Annonce
Erhverv

Antallet af folk på kontanthjælp er det laveste i ti år

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
125.900 personer var på kontanthjælpsydelser ved udgangen af marts. Det er et fald på 13.300 på et år.

Der har været et fald i antallet af modtagere på offentlige ydelser som kontanthjælp i starten af 2019.

Samlet var 125.900 på kontanthjælpsydelser ved udgangen af første kvartal.

Det er et fald på 3400 over de seneste tre måneder og 13.300 det seneste år.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der er offentliggjort tirsdag.

Tallene dækker ikke blot kontanthjælpsmodtagere, men også ydelser som uddannelseshjælp, integrationsydelse samt folk i løntilskud og på revalidering.

Man skal tilbage til 2009 for at finde et tidspunkt, hvor færre har været på kontanthjælpsydelser, oplyser Danmarks Statistik. Siden 2015 er tallet faldet fra omtrent 175.000.

Ifølge Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, spiller de seneste års kontanthjælpsreformer ind på udviklingen, men den skyldes også, at dansk økonomi har været godt kørende i en årrække.

De seneste års reformer på området dækker blandt andet kontanthjælpsloftet, der er et loft over, hvor meget folk i systemet kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte.

Samtidig er der 225-timersreglen, der bestemmer, at personer, der har modtaget kontanthjælp i et år, inden for tre år skal have arbejdet 225 timer for at beholde den fulde kontanthjælp.

- Det er positivt, at antallet af kontanthjælpsmodtagere igen falder i marts måned, og at vi nu har det færreste antal modtagere af kontanthjælpsydelser siden 2009.

- Det hænger sammen med de gunstige konjunkturer. Derudover spiller både Thornings og Løkkes kontanthjælpsreformer ind, skriver Mads Lundby Hansen i en kommentar.

Hos tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer cheføkonom Erik Bjørsted, at faldet i kontanthjælpsmodtagere stort set kun skyldes gode tider i dansk økonomi.

Han henviser til, at en evaluering fra Finansministeriet før valget viste, at de to reformer - kontanthjælpsloft og 225-timersregel - isoleret har sendt 450 personer på offentlige ydelser i job.

- Der er gode tider i Danmark. Der er rift om arbejdskraften, og det gør, at der bliver bedre plads til de personer, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Reformerne spiller en meget lille rolle, siger Erik Bjørsted.

Ud af de 125.900 personer, som ikke er i job, vurderes omtrent en fjerdedel til at kunne tage et job med det samme.

Selv om færre folk er på offentlige ydelser, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at de er i arbejde eller tager en uddannelse.

Det kan også dække over, at de bliver forsørget af familie eller klarer sig på anden vis.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Lige nu: Motorvej spærret i retning mod Fyn

Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Faaborg-Midtfyn

Gymnasielærer anholdt i London efter at have lænket sig til olietønde: Nu vil han arrangere klimadag

Annonce