, EFI, bære en del af skylden for, at antallet af konkurskarantæner er steget gevaldigt de seneste år. Fra 2013 gav systemet store problemer med at inddrive gæld, indtil det blev droppet i 2015. Og samtidig med, at Skat de senere år har fået bedre styr på gældsinddrivelsen, er der ifølge advokaten sket en stigning i antallet af sager, hvor der er opbygget gæld til det offentlige.

- Vi har oplevet en stigning i antallet af sager fra skat. Især de sidste par år, hvor det virkelig har taget fart, siger Jan Bruun Jørgensen.

Stor bunke sager

Noget kan dog tyde på, at kurven snart knækker. Lise Krüger Andersen fortæller, at en højesteretskendelse fra i sommer danner præcedens for, at det i fremtiden kan blive lidt sværere at blive idømt konkurskarantæne. Desuden blev det i 2014 besluttet, at reglerne skulle genovervejes i løbet af 2019. Og det kan forhåbentlig lette presset på Sø- og Handelsretten, der er voldsomt presset af de mange sager om konkurskarantæne.

- Vi har en stor bunke sager liggende, som ikke bliver behandlet så hurtigt, som vi gerne vil, siger hun.

Både Lise Krüger Andersen og Jan Bruun Jørgensen understreger dog, at reglerne ikke er så hårde, at det kan lade sig gøre at blive idømt konkurskarantæne af den simple grund, at man er for dårlig til at drive forretning. Ofte handler sagerne om, at der systematisk er oparbejdet stor gæld til det offentlige, at al bilagsmateriale og bogføring er væk, eller at der er indsat stråmænd i selskaberne.

Den seneste måned er antallet af personer med konkurskarantæne stagneret. Ved udgangen af januar var der således registreret 2561 personer i Erhversstyrelsens register.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

- Vi ved godt, det er ulovligt: Derfor parkerer varebilerne midt på fortovet

Leder For abonnenter

Parkering på fortove: Helt ærligt, vi er jo ikke Sverige

Lov er lov, og lov skal holdes, og derfor er vi på denne plads normalt stærke tilhængere af at overholde loven. For landets love, regler, forordninger, cirkulærer, rammer og aftaler er med til at skabe et samfund, hvor alle er stillet ens, uanset økonomisk, aldersmæssig, social, politisk, seksuel eller trosmæssig baggrund og orientering. Alligevel vil vi gøre en undtagelse i sagen om de rigide parkeringsregler, der omtales i avisen i dag. Regler, der gør, at en flyttemand ikke kan parkere sin flyttebil uden for den ejendom i et par timer, mens han bærer sofaer, lænestole og køkkengrej i flyttekasser ud i den ventende bil. Regler, der gør, at en vvs'er ikke kan parkere sin varevogn på et fortov for at løse et akut opstået problem med et lækkende vandrør i en etageejendom. Det er ganske enkelt for stift, for rigidt, for drakonisk. Danmark er et regelsamfund, og hurra for det. Men vi er ikke Sverige. Og vi skal have plads til, at vi også kan bo og leve i vores egne byer. Derfor skal en håndværker selvfølgelig kunne foretage en midlertidig parkering på et fortov uden at skulle frygte en parkeringsbøde. Det er klart, at vores gader og stræder ikke må ende i det rene kaos med biler parkeret på syditaliensk manér; på kryds og på tværs og på langs. Derfor skal vvs'eren, flyttemanden og tømreren parkere med den yderste omhu og omtanke, så han ikke er med til at skabe farlige situationer i trafikken, når gående eller cyklende skal udenom den parkerede lastvogn. Man kan mene, at håndværkere, flyttemænd og andre, der føler trang til at parkere på et fortov i en snæver vending, blot kan vælge lovlydighedens vej og anmode kommunen om en midlertidig parkeringstilladelse. Men helt ærligt: Hvor bureaukratisk kan verden blive? Lykkeligvis udviser mange parkeringsvagter allerede i dag konduite og sund fornuft i disse situationer og undgår at uddele bøder. Det er klogt og bestemt et eksempel til efterfølgelse. For helt ærligt. En flyttebil på et fortov skal der altså være plads til. Også selv om lov er lov.

Annonce