Annonce
Navne

Anna drømte som barn om at lufte hunde på fuldtid: Nu forsker hun i, hvordan patienter bedre kan forstå lægerne

Anna Schneider-Kamp arbejder blandt andet med, at patienter og sundhedspersonale bedre skal kunne forstå hinanden. Patienterne er er meget mere aktive spillere end tidligere, påpeger hun. Privatfoto
Anna Schneider-Kamp drømte som barn om at blive fuldtidshundelufter, i dag underviser og forsker hun i, hvordan der kan skabes bedre forståelse i sundhedsvæsenet mellem patienten og behandlerne.

Hvorfor blev du forsker?

- Jeg er fascineret af mennesket som et socialt væsen, og jeg vil gerne have en dybere forståelse af vores adfærd, og hvad der driver os. Så er det jo også et superspændende og afvekslende job, hvor jeg aldrig kommer til at kede mig.

Hvad overvejede du ellers at blive?

Annonce

- Som barn drømte jeg om at blive fuldtidshundelufter. Jeg elskede hunde. Senere ville jeg gerne arbejde i sundhedssektoren – og det gør jeg på en måde nu. Som forsker kigger jeg bare på den lidt udefra og prøver at bidrage til, at de sundhedsprofessionelle og borgerne bliver bedre til at interagere med hinanden.

Hvorfor arbejder du på SDU?

- På Institut for Marketing & Management arbejder jeg sammen med nogle af verdens førende forskere inden for forbrugeradfærd. Vi har desuden et tæt samarbejde med Odense Universitetshospital, så her er et perfekt fundament for at praktisere en tværfaglig tilgang, som inddrager sociale og kulturelle aspekter i spørgsmål om sundhed og sygdom. Det er præcis det, jeg gerne vil.

Anna Schneider-Kamp troede som barn, at hun skulle være fuldtidshundelufter, nu arbejder hun bl.a. med at skabe bedre forståelse mellem patienter og sundhedspersonalet. Privatfoto.

Beskriv den eller de arbejdsopgaver, du beskæftiger dig med for tiden.

- Lige nu underviser jeg en gruppe dejlige, unge mennesker fra Danmark og resten af verden i etnografiske metoder, altså metoder som inddrager kultur og sociale forhold i undersøgelsen og forståelsen af forbrugeradfærd. Den disciplin er selvfølgelig hårdt ramt af corona-restriktionerne, for de studerende skal helst ud i samfundet og observere forbrugerne i den virkelige verden – og den er jo nærmest lukket ned p.t. Samtidig har jeg gang i en del projekter, blandt andet en undersøgelse af forskellige gruppers opfattelse af sundhedsrisici i forbindelse med genåbning af skoler og samfund, og hvordan kunstig intelligens former patienters og sundhedspersonalets hverdagspraksis på nye måder.

Hvilket spørgsmål vil du allerhelst finde svar på inden for dit felt?

- Min forskning skal meget gerne bidrage til, at sundhedsområdet i højere grad bliver tilpasset det enkelte menneskes behov og ønsker.

Hvad er det største, som er sket inden for dit område? 

- Patienten er blevet en ret magtfuld aktør på sundhedsområdet, og det er en revolution på et felt, der har været præget af ekspertvælde og underdanighed. Tidligere skulle patienter bare klappe i over for de sundhedsfaglige autoriteter - i dag er de aktive medspillere. Holdningen er vendt 180 grader, og systemet skal forsøge at tilpasse sig forskellige patienters forskellige behov, værdier og muligheder. Pleje og behandling er ikke længere "one size fits all" - og den udvikling har gjort min etnografiske tilgang til sundhedsområdet meget relevant.

Hvordan håber du, at andre kan få gavn af din forskning?

- Min indsigt i patientens nye rolle og de sociale faktorers betydning for den enkeltes sundhed kan give sundhedspersonalet bedre forudsætninger for at møde patienterne i øjenhøjde og inddrage dem mere og bedre i deres egen sundhedspleje. Derudover kan min forskning også bidrage til udviklingen af nogle mere hensigtsmæssige sundhedspolitikker, hvis beslutningstagerne får en bedre forståelse af patienternes forskellige behov og udfordringer.


Tidligere skulle patienter bare klappe i over for de sundhedsfaglige autoriteter - i dag er de aktive medspillere.

Anna Schneider-Kamp, adjunkt i sundhedsforbrug


Hvordan har coronaen påvirket dit arbejde – positivt og negativt?

- På minussiden har corona gjort det vanskeligere at opbygge og vedligeholde den gode kontakt til mine studerende og kollegaer. De dele af mine forskningsprojekter, som er baseret på feltarbejde ude i virkeligheden, er selvfølgelig også blevet en del mere besværlige. Men der er faktisk også en positiv side, for i pandemiens kølvand er der opstået et væld af nye spændende forskningsspørgsmål, for eksempel hvordan sociale og kulturelle forhold påvirker smittespredning.

Hvad ser du som din største styrke – og svaghed?

- Jeg kunne sikkert godt pege på et par stærke sider, hvis jeg blev tvunget til det, men det vil jeg nu helst overlade til andre. Min største last derimod er helt sikkert, at min ’"pyt-knap" ikke altid virker. Så nogle gange, hvor det er totalt spild af tid, har jeg svært ved at lade være med at bekymre mig og bare sige: ”Pyt med det!”. Men jeg øver mig.

Hvad laver du, når du ikke arbejder?

- Det afhænger af, hvad jeg holder fri fra. Når jeg holder fri fra arbejdet, bruger jeg tiden på at være sammen med min familie. Og når jeg holder fri fra dem, så er jeg glad for at få ro til at arbejde.

Blå bog

Anna Schneider-Kamp er 38 år og har arbejdet i otte år ved SDU, de sidste to som adjunkt i sundhedsforbrug på Samfundsvidenskabeligt Fakultet.

Uddannet cand.merc. (2011) og ph.d. i erhvervsøkonomi (2018), begge fra SDU.

Gift med Jan Peter, der er professor i datavidenskab, parret har to børn på 6 og 9 år.

Bor i  Odense C.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Middelfart

Efter fire år i kørestol har Johnny fået nok af Middelfart Kommune: Nu stiller han op til byrådet - og han har kun én mærkesag

Annonce