Annonce
Indland

Anmeldere om Valhalla-film: Skuffer fælt og kedelig

ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

En ny film om Valhalla, der baserer sig på 40 år gammel tegneserie, imponerer ikke anmelderne.

Da filmatiseringen af Peter Madsens tegneserie "Valhalla", baseret på nordisk mytologi, i 1986 blev vist i de danske biografer, løste mere end en halv million billet.

Nu rammer instruktør Fenar Ahmads fortolkning af historien - denne gang med rigtige skuespillere - de danske biografer.

Men biografgængere risikerer at blive skuffede, hvis man spørger man anmelderne.

I Politiken konkluderes det, at filmen "skuffer fælt", og den får to hjerter, mens den i Jyllands-Posten får tre stjerner og bliver kaldt "jætteflot, men kedelig."

- Han (Fenar Ahamad, red.) arbejder i blockbusterens tjeneste, og det ligner, at mange af beslutningerne i filmens kreative proces er taget i en komité, hvor udtrykket er blevet buldrende, lidt koldt – og flot, javel – men også noget ligegyldigt, skriver Jacob Wendt Jensen i Jyllands-Posten.

Berlingskes anmelder Kristian Lindberg skriver, at de "langsommeligt deklamerede replikker buldrer som en tom mjødtønde." Han kvitterer med tre stjerner.

Filmen får blandt andet kritik for at mangle humor.

- Uden humor forsvinder enhver nuance i filmens karaktertegning, hvilket er den største mangel i forhold til forlægget, hvor særligt Loke var en dybt forunderlig figur, skriver Politikens anmelder Joakim Grundahl.

Han mener heller ikke, at de visuelle muligheder i filmen bliver forløst overbevisende.

- "Valhalla" er ikke en produktion, der kan måle sig med de internationale fantasyfilm, den efterligner. Og som arvtager til Peter Madsens særlige nordiske tone, der ligger i forlængelse af den overleverede mytologi, skuffer den fælt, lyder det videre fra Politiken-anmelderen.

Filmen får dog ros for sit visuelle udtryk af Berlingskes anmelder, der er imponeret over, hvor loyalt det visuelt er lykkedes at genskabe tegneseriens karakterer:

- Filmens Røskva (Cecilia Loffredo) har store cirkelrunde øjne som i tegneserien og på hendes storebror, Tjalfe (Saxo Moltke-Leth) hænger hårtjavserne ned over øjnene, nøjagtig som Peter Madsen tegnede dem for 40 år siden, skriver Kristian Lindberg.

/ritzau/

Annonce
Link til anmeldelse i Politiken
Link til anmeldelse i Berlingske
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce