Annonce
Læserbrev

Ansvar. Togulykken, der ikke måtte ske

Annonce

Synspunkt: Ikke mange i Danmark fulgte ikke med i nyhederne, som løbende fortalte om en stor tog-katastrofe på Storebæltsbroen om formiddagen d. 2. januar. De første beretninger var meget mangelfulde og gav slet ikke indtrykket af, at det var den værste togulykke i Danmark siden 1988.

Efterfølgende kunne tv vise billeder fra ulykken, og da tabstallene kom frem, var alle chokerede og kunne kun prøve at sætte sig i ofrenes og de pårørendes sted. Der blev naturligvis efterfølgende nedsat en havarikommission, som man så ventede i spænding på skulle komme med en konklusion.

Mere end to måneder efter ulykken kom man så med en udtalelse. En tap, som ikke var forsvarligt fastgjort, skulle være skyld i hele ulykken. For dem, der skulle have glemt det, vil jeg erindre om, at vejbroen på det givne tidspunkt var totalt lukket på grund af meget kraftig blæst.

Uagtet dette, sender man godstog med trailere med tom emballage til Carlsberg i Fredericia. Det var let ved selvsyn i tv at se, at disse trailere med presenninger og store åbne tag naturligvis var meget følsomme for den stærke blæst på broen.

Det sker samtidig med, at et inter-city er på vej fra Fyn. Når et godstog med farligt gods er på vej gennem togtunnelen, holder man passagertog tilbage, indtil det er ude. Ligeså må det være logik, at man ikke lader et vindfølsomt godstog køre over Vestbroen samtidig med, at et passagertog passerer. Det ville have krævet, at godstoget havde ventet i ca. 5-10 minutter, og så meget tror jeg ikke Carlsberg manglede de tomme flasker.

Alle forklaringer om vindhastigheder og tilladte kørselshastigheder tjener intet seriøst forhold, og jeg undrer mig kun over, at ingen kritiske journalister har været inde og stille nogen af de spørgsmål som undertegnede.

Ovenstående er skrevet i starten af marts, og nu 10 måneder efter har man næsten ikke rettet et komma i rapporten. Det kan da kun være for at flytte ansvaret til en menig medarbejder, som "måske" har lavet en mindre forsømmelse, i stedet for at placere ansvaret hvor det hører hjemme, så sårede og efterladte kan få en retmæssig erstatning, og at man husker, at det "aldrig" må ske igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn For abonnenter

Kvaler for S

Annonce