Annonce
Danmark

Analyse: Mette Frederiksen jagter strammerstemplet

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Udlændingepolitik er ikke, hvad det har været. Mette Frederiksen har rykket debatten til arenaer, der ligger bedre til Socialdemokratiet og modsat ringe for Venstre. Statsministeren er ved hjælp af principielle nålestiksoperationer godt i gang med at stadfæste vælgernes indtryk af hende som en udlændingestrammer.

Du gik måske og troede, at du vidste, hvad udlændingepolitik er for en størrelse, men det gjorde du højst sandsynligt ikke. Det gjorde de færreste. Vidste du for eksempel, at videoovervågning, tvangsfjernelser og kritik af jødehad også er udlændingepolitik? Det er det blevet med Mette Frederiksen som statsminister.

Da den socialdemokratiske formand gik til valg sidste år, skete det med et klokkeklart løfte om, at udlændingepolitikken ville forblive stram. Danskerne troede hende, og det var efter alt at dømme afgørende for, at Mette Frederiksen i dag kan kalde sig statsminister.

Men Socialdemokratiets troværdighed på udlændingeområdet er stadig tynd, og der skal ikke meget til, for at fernissen bliver brudt. Derfor har Mette Frederiksen også i det interne strategiarbejde i regeringen gjort det til en af topprioriteterne, at de strammer-ivrige vælgere bliver bekræftet i, at det var det rigtige at overlade ansvaret til hende.

Er man smart markedsføringstype, kalder man det eftersalg. Kunden skal bekræftes i, at han eller hun har gjort en god handel. De, der har prøvet at købe ny bil, vil kunne nikke genkendende til, at man i tiden efter at have modtaget køretøjet får et væld af glitrende brochurer og magasiner, der fortæller, hvor fantastisk den bil, man har købt, er.

Og på samme måde har regeringen de første seks måneder af sin levetid forsøgt at lave eftersalg på sin udlændingepolitik.

Men det har været en svær øvelse. Mette Frederiksen havde stort set ikke sat sig i stolen i Statsministeriet, før hun begyndte at lempe udlændingepolitikken.

Prisen for at få Radikale Venstre til at støtte regeringen var, at Socialdemokratiet accepterede en række lempelser af udlændingepolitikken. En midlertidig forhøjelse af overførselsindkomsterne for visse udlændinge, flere kvoteflygtninge og en annullering af planerne om at gøre øen Lindholm til et udrejsecenter er blot tre eksempler på dette.

Socialdemokratiet vil sige, at partiet allerede inden valget havde forberedt vælgerne på disse lempelser, men det ændrer ikke på, at det kun har forstærket Mette Frederiksens behov for at stive imaget som hardliner af.

Og det har hun gjort, men ikke på den traditionelle måde. Burkalov, tvungne håndtryk og opstramninger på tilstrømningen er droppet til fordel for nye kamparenaer, hvor Socialdemokratiet står stærkere.

Hvor den tidligere regering gjorde ydelsesdiskussionen til frontlinjen i udlændingepolitikken, så har Mette Frederiksen valgt en kampplads, der hedder overvågning, tvangsfjernelser og jødehad.

Da Mette Frederiksen således præsenterede, at politiet skulle have lov til at overvåge det offentlige rum mere, blev indvandrebander nævnt som årsagen. Og da statsministeren i sin nytårstale sagde, at kommunerne skulle til at tvangsfjerne flere børn, var det vigtigt for hende at understrege, at der var en særlig udfordring med uegnede forældre i visse indvandrermiljøet. Sidst, men ikke mindst, kom den socialdemokratiske formand i denne uge med en bredside mod en ikke nærmere defineret udlændingegruppe, som hun mener hader jøder.

Alle tre udmeldinger er ikke i en udlændingepolitisk forstand store, men de satte med det samme gang i meget principielle diskussioner. Nogle mente, det var et overgreb mod de vestlige frihedsidealer med mere overvågning, andre havde det svært med, at indvandrere blev udpeget som særligt dårlige forældre og antisemitter. Og midt i det hele stod socialdemokraterne med store smil. De kunne ikke have planlagt det bedre.

Den forventelige politiske stammedans var alt, hvad de kunne have håbet på. Hvis der var én ting, danskerne tog med sig fra de diskussioner, så var det, at Mette Frederiksen havde foreslået noget, der delvist var rettet mod udlændinge, og det var der nogle andre, der mente var for vidtgående. Altså var hun en strammer.

Eksemplerne viser på den måde, at strammerstemplet i politik er en forunderlig størrelse. Det handler selvfølgelig om, hvad du gør, men hvad du siger spiller en mindst lige så stor rolle. Mette Frederiksen har således ikke for alvor strammet udlændingepolitikken, men denne skribents bud skal være, at mange danskere alligevel sidder med oplevelsen af, at hun er hård.

En ikke uvæsentlig sidegevinst for regeringen er desuden, at Venstre har svært ved at finde sig til rette i den nye arena for udlændingedebatten. Socialdemokratiet har bare ikke de samme kvababbelser, når det kommer til at blande sig i folks liv, som Venstre har.

De liberale frihedsidealer kommer på tværs, når udlændingepolitik pludselig handler om overvågning og tvangsfjernelse af folks børn. Og på den måde lykkes det Mette Frederiksen at slå to fluer med et smæk. Hun får lavet et eftersalg på sit løfte om en stram udlændingepolitik og samtidig skabt problemer i Venstre.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Vi har ikke en krone ekstra at gøre godt med, så det vil være besparelser. Hvis man vil mere på det her område, så bør man også finde nye penge.

Skanderborgs socialdemokratiske borgmester, Frands Fischer, kritiserer i Jyllands-Posten sin partikammerat Astrid Krag for at ville lade kommunerne selv finansiere regeringens ambition om, at flere børn skal tvangsfjernes

- Det her bør virkelig give rynker i panden hos nogle af partierne. De bør være langt mere opmærksomme på at få flere medlemmer med. Demokratiet lider, hvis ikke vi har en bred skare af partimedlemmer.

Kristeligt Dagblad kunne i denne uge fortælle, at medlemstallene i landets partier bliver ved med at falde. Det bekymrer professor i statskundskab på Københavns Universitet Peter Nedergaard

- Min kone har understreget, at der skulle være styr på tingene. Jeg ærgrer mig i dag over, at jeg ikke har dykket det ekstra skridt ned og sikret mig, at der var styr på det.

Departementchef i Skatteministeriet Jens Brøchner røg i denne uge på forsiden af Ekstra Bladet, da avisen afslørede, han har haft litauerske håndværkere til at bygge på sit sommerhus, men at de ikke var registret, hvilket er et brud på reglerne. Regler, Skat selv administrerer

- Vi ser antisemitismens grimme ansigt flere steder fra. Nu har vi haft nogle konkrete eksempler i Danmark igennem den senere tid med skænding af gravpladser og hærværk i forbindelse med Krystalnatten. Vi ser også ansatser til det på den yderste venstrefløj, og så ser vi det i dele af indvandrermiljøet i Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen (S) langede i Politiken ud efter nynazister, den yderste venstrefløj og visse dele af indvandremiljøet for at bidrage til jødehad i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce