Annonce
Nyborg

Anmelderrost eksperiment på Bastionen

Nassim Soleimanpour deltager sammen med Mikkel Moltke Hvilsom i teater-eksperimentet Nassim, der vises på Bastionen mandag den 14. november. pr-foto.
Hvad sker der, når en gæsteskuespiller ikke kender manuskriptet på forhånd? Få svaret, når Nyborgs kulturhus inviterer til forestillingen "Nassim".

Nyborg: Den fynske skuespiller, Mikkel Moltke Hvilsom, stiller mandag den 14. oktober op til et sandt teatereksperiment på Bastionen. Sammen med manuskriptforfatter og skuespiller Nassim Soleimanpour kaster Mikkel sig nemlig ud i forestillingen "Nassim".

Mikkel Moltke Hvilsom er uddannet fra Musicalskolen i Fredericia og er blandt andet kendt fra Nyborg Voldspil, hvor han har medvirket i et utal af forestillinger. Nu har han takket ja til at være gæsteskuespiller i det anmelderroste teatereksperiment "Nassim".

Til forskel fra andre stykker, den unge skuespiller har medvirket i, har Mikkel Moltke Hvilsom denne gang ikke mulighed for at forberede sig.

Hvis eksperimentet skal virke, må gæsteskuespilleren nemlig ikke kende manuskriptet, før forestillingen går i gang. Manuskriptet ligger derfor gemt væk i en lukket kasse indtil stykket går i gang, og sammen skal de to skuespillere guide hinanden gennem stykket.

"Nassim" er en rørende, personlig og samtidig universel forestilling, og en stærk teatralsk demonstration af, hvordan sproget både kan adskille os og føre os sammen. Stykket vandt den prestigefyldte Fringe First Award i Edinburgh 2017.

Billetter til koncerten kan købes på Bastionens hjemmeside. Stykket begynder klokken 20.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce