Annonce
Indland

Antal sager om vold og sexovergreb på børn er steget

Hvis der sker et voldeligt eller seksuelt overgreb på et barn, og en kommune får vished om det, bliver en såkaldt børnehussag sat i gang. Fra 2014 til 2017 er antallet af afsluttede børnehussager steget med 89 procent, viser tal fra Socialstyrelsen.

Stigningen er ikke et udtryk for, at flere børn udsættes for vold og overgreb, siger leder af børnehus.

De seneste år er der sket en markant stigning i antallet af sager om voldelige og seksuelle overgreb på børn.

Det skriver DR København på baggrund af tal fra Socialstyrelsen.

Hvis der sker et voldeligt eller seksuelt overgreb på et barn, og en kommune får vished om det, bliver en såkaldt børnehussag sat i gang. Og det er antallet af disse sager, der er steget markant.

Fra 2014 til 2017 er antallet af afsluttede sager om overgreb, kaldet børnehussager, steget med 89 procent, viser tal fra Socialstyrelsen.

I hovedstadsområdet er der på tre år sket en stigning på 56 procent.

Det skyldes, at kommunerne har fået større kendskab til Børnehusene, hvor sagerne bliver behandlet, mener Pernille Spitz, som er leder i Børnehus Hovedstaden.

- Kommunerne har skullet vænne sig til, at der findes børnehuse og også vænne sig til, hvordan man skal bruge dem, siger hun til DR P4 København.

For Pernille Spitz er den stigende udvikling derfor ikke nødvendigvis negativ.

Hun mener, at overgreb på børn i dag bliver opdaget i langt højere grad.

- Stigningen er ikke et udtryk for, at flere børn bliver udsat for vold og overgreb. Derfor er det positivt med flere sager, så børnene bliver fundet og hjulpet, siger hun til DR P4 København.

Halsnæs Kommune er en af de kommuner i hovedstadsregionen, der har flest indberetninger per 1000 børn.

Og det er fordi, kommunen gennem flere år har fokuseret på at opdage overgrebene, siger Michael Thomsen, som er udvalgsformand for Sundhed og Forebyggelse i Halsnæs.

- Medarbejderne er rigtig dygtige til finde de børn, der er udsat for overgreb. Og derfor er der naturligt flere sager, siger han til DR P4 København.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce