Annonce
Indland

Anmeldelse: Fire stjerner til bogen om lærerkonflikten

Annonce

"Jeg har set det hele begynde, men også boet i mit eget land uden helt at fatte, hvad der skete".

"Søren og Mette i benlås" af journalist og forfatter Anders-Peter Mathiasen fik i den grad medløb i medierne i ugens løb. Tidligere SF-formand og minister Annette Vilhelmsen sprang frem med oplysningen om, at ja, regeringen stod bag lockouten af lærerne under konflikten i 2013. Suppleret af DF's Kristian Thulesen Dahls oplysning om, at tidl. statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) allerede et halvt år før lockouten spurgte, om han ville støtte et eventuelt regeringsindgreb.

Og diskussionen fra 2013 blev med ét lyslevende igen. Stærke indicier om aftalt spil flyver igen gennem luften, nu suppleret med udsagn fra i hvert fald en af dem, der sad med ved bordet dengang. Den dengang nyudnævnte SF-formand.

Men det er altså ikke det, der i mine øjne gør "Søren og Mette i benlås" til en god, interessant, oplysende og i særdeleshed velskrevet bog.

Det er alt det andet, der er i bogen, og det er i særdeleshed Anders-Peter Mathiasens brug af sig selv og sin egen historie, der illustrerer et Danmark, der har ændret sig fundamentalt, siden han var en lille dreng i Herning. For netop ved at bruge sig selv og sin egen historie evner Anders-Peter Mathiasen at gøre en fortælling om en offentlig forvaltning, der gik fra tillid til minuttyranni, kickstartet af det engang så elskede, i dag så forkætrede, styringsinstrument New Public Management, til en vedkommende fortælling, der skaber billeder i hovedet på sin læser. Det kunne ellers have været noget af en tør kiks at komme igennem.

Men det er det ikke, når det foregår gennem Anders-Peter Mathiasens oplevelser som landposten, der fik kaffe, mens han ordnede fru Olsens girokort. Og havde fri, når han var færdig med sin rute. Eller gennem historien om farmor og farfar, der var stolte lærere, "selvstændigt praktiserende", der havde lærergerningen som et kald. Hvor læreren i dag er lønarbejder. Og vel at mærke en lønarbejder, der blev trynet totalt under konflikten i 2013. Uden at have ret mange venner. Hverken politisk, mediemæssigt eller blandt andre fagforbund. Der var ikke rigtigt nogen, der stod op for lærerne dengang.

Bogen er bestilt af Danmarks Lærerforening, DLF, og DLF har da også allerede gjort den til sit partsindlæg i konflikten fra dengang. Og som opspil til de kommende overenskomst-forhandlinger på det offentlige område. Det giver bogen en slagside, for uanset hvordan den end var skrevet, og uanset om det er rimeligt eller ej, kan og vil det nu altid blive opfattet sådan, at den, der har betalt musikken også bestemmer, hvad der skal spilles.

Også her bruger Anders-Peter Mathiasen sig selv. Han interesserede sig hverken for lærere eller fagforeninger, da han fik opgaven, men har altid haft et godt og kritisk øje til politikere og et ikke uinteresseret øje for konspirationsteorier. Som han spørger i bogen:

"Ordet konspirationsteori kan bruges til at tilbagevise hvad som helst. Men det kan jo også bare være en forklaring?".

Han forsøger heller ikke at være objektiv og slutter bogen med at beskrive sin egen "ophidsede holdning" til et system, hvor børn bliver stressede i skolen, hvor borgerne har langt til de mest elementære ting, og hvor tilliden, selv i et tillidsfuldt land som Danmark, i den grad er på retur. Det er hans oplevelse, det er præmissen for bogen, og den giver sig ikke ud for anden sandhed end det.

Der, hvor jeg i den grad savner flere stemmer, er i bogens klimaks, nemlig lockouten. Opspillet, om hvordan lærerne blev mere og mere isolerede som en faggruppe, hvor fagforeningen var med til at lede og fordele arbejdet lokalt, giver en god forståelse for det, der kom til at ske. I en tid, hvor diverse Pisa-undersøgelser viste, at danske børn haltede bagefter på helt basale områder som dansk og matematik. At de så kunne så meget andet, talte ikke i det system.

Derfor var der i flere år fra kommunernes og statens, læs: Finansministeriets, side et hedt ønske om at ændre lærernes arbejdstider. At gøre dem til helt almindelige lønarbejdere, der var på skolen og underviste i flere timer. Det skulle være med til at betale for Thorning-regeringens folkeskolereform. Kronvidnet her er Annette Vilhelmsen, der siger det hele i en sætning:

"Lockouten af lærerne var regeringens beslutning".

Med tilføjelsen, at det var noget, forgængeren, Villy Søvndal, havde besluttet. Det var så tilsyneladende alt, hvad Vilhelmsen havde at give, da hun endelig sagde bare lidt. Det er, undskyld udtrykket, en noget fesen omgang. Enten lægger man kortene på bordet, alle kortene, eller også gør man ikke. Enten er man gravid eller også er man ikke.

At de øvrige beslutningstagere tilsyneladende heller ikke har villet sige noget eller for den sags skyld er blevet spurgt, trækker selvfølgelig i høj grad ned i bogens funktion som "smoking gun". Uanset hvor meget Anders Bondo og DLF end har taget ladegreb.

Det ændrer bare ikke på, at "Søren og Mette i benlås" er et godt, omend subjektivt, vidnesbyrd om et Danmark, der blev til et andet Danmark.

Og det er vel ikke så ringe endda, som man siger der, hvor Anders-Peter Mathiasen kommer fra.

"Søren og Mette i benlås" af Anders-Peter Mathiasen. Politikens Forlag. 250 kroner. 192 sider. Udkommer 2. oktober 2017

Enten lægger man kortene på bordet eller også gør man ikke. Enten er man gravid eller også er man ikke. (Om Annette Vilhelmsens få sætninger i bogen.)

 
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Dårlige udsigter: Corona-pessimisme breder sig i fynsk erhvervsliv

Annonce