Annonce
Indland

Andelen af indvandrere på forsørgelse er historisk lav

Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Det er et øget fokus i kommunerne og vækst i samfundet, der har fået flere indvandrere i job, lyder det.

Andelen af ikkevestlige indvandrere, der er på offentlig forsørgelse, er faldet til det hidtil laveste niveau.

Annonce

Det viser en ny analyse fra Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, Momentum.

I 2019 var 29 procent på offentlig forsørgelse. I 2004, hvor man begyndte at optælle, var andelen 46 procent.

Udviklingen er gået særligt stærkt siden 2016, hvor kommunernes indsats over for indvandrere og flygtninge i højere grad har været målrettet beskæftigelse.

Det siger Rasmus Brygger, der er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

- Tidligere var der meget røv til bænk-danskundervisning. Og først når man lærte rigtig godt dansk, kom man ud på arbejdsmarkedet.

- I dag skal man ud på en arbejdsplads næsten fra dag ét, man kommer til Danmark, og så lærer man dansk imens, siger han.

I årene omkring 2015 steg antallet af nytilkomne flygtninge i Danmark.

Det førte til, at man indgik en såkaldt trepartsaftale mellem den daværende regering, arbejdsgivere og fagbevægelsen. Med aftalen blev der etableret en integrationsgrunduddannelse (IGU).

Det er dog ikke muligt at give aftalen hele æren for den positive udvikling, siger Rasmus Brygger.

Udviklingen skyldes også generel vækst i samfundet, der gør, at virksomhederne mangler arbejdskraft.

Og det afspejler sig i analysen, der viser, at andelen af lønmodtagere steg fra 37 procent i 2016 til 45 procent i 2019.

Andelen på SU og anden selvforsørgelse såsom barselsdagpenge er uændret.

Det er kommunerne, som har ansvaret for at hjælpe nytilkomne i arbejde.

En af de kommuner, der er lykkedes særligt godt at få flyttet ikkevestlige borgere fra offentlig forsørgelse til job, er Jammerbugt Kommune.

Her har man blandt andet hjemtaget sprogskolen. Så nu tænker den i højere grad beskæftigelse ind i undervisningen.

Og så har man oprettet en heldagsskole, hvor man - ud over at undervise i dansk - underviser i matematik, engelsk, it og idræt. Men også dansk kultur, samfundsforståelse og erhvervsliv er på skemaet.

Det forklarer borgmester Mogens Gade (V).

- Vi synes, det er vigtigt, at de her mennesker får en reel mulighed for at blive integreret i vores samfund.

- Hvis det skal lykkes, er det vigtigt, at de bliver uddannet og kommer ud på arbejdsmarkedet. Derfor tager vi dem i hånden og laver aftaler med uddannelsesinstitutionerne og arbejdspladserne, siger han i en meddelelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce