Annonce
Udland

Anklager om skudangreb i Halle: Der var planer om massakre

Axel Schmidt/Ritzau Scanpix
Ifølge tysk rigsadvokat planlagde den sigtede i onsdagens skudangreb i Halle en massakre i byens synagoge.

Der var planer om at gennemføre en "massakre" i den synagoge i tyske Halle, som flere personer onsdag blev skudt i nærheden af.

Det siger den tyske rigsadvokat, Peter Frank, som er anklager i sagen, torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Hvad vi oplevede i går, var terror.

- Fra hvad vi ved, så ville den sigtede, Stephan B., forsøge at gennemføre en massakre i synagogen, siger Peter Frank.

Efter angrebet har den tyske kansler, Angela Merkel, sagt, at alle tilgængelige midler skal tages i brug for at bekæmpe ekstremister fra den yderste højrefløj og antisemitisme.

- Der er en nultolerance, siger Angela Merkel torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Onsdagens angreb resulterede i, at to personer blev dræbt og to såret.

En af de omkomne blev dræbt uden for den omtalte synagoge, mens en anden blev dræbt tæt på en kebab-spisested i byen, skriver Reuters.

Efter angrebet kaldte den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, angrebet i den østtyske by for et antisemitisk angreb.

Tidligere har kilder fortalt det tyske nyhedsbureau dpa, at gerningsmanden er en 27-årig tysk mand med rødder i det ekstreme højrefløjsmiljø i Tyskland.

Nu kan den tyske rigsadvokat lægge yderligere til oplysningerne ved at sige, at den sigtede altså hedder Stephan B.

Oven på angrebet har en leder af det jødiske samfund fortalt AFP, at synagogen i Halle var mål for angrebet, men at sikkerhedsvagter forhindrede gerningsmanden i at komme ind.

Der var 70-80 mennesker i synagogen i forbindelse med den jødiske forsoningsdag Yom Kippur.

Ud over skud blev der ifølge avisen Bild kastet en håndgranat ind på en jødisk gravplads.

Der blev også lagt hjemmelavede sprængstoffer foran synagogen i byen, skriver dpa.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bandekriminalitet. Vi skal beskytte vidner bedre

Synspunkt: Hvis en borger i Odense, på Fyn eller et andet sted i landet oplever grov kriminalitet, bør det meldes til politiet. Men vi risikerer, at alt for mange afholder sig fra det, fordi de er bange for at vidne – særligt når kriminaliteten er begået af voldsparate, hårdkogte bandekriminelle. Derfor foreslog vi i weekenden, at vidner i bandesager skal sikres langt bedre end i dag: Vidner skal have anonymitet i alle sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidners identitet må aldrig fremgå i sagsakter i sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidner skærmes helt af, så der i retslokalet kun er dommer, domsmænd/nævninge, anklager og forsvarer. Vidnerne skal ganske enkelt kunne udtale sig uden at være hundeangste for, hvad der kan ske med dem selv eller deres familie, fordi det tiltalte bandemedlem og hans ’brødre’ kender deres identitet. Bedre beskyttelse af vidner er også klart til samfundets bedste, for gode vidneudsagn er ofte det, der gør, at kriminelle bandemedlemmer dømmes for deres forbrydelser. Som samfund stiller vi tilmed store krav til vidnerne: Et vidne er forpligtet til at udtale sig, tale sandt, møde op i retten og forblive i retten – ellers risikerer vidnet at blive anholdt. Så det mindste, vi som samfund kan gøre, er da at sikre vidnets sikkerhed. På lederplads her avisen lød det dog i mandags, at vores forslag går for vidt. At vi ikke kan have ”et parallelt retssystem, hvor bandemedlemmer og rockere får ringere muligheder for at forsvare sig i retten end andre tiltalte”. Alle skal naturligvis have en retfærdig rettergang, det kunne vi aldrig drømme om at gå på kompromis med. Og det bør bestemt også være muligt, selvom et hardcore bandemedlem ikke får serveret vidnets navn på et sølvfad. Vi foreslår netop, at forsvarsadvokaten skal kende vidnets identitet, så hun/han kan foretage sin egen research om vidnet og udspørge vidnet på kryds og tværs – men forsvareren skal være sig sit ansvar bevidst og ikke afsløre vidnets identitet over for sin bandeklient. Det er vist ikke for meget forlangt. Tryghed er altafgørende for, at vidner fortæller, hvad de har set. Her i avisen kunne vi jo i weekenden læse, hvordan beboere i et boligområde i det nordøstlige Odense afholder sig fra at melde episoder til politiet af frygt for gengældelse fra tvivlsomme typer. Når vi skal banderne til livs, skal vi presse dem konstant. De fleste odenseanere har – desværre – gennem årene bidt mærke i bandernes storskrydende adfærd i vores by. Og en del odenseanere har oplevet trusler og regulære afstraffelser. Som by skal vi stå sammen mod banderne, og vi har brug for, at lovgiverne på Christiansborg giver os de bedste rammer for det – ved at beskytte vidner bedre. Det er godt, at bandemedlemmer nu kan idømmes længere fængselsstraffe, men hvad hjælper det, hvis de ikke dømmes? Fordi vidnerne ikke tør stå frem?

Nyborg

Nyt læserråd er skudt i gang: Nyborg-aktører skal finde løsninger sammen med Fyens Stiftstidende

Annonce