Annonce
forside

Analyse: Fynboerne længe leve

Børnene flytter hjemmefra, og nu skal tankerne spores ind på livets anden halvleg. En halvleg som flere og flere fynboer deltager i. I mange af de fynske kommuner er næsten hver fjerde allerede i dag over 65 år, og den andel vokser de kommende år. Det giver også grå hår hos de lokale politikere, der ansætter bosætningskonsulenter for at trække børnefamilier til.

Men nok så mange charmeoffensiver kan ikke ændre på, at sammensætningen af befolkningen ændrer sig. De store fødselsårgange i 1940'erne går på pension, og vi lever længere. De seneste 150 år er levealderen i gennemsnit steget med to til tre måneder hvert år, og halvdelen af de børn, der fødes i dag, forventes at blive 100 år.

Især i de mindre samfund er andelen af personer med lange levede liv stor. På Ærø og Langeland er hver tredje over 65 år, og samme fordeling venter i Kerteminde, Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Nordfyn, Nyborg og Assens kommuner om 20-25 år.

Uddannelsesbyen Odense bliver også ældre, men her vil fortsat være mange unge og børnefamilier. Derfor har politikerne fokus på "generationspagten". At knytte tættere bånd mellem generationerne og bringe de friske seniorers ressourcer i spil. Både af hensyn til bundlinjen, men også for at give den enkelte et meningsfyldt liv.

Ensomhed er et stigende problem. Hvis man ikke har samvær med andre, øges risikoen for sygdom og tidlig død med 50 procent, og ændrede familiemønstre og den stigende levealder betyder, at flere bor alene. På Fyn gælder det næsten hver tredje over 50 år.

Nye boformer vinder frem, og i en række fynske samfund presser borgere på for at få etableret seniorbofællesskaber. For den længere levealder giver anledning til tanker om det gode liv. Hvordan vil vi bo? Hvor længe vil vi arbejde? Hvad vil vi bruge den frie tid til, når børnene flytter, vi trapper ned eller forlader arbejdsmarkedet? Og ikke alle har lige muligheder. Økonomi og helbred skaber A- og B-hold.

Og jo større fokus de fynske virksomheder, kommuner, lokalsamfund og den enkelte har på at skabe gode liv, jo højere kan glasset løftes for at udråbe et: Fynboerne længe leve.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Borgmester efter DF'ers kritik af omstridt chef: - Overvej dit ansvar som arbejdsgiver

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];