Annonce
forside

Analyse: Fynboerne længe leve

Børnene flytter hjemmefra, og nu skal tankerne spores ind på livets anden halvleg. En halvleg som flere og flere fynboer deltager i. I mange af de fynske kommuner er næsten hver fjerde allerede i dag over 65 år, og den andel vokser de kommende år. Det giver også grå hår hos de lokale politikere, der ansætter bosætningskonsulenter for at trække børnefamilier til.

Men nok så mange charmeoffensiver kan ikke ændre på, at sammensætningen af befolkningen ændrer sig. De store fødselsårgange i 1940'erne går på pension, og vi lever længere. De seneste 150 år er levealderen i gennemsnit steget med to til tre måneder hvert år, og halvdelen af de børn, der fødes i dag, forventes at blive 100 år.

Især i de mindre samfund er andelen af personer med lange levede liv stor. På Ærø og Langeland er hver tredje over 65 år, og samme fordeling venter i Kerteminde, Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Nordfyn, Nyborg og Assens kommuner om 20-25 år.

Uddannelsesbyen Odense bliver også ældre, men her vil fortsat være mange unge og børnefamilier. Derfor har politikerne fokus på "generationspagten". At knytte tættere bånd mellem generationerne og bringe de friske seniorers ressourcer i spil. Både af hensyn til bundlinjen, men også for at give den enkelte et meningsfyldt liv.

Ensomhed er et stigende problem. Hvis man ikke har samvær med andre, øges risikoen for sygdom og tidlig død med 50 procent, og ændrede familiemønstre og den stigende levealder betyder, at flere bor alene. På Fyn gælder det næsten hver tredje over 50 år.

Nye boformer vinder frem, og i en række fynske samfund presser borgere på for at få etableret seniorbofællesskaber. For den længere levealder giver anledning til tanker om det gode liv. Hvordan vil vi bo? Hvor længe vil vi arbejde? Hvad vil vi bruge den frie tid til, når børnene flytter, vi trapper ned eller forlader arbejdsmarkedet? Og ikke alle har lige muligheder. Økonomi og helbred skaber A- og B-hold.

Og jo større fokus de fynske virksomheder, kommuner, lokalsamfund og den enkelte har på at skabe gode liv, jo højere kan glasset løftes for at udråbe et: Fynboerne længe leve.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce