Annonce
Udland

Antallet af døde og smittede af coronavirus stiger støt

Hector Retamal/Ritzau Scanpix
Kina bekræfter 15 nye dødsfald i forbindelse med coronavirus, som nu har smittet knap 2000 personer i landet.

Antallet af personer, der er bekræftet døde af coronavirus i Kina, er natten til søndag dansk tid steget til 56.

Det sker, efter at myndighederne i den hårdt ramte Hubei-provins, hvor smitten menes at have sit epicenter i millionbyen Wuhan, har bekræftet 13 nye dødsfald.

Samtidig har myndighederne i Shanghai, der er Kinas største by, natten til søndag for første gang registreret et dødsfald i forbindelse med virusset.

Og derudover er en person omkommet af smitten i Henan-provinsen, der grænser op til Hubei-provinsen.

Samtidig er der konstateret omkring 600 nye tilfælde af smittede i Kina. Dermed stiger det samlede antal tilfælde af smittede i landet til 1975.

Det skriver det kinesiske statsmedie CCTV.

Landets præsident, Xi Jinping, advarede lørdag om, at coronavirusset udgør en "alvorlig situation" for Kina, mens myndighederne arbejder på højtryk for at hindre smitten i at brede sig.

Der er blevet indført transportforbud i Wuhan og flere andre af Hubei-provinsens byer i et forsøg på at inddæmme smitten. I alt 56 millioner indbyggere er påvirket af restriktionerne i provinsen.

Natten til søndag dansk tid slutter Canada sig desuden til listen af lande, hvor smitten menes at være blevet registreret.

Det bekræfter den canadiske regering i en pressemeddelelse.

Der er tale om en person, der for nylig er vendt hjem til Canada efter et besøg i Hubei-provinsen i Kina, som formodes at være smittet med virusset.

- Individet er i stabil tilstand og er indlagt på hospitalet, oplyser den canadiske regering i en pressemeddelelse.

Lørdag blev de første fire tilfælde af smitten bekræftet i Australien, som er en populær destination for kinesiske turister.

De fire personer, der er ramt af virusset i Australien, har alle været i Wuhan for nylig.

Fredag aften blev Frankrig det første europæiske land, der kunne bekræfte tilfælde af coronavirusset.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er det for tidligt at klassificere udbruddet af coronavirus som en international sundhedskrise.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce