Annonce
Danmark

Antallet af konkurskarantæner er eksploderet: Flere tusinde har forbud mod at drive forretning

Sø og Handelsretten oplever et stort pres på grund af et stigende antal sager om konkurskarantæner. Foto: Scanpix.

De seneste år har budt på en stor stigning i antallet af direktører, som bliver idømt en konkurskarantæne. Mere end 2500 personer er nu frataget retten til at være direktør i en virksomhed, hvor de ikke selv hæfter for gælden. De mange sager presser retssalene.

Konkurser: Flere direktører driver deres virksomhed så uforsvarligt, at de helt fratages muligheden for at lede en virksomhed. 2572 personer var ved udgangen af 2018 idømt en konkurskarantæne. Det viser tal fra Erhversstyrelsen. Dermed er der sket en kraftig stigning i antallet af direktører, der idømmes karantæne fra at lede en virksomhed, hvor de ikke selv hæfter for gælden.

Konkurskarantæne blev indført i 2014 som led i en lov, der skulle gøre op med konkursryttere. Og siden har skifteretterne oftere og oftere benyttet sig af muligheden for at give direktørerne det røde kort.

I 2014 fik 24 personer en konkurskarantæne, og ved udgangen af 2015 var der registreret 296 personer med konkurskarantæne. Men det tal er steget eksplosivt siden, og fra bare 2017 til 2018 er der sket en stigning fra 1862 til 2572 personer med konkurskarantæne. Der er sandsynligvis tale om flere domme, end tallene giver udtryk for, da den samme person kan blive idømt karantæne flere gange. Desuden kan en del af de personer, som tidligere har fået karantæne, have overstået deres straf.

Lise Krüger Andersen, der er juridisk chef i Sø- og Handelsretten, fortæller, at der er flere årsager til den eksplosive stigning.

- Dels bliver der indledt flere sager. I 2018 blev der anlagt 790 sager mod cirka 650 året før. Dels har praksis været forholdsvis streng. Der har ikke skullet så meget til, før der blev pålagt konkurskarantæne, siger hun.

Annonce

Konkurskarantæne


  • Konkurskarantæne betyder, at en person i en periode får et forbud mod at deltage i ledelsen af en virksomhed, hvori den pågældende ikke hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelse. En person kan pålægges konkurskarantæne, hvis personen på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse vurderes uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
  • Konkurskarantænen vil som udgangspunkt blive pålagt for en periode på tre år.
  • Den, der bliver pålagt konkurskarantæne, registreres i et konkurskarantæneregister. Personer i dette register kan ikke blive registreret som medlem af ledelsen i et erhvervsdrivende selskab og kan ikke i strid med karantænen blive momsregistreret eller registreret som arbejdsgiver hos Skat.
  • Der er ikke offentlig adgang til konkurskarantæneregistret.

Rod med inddrivelse

Også en af de advokater, der som kurator har rejst mange sager om konkurskarantæne, mener, at det har været nemmere end forventet at blive pålagt en konkurskarantæne.

- Der er ingen tvivl om, at antallet er meget højere end forventet. Det har i bund og grund noget at gøre med, at man nok har åbnet døren mere, end man havde forestillet sig, da man indførte karantænen, siger konkursadvokat Jan Bruun Jørgensen, der er bestyrelsesmedlem i foreningen Danske Insolvensadvokater.

Han fortæller, at der de seneste par år også er kommet langt flere sager fra Skat.

Dermed kan Skats kuldsejlede og berygtede inddrivelsessystem, EFI, bære en del af skylden for, at antallet af konkurskarantæner er steget gevaldigt de seneste år. Fra 2013 gav systemet store problemer med at inddrive gæld, indtil det blev droppet i 2015. Og samtidig med, at Skat de senere år har fået bedre styr på gældsinddrivelsen, er der ifølge advokaten sket en stigning i antallet af sager, hvor der er opbygget gæld til det offentlige.

- Vi har oplevet en stigning i antallet af sager fra skat. Især de sidste par år, hvor det virkelig har taget fart, siger Jan Bruun Jørgensen.

Stor bunke sager

Noget kan dog tyde på, at kurven snart knækker. Lise Krüger Andersen fortæller, at en højesteretskendelse fra i sommer danner præcedens for, at det i fremtiden kan blive lidt sværere at blive idømt konkurskarantæne. Desuden blev det i 2014 besluttet, at reglerne skulle genovervejes i løbet af 2019. Og det kan forhåbentlig lette presset på Sø- og Handelsretten, der er voldsomt presset af de mange sager om konkurskarantæne.

- Vi har en stor bunke sager liggende, som ikke bliver behandlet så hurtigt, som vi gerne vil, siger hun.

Både Lise Krüger Andersen og Jan Bruun Jørgensen understreger dog, at reglerne ikke er så hårde, at det kan lade sig gøre at blive idømt konkurskarantæne af den simple grund, at man er for dårlig til at drive forretning. Ofte handler sagerne om, at der systematisk er oparbejdet stor gæld til det offentlige, at al bilagsmateriale og bogføring er væk, eller at der er indsat stråmænd i selskaberne.

Den seneste måned er antallet af personer med konkurskarantæne stagneret. Ved udgangen af januar var der således registreret 2561 personer i Erhversstyrelsens register.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Sport

Midtbaneprofil forlænger i Middelfart

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce