Annonce
Danmark

Antallet af asylansøgere er det laveste i 11 år

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
2716 søgte asyl i Danmark i 2019. Antallet er faldet med 87 procent siden flygtningekrisen i 2015.

2019 bød på det laveste antal asylansøgere i Danmark i 11 år.

2716 personer søgte asyl i Danmark, hvilket er et fald fra 3559 i 2018.

Blandt de lande med flest ansøgere det seneste år er Syrien, Eritrea og Somalia.

Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

Ser man endnu længere tilbage, er antallet af asylansøgere faldet markant fra 2014 og 2015, hvor Europa var præget af en stor tilstrømning af flygtninge fra især det borgerkrigshærgede Syrien.

Mange vil nok huske dagene i september 2015, hvor hundredvis af flygtninge vandrede på danske motorveje.

I 2014 og 2015 søgte henholdsvis 14.792 og 21.316 asyl i Danmark.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kalder det positivt, at langt færre søger asyl i Danmark.

- Rekordlave asyltal er en god nyhed. Vores ressourcer bruges bedst ved at hjælpe flere og mere i nærområderne, siger Mattias Tesfaye i pressemeddelelsen.

- Samtidig skal vi fokusere mere på de afviste asylansøgere, som ikke vil forlade landet. Det er en svær opgave at få dem hjem igen. Men vi arbejder på initiativer, der skal styrke indsatsen for at få dem til at rejse, siger han.

I 56 procent af de sager om asyl, som blev afgjort i 2019, blev ansøgeren anerkendt som flygtning.

Tallet er stort set på niveau med 2018, men er et fald fra 2015, hvor 85 procent blev anerkendt som flygtninge. Faldet hænger blandt andet sammen med, hvilke lande ansøgerne kommer fra.

I 2015 var der mange syrere blandt ansøgerne, som blev anerkendt som flygtninge, da de blev vurderet som personligt forfulgte.

/ritzau/

Annonce
Link til pressemeddelelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Brandvæsenet måtte rykke ud: Brand i lade

Leder For abonnenter

Trods corona tæt på danskerne: Der er ingen grund til at gå i panik

Endnu er ingen danskere diagnosticeret med coronavirus, men lægernes vurdering er, at det kun er et spørgsmål om tid. Det er derfor sandsynligt, at OUH som et af de seks danske modtagehospitaler snart tager imod en eller flere patienter, der er smittet med coronavirus. Det vil være en nyhed, som både fynske og landsdækkende medier vil bringe, og nyheden vil uden tvivl øge nervøsiteten og bekymringen hos mange danskere. Men er der reel grund til at være bekymret, hvis forudsigelserne om smittede danskere holder stik? Ikke ifølge læger med speciale i infektionssydomme - hvis man vel at mærke følger lægernes råd om hygiejne og omgang med andre mennesker. Og disse lægelige anvisninger kan man finde snart sagt alle steder, både på nettet og i de trykte medier. Et ekstra middel til at dæmpe nervøsiteten kan være at få nogle proportioner om sygdommen på plads. Fra Hubei-provinsen i Kina har coronavirus bredt sig til Iran og en række europæiske lande. Værst ramt i Europa er det nordlige Italien med over 300 smittede og 11 dødsfald. Det er slemt og trist, og sundhedsmyndighederne skal ønskes held og lykke med at inddæmme sygdommen. Men over for det og overført til hjemlige forhold står imidlertid, at der i vinteren 2017-2018 døde 1644 danskere af influenza. Med andre ord har især ældre, svækkede mennesker mangefold større grund til at frygte en vinterinfluenza end coronaen. De kinesiske tal for smittede og døde af sygdommen kan forekomme voldsomme, men dels er Kina som bekendt et stort land med et enormt indbyggertal, dels er det et faktum, at den generelle hygiejne i Kina ikke er på europæisk niveau. Desuden kan man have tillid til, at det danske sundhedsvæsen er gearet til at håndtere situationen, ligesom man kan stole på informationerne. Coronavirus skal bekæmpes på tværs af landegrænser, og de begrænsninger, som er en del af bekæmpelsen, må folk tage i stiv arm. Der er grund til fornuftig adfærd efter fagkundskabens vejledninger. Men der er ingen grund til panik.

Kerteminde For abonnenter

Gense hele borgermødet: Er byggeriet på Nordre Havnekaj en rigmands-ghetto eller en gave til byen?

Fyn

Trods corona: 650 efterskoleelever fra Oure på vej ud i verden

Odense For abonnenter

Tidligere overlæge fra OUH efter dødsfald på Havebæk: Forbryderisk ikke at reagere

Annonce