Annonce
Erhverv

Analyse: L’easy-milliardærens stenede vej væk fra gågaden

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Så lykkedes det Niels Thorborg, milliardæren bag L’easy-koncernen, at finde en vej ud af den pressede detailhandel.

Mandag blev det offentliggjort, at Niels Thorborgs isenkramkæde Værsgo nu bliver en del af rivalen Kop & Kande, og dermed slap den erfarne erhvervsmand af med noget af en hovedpine. Nyheden var nemlig langt fra overraskende med den forhistorie, som Værsgo har.

Niels Thorborg havde igennem en periode frem mod 2012 opkøbt butikskæden Inspiration, som kørte ualmindeligt dårligt. Hvis han troede, at han med sin næse for købmandskab kunne rette op på Inspirations problemer, så tog han fejl. Kæden kostede ham store underskud, og i 2016 blev han enig med ejeren af konkurrenten, Imerco-kæden, om en fusion.

Helt så enkelt skulle det ikke gå, for fusionen skulle godkendes i Konkurrencerådet, der var bekymret for en monopolisering af isenkrammarkedet. Et langt slagsmål med myndighederne gik i gang, og Niels Thorborg og hans folk kom med flere forslag til, hvordan en fusion kunne blive spiselig for myndighederne.

Aktionen lykkedes i sommeren 2017, hvor fusionen mellem Inspiration og Imerco blev godkendt. Men der fulgte en konkurrencerådsafgørelse på hele 186 sider med, og det var næppe rar læsning for Niels Thorborg. Han fik lov til at sælge de 25 bedste Inspiration-butikker til Imerco-ejeren Mikael Goldschmidt, men til gengæld skulle han åbne en rivaliserende kæde for at sikre konkurrencen. Den skulle bestå af 24 butikker, og embedsmændene ville nøje overvåge, at den blev drevet helhjertet og ikke blot for at stille myndighederne tilfreds.

Værsgo-kæden var født. De fleste kunne se, at en fuldblods isenkramkæde med 24 butikker ville være alt for lille til at tjene penge. Så derfor er det ikke overraskende, at Niels Thorborg hurtigst muligt ville ud af isenkrammarkedet. Det var aftalt med myndighederne, at et frasalg kunne ske efter to år – altså nu.

Men strøgbutikker i almindelighed er presset, bl.a. af nethandlen, og derfor står køberne ikke i kø for at overtage en kæde, der har et til salg-skilt i vinduet.

Landets største isenkramkæde, Imerco, kunne af gode grunde ikke hjælpe Niels Thorborg af med Værsgo-butikkerne. Til gengæld gik han ikke forgæves hos den næststørste kæde, Kop & Kande.

Her stopper historien dog ikke. Kop & Kande er et andelsselskab ejet af de enkelte butiksindehavere i kæden, så derfor kunne kæden ikke blot skrive en check og overtage Thorborgs butikker.

I stedet er Niels Thorborg nu blevet én blandt små 100 andelshavere i Kop & Kande. 13 Værsgo-butikker lukkes, mens 11 butikker får lov at fortsætte. De tre af dem har allerede fundet nye ejere, der vil drive dem på egen hånd. De sidste otte skal Thorborg altså beholde, indtil man finder det nødvendige antal butikschefer, der kan se sig selv som butiksejere.

Lige præcis Kop & Kande er veldrevet og har tjent stabile overskud år efter år. Sidste år tjente alene kædekontoret et overskud på over 20 millioner kroner, hvoraf næsten det hele blev sendt ud til ejerne som dividende. Så det er ikke urealistisk at finde ejere til Thorborgs otte butikker.

Derfor tyder meget på, at Niels Thorborg snart kan se en ende på en anstrengende epoke som detailhandler. Fortjenesten på at sælge Inspiration-butikkerne til Mikael Goldschmidt blev opgjort til 97 millioner kroner. Det endelige regnestykke for L’easy-rigmandens isenkrameventyr har vi ikke indsigt i.

Annonce
Isenkram-kæden Kop & Kande er veldrevet og har tjent stabile overskud år efter år. Sidste år tjente alene kædekontoret et overskud på over 20 millioner kroner, hvoraf næsten det hele blev sendt ud til ejerne som dividende. Så det er ikke urealistisk at finde ejere til Niels Thorborgs otte butikker. Arkivfoto: Kim Haugaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce