Annonce
Sport

Angriberen Alaphilippe forventer at komme under angreb

Gonzalo Fuentes/Reuters
Julian Alaphilippe har overrasket sig selv og forventer at komme i problemer i bjergene.

Den franske folkehelt Julian Alaphilippe forsvarede på overbevisende facon sin gule førertrøje på Tour de Frances enkeltstart, men lørdag kan Quick-Step-stjernen komme i problemer.

Med mål på Col du Tourmalet rammer løbet nu et terræn, hvor han er på udebane. I hvert fald, hvis bjergrytterne og klassementfolkene sætter højt tempo op ad den 19 kilometer lange afsluttende stigning.

For den offensive franskmand er det en ny situation at skulle forsvare sig mod rivalernes angreb.

- Hver morgen vågner jeg og ser den gule trøje på lænestolen. Jeg siger som regel til min værelseskammerat, Dries Devenyns: I morgen vil jeg angribe, for sådan er min kørestil.

- Nu er det modsat. Jeg forventer at blive angrebet i bjergene, og at jeg kommer i nogle vanskelige situationer. Men taber jeg den gule trøje, er det efter, at jeg har givet alt, siger Julian Alaphilippe.

Euforien omkring den 27-årige Quick-Step-rytter er støt stigende i Frankrig.

Lørdag bliver hans niende dag i den gule førertrøje, og indtil nu har han overgået alle forventninger.

Det gælder ikke mindst hans egne, selv om han har haft en helt eminent forårssæson med sejre i en stribe store løb, deriblandt Strade Bianche, Milano-Sanremo og Flèche Wallone.

- Jeg kom supermotiveret ind til Tour de France med en masse sejre under bæltet, men jeg har overrasket mig selv ved at få den gule trøje.

- Inden Touren trænede jeg på en del af ruterne, men jeg forestillede aldrig mig selv i den gule trøje. Og endnu mindre, at jeg skulle vinde en enkeltstart foran Geraint Thomas.

- Nu er jeg på samme tid deltager i og tilskuer til mit eget show, siger Julian Alaphilippe.

Lørdagens bjergetape begynder i Tarbes for foden af Pyrenæerne og slutter på toppen af Tourmalet 117,5 kilometer senere.

/ritzau/

Annonce
Gonzalo Fuentes/Reuters
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce