Annonce
Fødselsdag

Anna Clemensen Bro er 40 år og kan selv

Anna Clemensen Bro da hun i 2014 fik en Reumert for Årets Dramatiker. Den 15. februar fylder hun 40. Jens Astrup/Ritzau Scanpix

Det ligger i blodet, det med skuespil.

Men skuespillerinde som sine forældre, Vigga Bro og Hans Henrik Clemensen, er Anna Bro Clemensen ikke blevet.

Til gengæld danner hun par med en skuespiller, nemlig Pilou Asbæk, og i forbindelse med sit arbejde er det også skuespil, der er i centrum.

For Anna Bro Clemensen, der er født i Odense, er dramatiker. Hun skriver skuespil.

Lørdag den 15. februar fylder hun 40, og hun har allerede i sin karriere fået udmærkelser. Sammen med Martin Lyngbo skrev hun forestillingen "Forstad", der i 2005 blev belønnet med prisen årets Reumert.

Andre af hendes forestillinger er "Jægergårdsgade", "Love" og "Sandholm".

Hun fik i 2014 igen en Reumert for Årets Dramatiker for "Varmestuen".

Anna Bro Clemensen har i et interview sammen med sin mor i Alt for Damerne fortalt, at hun nærmest voksede op på teatre på grund af sine forældre.

Hun sov på sofaer i teatre, hun var med til utallige prøver. Hjemme blev der øvet monologer og talt teater.

- Teater og kunst har bare altid været måden, vi kommunikerede på hjemme hos os, siger hun i interviewet.

Hun fortæller også, at selv om hun er gået ind i samme branche som forældrene, så handler det om at finde sin egen plads.

- Man skal ud og finde sine egne ben, og så kan man faktisk komme tilbage og måske endda få et tættere forhold, end man havde, da man var barn, fordi den ene ikke er afhængig af den anden på samme måde.

Anna Bro Clemensen har en datter med Pilou Asbæk.

I øvrigt medvirker hun i DR's igangværende serie om familien Asbæk. /ritzau

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce