Annonce
Bøger

Anmeldelse: En krimi med flere vådeskud

Katrine Engberg. Foto: Les Kaner/People'sPress
Boganmeldelse: Katrine Engberg: ”Vådeskud”.

En teenagedreng forsvinder fra sine forældre, der ejer et svindelmistænkt auktionshus, på forbrændingsanstalten finder man liget af en yngre mand, en kvinde skubbes ud foran et tog. Der er masser af drama i fjerde bind af serien om opdagerparret Jeppe Kørner og Anette Werner.

Hos de efterladte forældre finder man et brev med citat fra ”Dorian Greys billede” af Oscar Wilde: ”Som den havde dræbt maleren, skulle den også dræbe hans værk og alt, hvad det stod for. Den ville dræbe fortiden, og når den var slået ihjel, så ville han være fri”. En ledetråd? I så fald afledes man via krimiens mange faktuelle indslag og sidemotiver, som blandt andet fører os ind i Thorvaldsens liv, en forbrændingsanstalts daglige gøremål, retsmedicin samt finesser ved udstopning af dyr og fugle. Disse vidensladede afsnit er en af romanens styrker, og det forekommer modigt at benytte fagtermer som germofobi og taksidermi - men også kvalitativt befordrende - i en genre med et meget bredt publikum. Men så er der et paradoks.

Forfatterens lyst til at researche for at give sine bøger videnskulør - tydeligt også i hendes forrige roman ”Glasvinge” - står i overraskende kontrast til forlagets forhåndsomtale, der føler sig kaldet til forklare begrebet ”vådeskud”, hvilket vel næsten er en hån mod alle, som har klaret de første par trin af pogeskolen. Forhåbentlig er det også forlagets forslag, at selve krimien skal følges op af et sæt pædagogiske spørgsmål, eksempelvis: ”Hvordan ser fremtiden ud for Jeppe og Sara, og hvad kunne du tænke dig, skulle ske med dem? Er kærlighed stærkere end alt andet, også omstændighederne?”

Så, ja altså, hvis jeg må række hånden op, vil jeg sige, at man skulle stikke de der kæresteproblemer skråt op, for krimien her klarer sig flot uden alt fyldstoffet. Og de der spørgsmål, som næsten kunne kaldes vådeskud, altså, forfatteren har jo humoristisk sans, det ved jeg, for jeg er vendelbo, og hør lige her: ””Sminke?!” Hun rystede på hovedet. ”Det kunne han simpelthen aldrig finde på. Han er jo fra Hjørring””.

ealist er hun også, når hun skriver: ”Døden var kun fascinerende, når den ramte langt væk, ikke når den rykkede indenfor hoveddøren”. Og vi er mange her i klassen, der har mistet en, vi holder af. Ja, vi er mange, som synes, at Katrine Engberg har skrevet en rigtig spændende krimi med en masse gode scener fra vores København, og jeg vil tro, at en eller anden anmelder er enig med mig. - Katrine Engberg: ”Vådeskud”. 339 sider. 299,95 kroner. (People’sPress) Udkommer 6. september 4 af 6 stjerner

Annonce
Katrine Engberg: ”Vådeskud”. Foto: People'sPress
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

112

Tyv gik efter værktøjet

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce