Annonce
Indland

Analyse: Familier med alvorligt syge børn mærket for livet

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Det har store konsekvenser for både børn og forældre, når et barn bliver ramt af en alvorlig sygdom.

Det er ikke kun frygt, sorg og bekymring, der præger familier med alvorligt syge børn.

Det har også store og livslange konsekvenser for økonomi, uddannelse og karriere i de familier, hvor et barn bliver ramt af kræft, epilepsi, hjerneskader eller andre alvorlige sygdomme og ulykker.

Det skriver Politiken på baggrund af en ny analyse.

Mens børnene klarer sig dårligere i skolen, får forældrene ofte en lavere indkomst og en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med raske børns forældre.

I perioden fra 1994 til 2018 faldt lønindkomsten for de syge børns forældre gradvist med op til fem procent sammenlignet med andre forældregrupper.

Det svarer til en årlig indkomst, der i snit er knap 10.000 kroner lavere for mødre og knap 15.000 kroner lavere for de fædre, der har alvorligt syge børn.

Det viser de hidtil mest omfattende analyser af familier med alvorligt syge børn.

Analyserne er udarbejdet af brancheorganisationen Forsikring & Pension og er baseret på data om 1,1 million børn, 570.000 mødre og 560.000 fædre.

- Det er overraskende, at konsekvenserne er så store så længe. Men det stemmer ret godt overens med det, vi ved i forvejen, nemlig at børn er utrolig vigtige for vores indkomster, siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen til Politiken

Han betegner undersøgelsen som en øjenåbner.

- Syge børn har meget stor betydning for familiernes økonomi, og her ser det faktisk ud, som om det både er mor og far, der bliver ramt på indkomsten, siger han.

Også for de syge børn er de langsigtede konsekvenser af alvorlig sygdom tydelige, viser den nye analyse.

Eksempelvis er karaktergennemsnittet i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver i gennemsnit 0,3 karakterpoint lavere hos de børn, der har været alvorligt syge i løbet af barndommen.

Godt 12 procent af de børn, der rammes af sygdom eller ulykke, deltager slet ikke i 9.-klasses-eksamener i dansk og matematik.

Dermed er der mere end dobbelt så mange, der dropper afgangseksamen blandt syge børn end blandt raske.

/ritzau/

Annonce
Link til den citerede artikel på Politikens hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce