Annonce
Odense

Se videoen: Først var Nini irriteret over sin nye bofælle - nu holder hun af andemor og ungerne

Uanset hvad Nini Jægerholm gør, kan hun åbenbart ikke undgå at agere logi-mutter for en and, der insisterer på at bruge hendes have til at lægge sine æg i. Det vækker glæde i den ufrivillige andefængers sind - men også bekymring.

Højby: Det er pænt og nydeligt i Nini Jægerholms have.

Ja, hvis hun helt selv kunne bestemme, ville de fleste af timerne i hendes tilværelse primært være fordelt imellem at smukkesere dette lille, hellige hjørne af verden og pendle til planteskolen.

Resten af tiden ville hun sætte sig ned, puste ud og blot nyde den hyggelige oase. Som måske er blevet en anelse for hyggelig.

Annonce
Sidst andemor var forbi resulterede det i en hulens masse unger, som Nini Jægerholm passede og badede. Foto: Nini Jægerholm

En and har de seneste par år i rugesæsonen infiltreret hendes revir og fundet sig en busk til i ro og mag at lægge æg og udklække unger.

- Og selvom det har været hyggeligt, har det også været en stor stressfaktor. Jeg kommer jo til at holde af andemor og hendes unger, og jeg kan ikke have tanken om, at der skal ske dem noget. Det fylder alt for meget, fortæller Nini Jægerholm, som i dette forår har rokeret godt og grundigt rundt i haven i bestræbelserne på at afskære andemor alle tænkelige indgange.


Jeg ved ikke ligefrem, om jeg vil sige, jeg elsker hende. Men der er ingen, der skal gøre hende fortræd. Så får de med mig at bestille

Nini Jægerholm


Det har hun gjort med bravur, for andemor er blevet holdt ude. Men Nini Jægerholm har også en forhave...

Samme and?

- Jeg blev overrasket og en smule irriteret til at starte med. Jeg havde jo gjort et stort arbejde for, at den ikke skulle komme tilbage. Og nu sidder den så bare ude foran i en af mine planter i stedet. Men ved du hvad - nu er jeg faktisk glad for, at hun er her.

Andemor har fundet sig til rette i en helt klassisk sort spand - muligvis fra Harald Nyborg. Foto: Nini Jægerholm

Den klassiske historie om mennesket, der egentlig ikke vil dyret og alligevel med langsomme og sikre skridt forelsker sig i det lille kræ, udfolder sig atter på matriklen.

Men - er det overhovedet den samme and?

- Det aner jeg ikke. De har jo alle samme farve, men jeg kan godt lide tanken om, at det er den samme and, der vælger at komme tilbage til mig - et sted, hvor den kan føle sig sikker - og få sine unger. Jeg håber, siger Nini Jægerholm, hvis håb måske er mere solidt end det er spinkelt.

Der er nemlig langt til nærmeste naturlige habitat og vandhul. At to forskellige ænder skulle finde frem til lige nøjagtig hende, forekommer umiddelbart usandsynligt.

Masser af æg, der inden for de næste uger vil klække. Foto: Nini Jægerholm

- Den drager af sted hver dag for at finde mad. Og den har fundet vej hjem hver gang. Men jeg bliver så bekymret. Jeg kan ikke lade være. Så jeg går og kigger efter hende.

Du kan ikke bare give hende mad?

- Nej, det må man ikke. Det siger Dyrenes Beskyttelse. Hun skal vide, at hun bliver nødt til at drage af sted herfra igen, når ungerne er blevet store. Men jeg er kommet med tørt haveaffald, så hun kan dække æggene til, når jeg ikke er her. Det er synd, hvis hun skal arbejde for hårdt.

Annonce

Vil bevidne udklækning

Elsker du anden?

- Ej, jeg ved ikke ligefrem, om jeg vil sige, jeg elsker hende. Men der er ingen, der skal gøre hende fortræd. Så får de med mig at bestille, fortæller andebeskytteren, der for længst har indset, at den kærlige relation har indbyggede konsekvenser for hendes følelsesmæssige velvære.

- For nogle år siden forsvandt hun jo i flere dage, hvor jeg var helt syg af bekymring over, hvad der skulle ske med æggene. Men pludselig kom hun igen. Det lettede virkelig. Fra da af kunne jeg næsten ikke forlade huset. Jeg tænkte på hende hele tiden.

Da hun troede, at æggene var nået udklækningsstadiet havde Nini Jægerholm sågar inviteret sin søster forbi, så de i fællesskab kunne agere vågere en hel nat.

Nini Jægerholm. Foto: Anne Sofie Lajmiri

- Men der gik flere dage, før æggene udklækkede, så det er svært at forudsige, hvornår de er klar. Men hvis jeg har en mistanke om, at det sker om natten, må jeg blive oppe. Jeg håber, jeg kan time det bedre i år, for der er ikke noget, jeg hellere vil end at få dem sikkert over Svendborgvej og ned til den lokale sø.

En and ruger på sine æg i cirka fire uger.

(Videoen er fra sidste gang, Nini Jægerholm havde besøg af andemor og ungerne)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odense

Professor efter omdiskuterede klimaanbefalinger: Færre biler giver nye muligheder i Odense

Kerteminde For abonnenter

Hvor tæt kan bådene pakkes på marinaen? - Arkitekten kender ikke meget til sejlsport, siger sejler

Odense For abonnenter

Kerteminde vogter miljøet i Odense Fjord: Er ikke med i ny gruppe, der vil redde fjorden

Assens

Tina undrer sig over 'sandstrandsrabatter' i industriområde: - Det ville passe så fint, hvis vi var en vesterhavskommune, men det er vi ikke

Annonce