Annonce
Indland

Anklager fastholder krav om millioner i sag mod mediehus

Myndighederne har i mange år bakset med en sag om ulovlige annoncer for spil på nettet i Ekstra Bladet og andre medier. Spørgsmålet er, om Danmark overholdt EU-reglerne, da loven blev ændret i 2003. JP/Politikens Hus har krævet frifindelse. (Arkivfoto)

Dommer i byretten skal afgøre, om Københavns Politi kan gå videre med annoncesag mod JP/Politikens Hus.

I en årelang strid med JP/Politikens Hus om påståede ulovlige annoncer for spil har anklagemyndigheden ikke tænkt sig at lægge sig fladt ned, efter at EU-Domstolen sidste år kom med en udtalelse.

Tværtimod fastholder Københavns Politi kravet om, at mediehuset skal betale en bøde og have konfiskeret udbytte ved annoncerne, som blev bragt af Ekstra Bladet.

I en såkaldt tilkendegivelse fra politiet lød kravet oprindeligt på konfiskation af 415 millioner kroner. Så mange penge skulle mediehuset have haft i bruttofortjeneste ved at bringe annoncer fra Ladbrokes og andre spiludbydere, der ikke havde bevilling, lød det.

"Helt uden sammenhæng med virkeligheden", lød reaktionen fra Henrik Schjerbeck, der er koncernøkonomidirektør.

Senere nedsatte Københavns Politi kravet til cirka 90 millioner kroner som udbytte ved lovovertrædelsen.

Beløbet vil blive yderligere beskåret, såfremt man får medhold i et nyt slag, som står i et retsmøde torsdag, oplyser advokaturchef Vibeke Thorkil-Jensen. Men til Ritzau vil hun ikke udtale sig om det nye beløb, som i givet fald kan komme på tale.

Sagen drejer sig om annoncer, som Ekstra Bladet bragte for Ladbrokes, NordicBet, Mermaid Poker og andre firmaer fra 2003 og frem til 2011.

I december sidste år kom EU-Domstolen med en udtalelse om, hvordan et regelsæt skal forstås. I en kommentar sagde advokaten for JP/Politikens Hus, at anklagemyndigheden måtte drage konsekvensen og omsider lade straffesagen falde væk.

- Det er en klar sejr, sagde advokat Martin Dittmer.

Men sådan ser Københavns Politi altså ikke på det.

- I anklagemyndigheden fortolker vi EU-Domstolens afgørelse sådan, at der i et vist omfang er grundlag for at gå videre med sagen. Dette ønsker vi så at høre, om retten er enig med os i, siger advokaturchef Vibeke Thorkil-Jensen forud for torsdagens retsmøde.

- Hvis vi får medhold i retten, vil beløbet blive yderligere reduceret, siger hun. Kravet om 90 millioner vil altså blive ændret.

Stridens kerne er en lovændring i 2003. Her blev det forbudt at reklamere for spil fra udbydere, der ikke havde bevilling.

Men Danmark gav ikke EU besked i form af en såkaldt notifikation, har JP/Politikens Hus sagt, og når loven dermed er i strid med EU-retten, skal der ske frifindelse, har argumentet lydt. Man kan ikke håndhæve en ulovlig regel.

Opgøret om forståelsen af EU-reglerne har stået på i en årrække. I 2015 besluttede byretten at sende spørgsmål til EU-Domstolen i Luxembourg, men det svar, som kom sidste år, har altså ikke fået parterne til at falde hinanden om halsen.

Ikke kun JP/Politikens Hus er under anklage. I alt er cirka 40 straffesager blevet sat i bero på grund af usikkerheden om fortolkningen af EU-reglerne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Skal vi flette vore ...

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce