Annonce
Erhverv

Analyse: Mislykket fusion sendte rejsebranchens slagskib til tælling

Bamsen Bernie og giraffen Lollo er kendt af de fleste børn, der har rejst med Spies. Nu er situationen omkring det legendariske danske rejseselskab højest usikker efter moderselskabets konkurs. Pr-foto

Smilet er stivnet hos Lollo og Bernie, de to omvandrende krammedyr, som masser af børnefamilier har mødt ved poolen på Spies-hoteller rundt i verden.

Mandag måtte Spies-koncernen nødtvungent stoppe salget af rejser, efter at ejeren, den britiske Thomas Cook-koncern, var sendt under konkursbehandling i Storbritannien.

For det legendariske danske rejseselskab er sagen frustrerende, for Spies har i årevis været en solid pengemaskine, der har tjent penge hjem til sin økonomisk trængte ejer i London.

I 2017-2018 tjente Spies et af sine hidtil største overskud, 61 millioner kroner efter skat, og sendte mere end en kvart million danskere på ferie. Dermed er selskabet den klart største rejsearrangør herhjemme og langt større end de store rivaler, Apollo og TUI.

Nu er tæppet trukket væk under Spies, salget er indstillet, tilliden svækket, og navnet tilføjes nye knubs time for time: Tør man overhovedet at bruge sine sparepenge på en Spies-ferie i fremtiden?

I Storbritannien er historien om Thomas Cook endnu større end herhjemme. Den enorme rejsekoncern har med sin konkurs efterladt 150.000 briter på deres rejsemål, og regeringen iværksatte omgående den største hjemsendelsesaktion nogensinde i fredstid. Den såkaldte ”Operation Matterhorn” skal lynhurtigt skaffe fly fra hele verden, der med kort varsel kan fragte de strandede passagerer hjem.

Samtidig raser briterne over, at en rejsegigants fald kunne bringe almindelige charterturister i den situation. Thomas Cook har været i krise i flere år, men derfor kom det alligevel bag på kunderne, at selskabet kunne gå konkurs.

I 2007 fusionerede Thomas Cook med en anden stor aktør, Mytravel, og dermed blev danske Spies også en del af den europæiske megakoncern. I samlet flok skulle de skabe en robust rejsekæmpe, men det gik helt anderledes.

Mytravel havde allerede dengang svært ved at tjene penge, og kort efter ramte finanskrisen med negativ økonomisk vækst og pessimisme hos feriepublikummet.

Den samlede Thomas Cook-koncern opbyggede et livstruende gældsbjerg, som til sidst væltede virksomheden omkuld. Koncernen måtte løbende betale en fjerdedel af sin omsætning i renter til kreditorerne, og da konkursen indtraf, var gælden på over 14 milliarder kroner. Dermed blev gælden hovedårsagen til, at en sidste redningsplan måtte skrottes.

Men Thomas Cook blev også offer for en udvikling, der også optager resten af rejsebranchen. Charterrejser, hvor bureauet tilbyder dig en færdig pakke med en eller to ugers ferie, fly og hotel, møder voldsom konkurrence.

I dag booker flere og flere deres egne ferier med lavprisfly, hoteller eller privat indkvartering på Airbnb. Ifølge den engelske avis The Guardian var 60 procent af den britiske befolkning på ferie i udlandet sidste år. Året før var tallet 57 procent, men væksten skyldes stadigt flere storbyferier på bekostning af badeferier.

Det er ikke en konkurrence, som Thomas Cook har taget alvorligt. Eksempel: Koncernen havde ved konkursen omkring 560 dyrebare rejsebutikker spredt på strøggader i Storbritannien, og det hænger slet ikke sammen i en tid, hvor konkurrenterne sælger rejserne på nettet.

Her kunne Thomas Cook med fordel have studeret sin danske lillesøster, for det er længe siden, at Spies lukkede sin sidste strøgbutik. I dag bookes Spies-rejser på nettet eller til nød over telefonen.

Nu er fremtiden for danske Spies højst usikker. I bedste fald findes der hurtigt en løsning, så selskabet kan få adgang til de mange fly fra Thomas Cook Airlines, der lige nu er strandet i konkursboet. Det vil bane vej for at fortsætte forretningen og måske finde en ny ejer.

I værste fald trækkes Spies med ned. Så er en fjerdedel af det danske chartermarked pludselig i limbo.

Annonce
Tør man overhovedet at bruge sine sparepenge på en Spies-ferie i fremtiden?
Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce