Annonce
Navne

Ankeret, divaen og King Kong på trommerne

Bandet Mellow består af Jakob Stuhr, Nicki Hansen og Silas Kløvedal. Foto: David Løssing Bernicken
Bandet Mellow var millimeter fra at gå i gang med deres nye albumprojekt, da landet blev lukket ned, og nu sidder de tre kammerater og venter på muligheden for at dreje deres band i en ny retning og indspille demoer til det, der meget gerne skal blive deres debutalbum.

Det er vinterferie, og det burde egentlig være ensbetydende med, at øvelokalerne på Harders i Møllergade var fyldt med mennesker og en hulens masse musik. Sådan er det bare ikke. Coronarestriktionerne har lukket ned for den slags udfoldelser.

Musikerne har fået forbud mod at bruge faciliteterne. Blandt musikerne er Jakob Stuhr, Nicki Hansen og Silas Kløvedal. Tilsammen udgør de bandet Mellow, der er på vej frem på den svendborgensiske musikscene.

Og ja, de var lige på nippet til at tage endnu et skridt i bandets udvikling.

I fjor modtog de 5000 kroner fra musikforeningen Vinylen, og i banken står desuden 12.000 kroner fra Kodafonden. Derfor er vejen hen mod indspilningen af deres første album væsentligt mindre bumlet, end den kunne være.

- Vi har været i gang med at arbejde hen mod noget, der er helt rigtigt. Vi skulle i gang med at indspille demoer, men så kom corona-restriktionerne. Så nu venter vi og håber, at der snart kan ske noget. Vi ved også, at Mads Stephensen fra Harders arbejder rigtig hårdt på at kunne få bandsene tilbage i øvelokalerne, fortæller Silas Kløvedal.

Annonce

Umage konstellation

Mellow blev dannet for fem år siden. Det var Silas Kløvedal og Nicki Hansen, der kendte hinanden fra ungdomsskolen.

- Vi spillede ikke sammen, men efter begge guitarister hoppede ud af Silas' band fandt vi ud af, at vi skulle spille sammen. I begyndelsen skulle det bare være ham og mig. Han var King Kong bag trommerne, og så spillede jeg guitar, fortæller Nicki Hansen, der dog på et tidspunkt måtte indse, at konstellationen manglede noget.

- Det var Silas, der pressede på. Vi skulle have en bassist. Og vi manglede en sanger. Jeg sagde til Silas, at jeg ikke gad at skulle lære nogen op, så den bassist, vi skulle have ind, skulle kunne spille i forvejen, understreger Nicki Hansen.

Silas Kløvedal gik i skole med en gut, der hed Jakob Stuhr, som spillede rigtig meget fodbold.

- Men det var så mig han spurgte. Jeg kunne intet med en bas. Jeg kunne slet ikke spille noget. Min mor kunne spille lidt pædagog-guitar, men det var det musik, der var i min familie, siger Jakob Stuhr.

Alligevel blev han hevet ind i bandet.

- Det var jeg ikke helt tilfreds med. Nu skulle jeg alligevel i gang med at lære en ny mand op. Helt fra bunden, siger Nicki Hansen, der dog hurtigt kom sig over irritationen, og det har også vist sig, at Jakob Stuhr har fået en vigtig rolle i bandet ud over det musikalske.

- Han er den rolige. Ankeret. Mens jeg er divaen. En dramaqueen. Man kan godt sige, at jeg er lidt en prinsesse. Ja, eller dronning. Jeg klæder mig også ud til vores koncerter med eyeliner og neglelak. Det synes jeg er meget fedt. Jeg kan godt lide at lege med den feminine side, siger Nicki Hansen, der også er klar til at udpege Silas Kløvedal rolle i bandet.

- Han er festaben. Det var han ikke i begyndelsen, men det er han nu. Og så er han vild bag trommerne.

Annonce

Forskelligheder

Det var dog med en pæn portion forsigtighed, Jakob Stuhr nærmede sig især Nicki Hansen.

- Jeg brændte jo ikke helt lige så meget for musik, som de to andre gjorde, og jeg kendte ikke Nicki. Jeg havde set ham nede på skaterbanen, hvor vi begge to kom. Jeg troede han var sådan lidt slemt selskab, fortæller Jakob Stuhr.

- Det var jeg måske også. Det har jeg helt sikkert været, men jeg synes, jeg har fundet et bedre spor. Vi påvirker hinanden i bandet. Den baggrund vi kommer med hver især er vidt forskellig. Min er lidt hårdere end de andres, og det har man nok også kunnet se på mig, siger Nicki Hansen.

- Og Silas var lidt en pæn dreng. Det var nok mig, der mest kom med den der rock'n'roll-attitude. Nu har jeg så lært en masse om, at attituden ikke er nok. Jeg skal også tage musikken alvorligt, hvis det skal blive til noget, siger Nicki Hansen.

Annonce

Bedste venner og store skænderier

I den første tid var det ikke på Harders, de øvede sig. Det var hjemme hos Nickis far i Lundeborg.

- Jeg kom der ikke så ofte, men da vi fik dannet bandet, skulle vi have et sted, vi kunne øve, og jeg havde jo et værelse hjemme hos min far. Det lavede vi om til øvelokale, fortæller Nicki Hansen, der bestemt ikke husker de musikalske udfoldelser i Lundeborg som prangende, og Jakob Stuhr supplerer:

- Det lød ad helvede til. Vi skulle bare spille så højt som muligt. Og så havde vi toiletpapir i ørerne for at dæmpe lyden lidt. Der var nogle naboer, der vist ikke var helt tilfredse.

- Det hele var lidt improviseret. Det var en skraldet mikrofon, vi havde, og vores mikrofonstativ var et kosteskaft, der stod fast i en af Silas' sko. Det var virkelig dumt, men det virkede. Senere fandt vi en flagstang, som så blev stativ. Det virkede, konstaterer Nicki Hansen.

Og det med, at tingene virkede og virker, er en nøgle for Mellow.

- Vi arbejder med det, vi har. Og lige så stille får vi mere. Da jeg flyttede til Høje Bøge Vej med min mor, fik vi øvelokale hjemme hos mig. Det fungerede bedre, og nu er vi på Harders, siger Silas Kløvedal.

Det er dog ikke altid ren lykke i Mellow. Det erkender de alle tre. Især Nicki Hansen og Silas Kløvedal har temperamenter, som kan ryge helt op i det røde felt.

- Efter en lang dag kan der godt opstå skænderier, når vi bliver uenige om retningen eller tingene ikke kører, fordi vi er trætte. Det er sket, at Nicki og jeg er røget helt op i hovederne på hinanden, og Jakob så lige har måttet lægge sig imellem. Så får vi lidt luft hver især, og så mødes vi igen. Ja, og så er det fint igen, men der skal lige nogle ting ud indimellem. Det er en form for proces i efterkritikken, fortæller Silas Kløvedal, der samtidig understreger, at bandet er langt mere end et band.

- Jamen vi er bedste venner. Det er der ingen tvivl om.

- Vi er brødre, men uden blod, tilføjer Nicki Hansen.

Masser af koncerter

For godt et år siden sagde Silas Kløvedal, at 2020 ville blive året, hvor Mellow for alvor ville flytte sig med masser af koncerter og meget mere. Det satte coronaen som bekendt en effektiv stopper for, men koncertkalenderen nåede alligevel at blive pænt pakket hen over sommeren, hvor det var muligt at spille live.

Mellow har efterhånden givet en del koncerter, og det er vigtigt for Nicki Hansen, sang og guitar, Jakob Stuhr, bas, og Silas Kløvedal, trommer, at koncerterne er fulde af energi. Det skal være en fest for både dem og publikum. Foto: Lars Jacobsen

- Vi har efterhånden spillet 30-40-50 koncerter. Det var i 2018, det begyndte at stikke lidt af, og vi nåede ret meget i 2020, selv om nedlukningen også betød, at der var mange koncerter, som ikke kunne blive til noget, fortæller Silas Kløvedal.

Bandet spillede blandt andet til 5700 Summer, og det blev til flere koncerter på blandt andet Harders. Og publikumsskaren overrasker dem en smule.

Mellow

Bandet består af Nicki Hansen, 19 år og sang og guitar, Jakob Stuhr, 18 år og bas, samt Silas Kløvedal, 17 år og trommer.

Bandets lydmand hedder Mads Eriksen, og han har ifølgende bandmedlemmerne reddet ganske mange koncerter for dem.

Oprindeligt hed de ikke Mellow. Navnet kom først til senere. Det første navn var Slow. Dernæst fulgte en tid med navnet Rough Distortion, men så brød Silas Kløvedals far ind og sagde, at hvis det her skulle blive til noget, måtte de finde på noget bedre, og så er det endt med Mellow.

Silas Kløvedal og Jakob Stuhr går i 2.g på Svendborg Gymnasium.

Nicki Hansen går på FGU og planen er, at han skal i gang med en tømreruddannelse.

En smagsprøve på deres musik findes bedst på bandets Facebook-side.

- Det har faktisk overrasket os. Det er ikke sådan, at der kun står 10 mennesker, når vi spiller. Det har vi også prøver, men nu kommer der pænt mange. Det er vi vildt glade for. Vi skriver musik, der kommer fra os selv, men vi skriver det jo også til publikum. Det er dem, vi skal have en fed oplevelse med, når vi spiller. Det har vi også. Vi kommer altid med en masse energi, og vi kommer også altid til at spille hurtigere og hurtigere, fordi vi bliver grebet af stemningen, siger Nicki Hansen.

- Men kommer der kun tre ludere og en lommetyv til en koncert, så spiller vi også. De har jo købt en billet, understreger Jakob Stuhr.

Annonce

Pladeselskab

Og så er vi tilbage ved lige her og nu, hvor de tre musikere allerhelst vil ned i Møllergade, øve og finpudse det nyeste materiale. For nyt, det er det. Lyden har ændret sig, tempoet har ændret sig, og stilen er lagt lidt om. Der er ting, der skal prøves af.

- Vi er kommet med en masse rock'n'roll-attitude og lyd, men er vi på vej mod noget indiepop. Det er ret spændende, siger Silas Kløvedal.

- Man kan nå langt ved at stå på sine heltes skuldre, men skal ud og turde stå alene, siger Jakob Stuhr, og bandmedlemmerne lægger ikke skjul på, at de har fundet meget inspiration i lyden fra Dizzy Mizz Lizzy.

Den nye kurs i retning af indiepop har faktisk fået nogle folk i pladebranchen til at kigge i Mellows retning, og et samarbejde er under opsejling med det mål at gruppen skal have deres musik udgivet.

- Og det er jo også det, der er målet, siger Silas Kløvedal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat For abonnenter

Superman, Døgnbrænderen og andre lokale kendisser vil ind i politik - kan de holde gejsten?

Annonce