Annonce
Erhverv

Analyse: Virksomheder og fagforeninger siger tak for ingenting

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Når klimaminister Dan Jørgensen (S) skal forklare, hvordan Danmark nogensinde kan reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030, lyder svaret: Vi har først og fremmest sat et mål. Vi ved ikke, hvordan vi når derhen.

Det samme svar skal erhvervslivet leve med efter en finanslov, der tredobler arveafgiften ved generationsskifte af virksomheder: Stigningen skal skaffe en milliard kroner til statskassen. Men det er uklart, hvordan pengene skal hives hjem.

Dermed har måneders intensivt lobbyarbejde fra virksomhedsejere, dele af fagbevægelsen og erhvervsorganisationerne ikke resulteret i noget som helst.

Fra 2020 kommer det til at koste en afgift på 15 procent at overdrage sin virksomhed til et familiemedlem i et generationsskifte. Afgiften er i dag på seks procent og skulle efter planen falde til fem procent til næste år.

Men det er ikke procentsatsen, som har mødt den største modstand. Taksten har tidligere været 15 procent, uden at Erhvervsdanmark sank i grus. Til gengæld udløser værdien, som de 15 procent skal beregnes af, voldsomme frustrationer i store dele af erhvervslivet.

Tidligere brugte man en såkaldt formueskattekurs, når man skulle opgøre værdien af en virksomhed, der skulle gå i arv. Det gav en ret lav værdi, og dermed var en afgift på 15 procent tålelig.

I dag beregnes værdien af en virksomhed efter en langt mere kompliceret model, hvor skattemyndighederne forsøger at vurdere virksomhedens fremtidige indtjening. Denne krystalkuglemetode udløser hård kritik, fordi alle - også virksomhedsejeren selv - ikke kan forudse de kommende års overskud.

Sagen skiller sig ud, fordi det ikke kun er erhvervslivets interesser, der er på spil. I oktober kom det frem, at fagforeningerne 3F og Dansk Metal var gået sammen med deres arbejdsgivermodpart, Dansk Industri, om et brev til regeringen, hvor man advarede mod at straffe de tusindvis af virksomheder, der står foran et generationsskifte.

Man var simpelthen bekymret for, at det vil koste arbejdspladser, hvis virksomhederne drænes for kapital, der ellers skal bruges på investeringer i digitalisering og grøn omstilling.

Nu skal et ekspertudvalg finde en bedre måde at fastsætte værdien af virksomheder på, og indtil da må erhvervslivet leve med den tredoblede afgift. Den præcise udmøntning er regeringen ikke optaget af. Her har man øje for at hente en milliard kroner hjem til at dække de nye udgifter, der også indgår i finansloven.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart

Stort træ spærrede hovedvej: Bilister hjalp med at slæbe grene og dirigere trafik

Leder For abonnenter

Parkering på fortove: Helt ærligt, vi er jo ikke Sverige

Lov er lov, og lov skal holdes, og derfor er vi på denne plads normalt stærke tilhængere af at overholde loven. For landets love, regler, forordninger, cirkulærer, rammer og aftaler er med til at skabe et samfund, hvor alle er stillet ens, uanset økonomisk, aldersmæssig, social, politisk, seksuel eller trosmæssig baggrund og orientering. Alligevel vil vi gøre en undtagelse i sagen om de rigide parkeringsregler, der omtales i avisen i dag. Regler, der gør, at en flyttemand ikke kan parkere sin flyttebil uden for den ejendom i et par timer, mens han bærer sofaer, lænestole og køkkengrej i flyttekasser ud i den ventende bil. Regler, der gør, at en vvs'er ikke kan parkere sin varevogn på et fortov for at løse et akut opstået problem med et lækkende vandrør i en etageejendom. Det er ganske enkelt for stift, for rigidt, for drakonisk. Danmark er et regelsamfund, og hurra for det. Men vi er ikke Sverige. Og vi skal have plads til, at vi også kan bo og leve i vores egne byer. Derfor skal en håndværker selvfølgelig kunne foretage en midlertidig parkering på et fortov uden at skulle frygte en parkeringsbøde. Det er klart, at vores gader og stræder ikke må ende i det rene kaos med biler parkeret på syditaliensk manér; på kryds og på tværs og på langs. Derfor skal vvs'eren, flyttemanden og tømreren parkere med den yderste omhu og omtanke, så han ikke er med til at skabe farlige situationer i trafikken, når gående eller cyklende skal udenom den parkerede lastvogn. Man kan mene, at håndværkere, flyttemænd og andre, der føler trang til at parkere på et fortov i en snæver vending, blot kan vælge lovlydighedens vej og anmode kommunen om en midlertidig parkeringstilladelse. Men helt ærligt: Hvor bureaukratisk kan verden blive? Lykkeligvis udviser mange parkeringsvagter allerede i dag konduite og sund fornuft i disse situationer og undgår at uddele bøder. Det er klogt og bestemt et eksempel til efterfølgelse. For helt ærligt. En flyttebil på et fortov skal der altså være plads til. Også selv om lov er lov.

Fyn For abonnenter

Frederik Barfoed: - Når det skal gå stærkt, kan vi være nødt til at parkere på fortovet

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Annonce