Annonce
Kultur

Anmeldelse af ny krimi fra Jesper Stein: Spændende og vedkommende

Jesper Stein. Foto: Politikens Forlag

Læsere af Jesper Steins krimier med Axel Steen som gennemgående karakter vil vide, at vi har med en plaget og splittet person at gøre. I "Solo" har han opsagt sit arbejde for PET og politiet og har fundet privat ansættelse i netbanken Zorn Investment. Hans håb er, det vil give ham normale arbejdstider, så han kan reparere på det forhold til hustruen og datteren, som hans arbejdsmetoder flere gange har mere end udfordret.

Men Axel gør regning uden vært, for det, der starter som en beklagelig, men håndterbar intern bedragerisag, griber om sig. Samtidigt arbejder politiet på en drabssag, hvor den tidligere småkriminelle Abdel findes knivdræbt i Urbanplanen. Abdel har været en af Axels tidligere informanter fra det kriminelle miljø, det er han nu ude af, men omvendt er der tegn på, han er blevet radikaliseret og har været flere gange i Syrien og kæmpet for IS.

Ovenstående er afsættet for en kriminalroman, hvor vi som læsere igen stifter bekendtskab med en Axel, der ikke formår at pleje den familielykke, han drømmer om. Hans dna gør, at det er jagten for at bekæmpe uret og sikre, at retfærdigheden sker fyldest, der hele tiden overmander ham.

Sagen, han og hans gamle medarbejder Vicki fra hver sin side står overfor, er vidtforgrenet og kompliceret, og som læser er det også lige før, man opgiver ævred. Men Jesper Stein forstår at holde fast og accelerere spændingsniveauet, så slutpunktet bliver hæsblæsende. Og som sædvanligt er de vidt forskellige sociale miljøer, begivenhederne udspilles i, taget lige på kornet. Stein kan ikke mindst noget særligt, når det drejer sig om at skildre etniske miljøer, og det gør hans krimier ikke alene spændende, men også samfundsmæssigt vedkommende.

---

Jesper Stein: "Solo". 416 sider. 300 kroner. Udkommer 25.10.2018 på Politikens Forlag

Annonce
Jesper Stein: Solo. Foto: Politikens Forlag
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce