Annonce
Danmark

Andre vil beskytte naturen for os - selv om vi allerede gør det

Kaj Winther

Min familie har i generationer været de lykkelige ejere af et af de mange landbrug i Vejle Ådal. Et af privilegierne ved at bo her er den skønne natur, der omgiver os. Natur, som vi gør alt for at passe på og værne om. Sammen med alle vore naboer og offentlige myndigheder, bl.a. Vejle Kommune, har vi gennem mange år ved fælles arbejde, investering af penge og masser af tid samt donation af arealer til det offentlige skabt en meget smuk, sund og brugbar natur til glæde for både dyr, vegetation og mennesker.

1. maj forrige år dumper der et brev ind i vore postkasser. Brevet er fra Danmarks Naturfredningsforening (DN). Det indeholder et færdigt forslag om fredning af vores arealer i Vejle Ådal. Det var en overraskelse, som vi ikke havde set komme. I brevet står der også, at hvis vi ikke efterlever fredningsforslaget i dets aktuelle ordlyd pr. dags dato, vil vi blive straffet. Straffet? Målløse over denne pludselige indskrænkning af, hvordan vi skal passe, vedligeholde og udvikle vores marker, skove og private boliger, undres vi. Og bekymres! For hvad indebærer dette forslag for os? Og hvordan kan en privat selvbestaltet organisation, som DN, bag vor ryk rejse fredningsforslag og true os på vort levebrød og eksistens?

Helt konkret er der tale om, at vi lodsejere i Vejle Ådal fra den ene dag til den anden uden forvarsel er blevet frataget retten til at disponere over vore ejendomme. På ubestemt tid! Vi kan altså ikke længere selv bestemme, hvad vi vil så og plante, om vi vil have solceller, hvordan der skal bygges og hegnes, drænes og vandes i tørre perioder. Det er en yderst mærkelig fornemmelse i den grad at få begrænset dispositionsretten til de agre, skove og bygninger, slægterne har elsket og med held og succes passet på og værnet om i generationer.

Selvfølgelig er det vigtigt at passe på naturen. Det er derfor, vi de sidste mange år har brugt størstedelen af vores tid og penge - ja liv - på netop dette. Men skal natur fredes for enhver pris? Det særlige ved denne sag er nemlig, at fredningsforslaget ikke indeholder én eneste forbedring af naturen i Vejle Ådal i forhold til det, vi lodsejere har skabt i fællesskab med kommunen. Snarere tværtimod! Indtil maj forrige år er naturen blevet plejet optimalt via Vejle Kommunens samarbejde med os lodsejere. Men det har fredningsforslaget, som vi nu er underlagt, lavet om på. Tag f.eks. den seneste sommers tørke. Normalt ville vi vande for at bevare træer, planter og dyr, men fredningstiltaget forbyder øget vandindvinding. Vi har således (med økonomisk tab) bl.a. måttet fjerne meget af det økologiske kvæg, vi græsser, ligesom naturen stod tør og trist, fordi vi ikke kunne vande. Så skal vi frede for enhver pris? Giver det ikke kun mening at frede, så længe naturen har nytte af det og ikke lider overlast som følge af en fredning?

Naturen er ikke det eneste, der lider overlast ved dette forslag. Det gør vores økonomi også. Ikke blot fordi vi lider økonomisk tab seneste sommer som tidligere beskrevet, men også fordi økonomien i DN's fredningsforslag, af Vejle Å dal, ikke hænger sammen. Ifølge DN koster hele fredningen ca. 3,6 mio. kr. Det er et overraskende lille beløb, da det tab, vores familie alene vil lide, vil være større end 2 mio. kr. (denne vurdering er foretaget af en anerkendt virksomhed med mangeårig indsigt i jord- og bygningsværdiændringer ifm. fredning). Skal vores familie have det beløb, og det skal vi vel, for det er det tab vi lider, bliver der jo ikke meget tilbage til de øvrige mere end 80 lodsejere. DN har altså indgivet en fredningsbegæring på et økonomisk falsk grundlag. Hvad kalder man egentlig den slags??? Og skulle vi blive trætte af besvær og økonomiske tab, og det kan vel godt tænkes, og ønske vi derfor at søge nye græsgange, kan vi desværre ikke "bare" lige sælge vores ejendom og rejse ud i verden. Det er nemlig ikke så enkelt at sælge en ejendom, der er under fredning. Køber vil vide hvad han/hun har eller ikke har og handelspris kan derfor ikke rigtig fastsættes så længe fredningssagen ikke er endelig afsluttet. Igen en begrænsning af vores dispositionsret. Og aktuelle sag er ikke afsluttet endnu, da beslutningen om fredning givetvis bliver anket til højere instans.

Der er altså mange uheldige, ja direkte skadelige, konsekvenser ved dette fredningsforslag, hvis indskærpelser vi er underlagt i længere tid: Vi er frataget retten til at bestemme over vores ejendom som også er vort hjem med det til følge, at naturen lider overlast, og vi lider stort økonomisk tab. Samtidig går DN direkte imod ønsker fra Vejle Kommune, en offentlig myndighed, der også meget modsætter sig fredningen. Skulle fredningsforslaget falde, efter at der er anket, hvad man vel kan tro at det kunne, må vi lodsejere til at bruge yderligere tid på rejse sag mod DN for de tab vi har lidt som følge af tabt dispositionsret i den periode fredningssagen kørte og for alle de udgifter til sagkyndig bistand vi har haft for at kunne fremkomme med fair vurdering af vore tab.

Atter må man undres! Undres over, hvordan DN - en privat forening, der ikke er underlagt en demokratisk valgt organisation - ganske på egen hånd og efter forgodtbefindende kan rejse fredningssager mod lodsejere og offentlige instanser (Vejle Kommune) og det endda på tvivlsomt økonomisk grundlag. Fredningsforslag må ikke kunne slynges ud i øst og vest uden omtanke og økonomisk grundig gennemarbejdelse. Og de, der berøres af fredningen, bør fra første færd være involveret i processen, så de ikke - som os i Vejle Ådal - pludselig står med en ubehagelig overraskelse i postkassen. Dette fredningsforslag er hverken til gavn for natur, dyr eller mennesker og det bliver langt dyrere end det DN skitserer. Så kunne man overveje om Danmarks Naturfredningsforeneing eventuelt burde underlægges én eller anden form for demokratisk valgt organisation og at de der berøres af en fredning er involveret fra første færd også i de økonomiske betragtninger?

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce