Annonce
Digitalt

Anmeldelse: Bristepunktet er nået med Ghost Recon: Breakpoint

Ghost Recon Breakpoint er et overflødighedshorn af missioner, sidemissioner, våben, køretøjer, helikoptere, skilltree, opgraderinger og... så meget mere, at man bliver helt forpustet bare af at remse dem op. Det er for meget, og det gør det svært at gennemskue, hvad det egentlig er, Breakpoint gerne vil. Pr-foto
Breakpoint er endnu et kæmpe sandkasse-spil fra Ubisoft, hvor kvantitet drukner kvalitet, og der er for langt mellem højdepunkterne

Ghost Recon: Breakpoint er, når det er bedst, vildt underholdende og dybt tilfredsstillende. Jeg har sneget mig ind på militærbaser med mine allierede, mine ghosts, og set dem fjerne vagterne på stedet synkront, mens jeg selv har ligget camoufleret i højt græs og lydløst ryddet vejen med min snigskytteriffel. Vi har kommunikeret med vores headsets og minutiøst fulgt den plan, vi lagde på forhånd, så vagterne bliver taget ud i rigtige rækkefølge, og ingen slår alarm. Og så alligevel. Vi klokker i det – måske ubevidst med vilje eller på grund af ren og skær utålmodighed - alarmen går, snigangrebet er afblæst, og vi er i åben konflikt med talrige mænd på jorden og hidsige droner over os. Kuglerne fyger, der er eksplosioner, og min ellers så sikre plads i det høje græs uden for basen bliver snart overrendt af jeeps og flere soldater. Pis.

Annonce

Om testen

Produkterne, vi anmelder i Jysk Fynske Medier, er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden at virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Overvældende meget for meget

Selv når missionen går op i hat og briller, og hvad der skulle have været Mission: Impossible ender som Rambo, er Ghost Recon fedt. Især når du spiller online co-op med en flok venner, og I tager jer tid til at lægge en plan og følge den til punkt og… til én bliver for utålmodig og vil lege helt. For at bruge en FIFA-analogi er dét, der foregår på grønsværen, upåklageligt, det er alt det andet – og der er meget – som forstyrrer.

Ghost Recon: Breakpoint er grafisk en lækkerbisken, styringen fungerer, lyden er god og kernegameplayet er underholdende. Når jeg alligevel ikke kommer helt op at ringe over spillet, er det, fordi det vil så meget mere – og jeg er stadig i tvivl om nøjagtig, hvad det er, det vil.

Der er loot, som skal indsamles, våben og udstyr der skal opgraderes. Der er et skilltree, som skal udvikles. Der er flere sidemissioner, end jeg kan holde styr på, selvom hovedhistorien og de dertilhørende missioner sagtens kunne have tålt lidt længere tid i ovnen. Jeg kan ikke undgå at tænke, at hvis der var brugt mere tid på en solid historiedel, og man havde fjernet loot, opgraderinger, skilltree osv., så ville Breakpoint have stået meget stærkere.

Kræver gode venner

Breakpoint viser sig fra sin bedste side, når du spiller online med nogle venner, og I tager jer tid til at scoute, planlægge og eksekvere en mission. Ja, det går sjældent helt som planlagt, men det er sjovt, selv når det kikser, og det føles som at spille en af de mange hemmelige missioner, Hollywood har bragt hjem i stuerne i årevis.

Alt det andet i Breakpoint er så omsiggribende, generisk og komplekst, at det føles som uvedkommende støj. Historien er ikke særlig god, dialogen – og der er meget af den – er overfladisk og til tider tåkrummende ringe. Jeg bruger aldrig penge på loot, men det virker i Breakpoint også helt overflødigt, da hele systemet omkring våben, udstyr og opgraderinger er unødvendigt komplekst, og ligegyldigt – for du kan fint avancere i spillet uden at bruge tid eller penge på den del.

Mere er ikke per definition bedre, og med Breakpoint er bristepunktet for loot og skilltree-formularen nået for mit vedkommende. Kernegameplayet fungerer dog, så hvis du kan lukke alt det andet ude, er der gode muligheder for underholdende action – særligt i det rette selskab.

Titel: Ghost Recon: Breakpoint

Udgivelsesdato: 4. oktober

Platform: Xbox One, PS4, pc, Google Stadia (fra november)

I Breakpoint imponerer Ubisoft endnu en gang med en enorm sandkasse, der er grafisk imponerende gennemarbejdet. Pr-foto
Når Breakpoint viser sig fra sin bedste side, er det, når man spiller med en-tre gode venner og kan skære støjen væk og fordybe sig i en enkelt mission. Pr-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce