Annonce
Indland

Anklager kræver forvaring til voldtægtsmistænkt røver

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
34-årig mand voldtog to kvinder, mener anklagemyndigheden, som går efter indespærring på ubestemt tid.

Under en flugt fra en lukket retspsykiatrisk afdeling begik en i dag 34-årig mand ifølge anklagemyndigheden to voldtægter. Manden er tidligere dømt for røveri, og nu vil anklagemyndigheden have ham spærret inde på ubestemt tid.

Det fremgår af sagens anklageskrift og en såkaldt tilkendegivelse.

Af tilkendegivelsen fremgår det, at anklagemyndigheden i stedet for en fængselsstraf vil have manden idømt forvaring - det er en tidsubestemt indespærring, som kan træde i stedet for fængsel, når den dømte regnes for farlig.

Forvaring kan komme på tale i sager om grov personfarlig kriminalitet og i sager om sædelighedsforbrydelser.

Manden blev i 2016 i Østre Landsret dømt for flere hjemmerøverier. Men på grund af sindssyge blev han ikke idømt fængsel. I stedet blev han dømt til anbringelse på en retspsykiatrisk afdeling.

I efteråret 2018 stak manden af fra sin anbringelse, og under flugten begik han ifølge anklagemyndigheden først en voldtægt i Brønshøj og siden hen en i Odense N.

Ved den første voldtægt 29. september truede han angiveligt en kvinde med, at han ville slå hende ihjel eller skade hendes familie. Han tog desuden kvælertag på hende, lyder det i anklageskriftet.

Knap to uger senere - den 10. oktober - tiltvang han sig samleje med en kvinde i Odense. Han var ved den lejlighed bevæbnet med to knive.

Manden stammer fra Uganda. Han kom til Danmark som otteårig. I forbindelse med landsretsdommen blev han dømt til livslang udvisning af Danmark.

Anklagemyndigheden har i forbindelse med den nye sag igen nedlagt en påstand om udvisning.

Selv om manden tidligere har været sindssyg, er der umiddelbart ikke noget, der tyder på, at sindssygdom er i spil i den aktuelle sag.

I så fald ville anklagemyndigheden nemlig ikke have nedlagt en påstand om forvaring. For selv om forvaring forudsætter en vis farlighed, så gives det kun til personer, som anses for at være tilregnelige.

Sagen bliver indledt ved Retten på Frederiksberg 2. september. Manden nægter sig skyldig.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce