Annonce
Fyn

Analyse: Et brag af et politisk år for fynske politikere, Fyn og fynboerne

Trine Bramsen får et travlt 2020. Den fynske forsvarsminister skal blandt andet have ryddet op i den svindel, som har plaget hendes ministerium. Det er en af pointerne i analysen om de markante politiske sager, som venter Fyn og fynboerne her i 2020. Foto: Scanpix
Den fynske forsvarsminister Trine Bramsen er en af de politikere, der for alvor kommer i ilden her i det nye år. Hun skal have ryddet op i den svindel, som har huseret i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Raketterne er fyret af, men fyrværkeriet fortsætter. Det nye år byder på en række politiske brag, der kan få stor betydning for Fyn, fynboerne og de folkevalgte.

To fynske ministre er for alvor i ilden. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) skal rydde op i svindlen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, mens klimaminister Dan Jørgensen (S) er under et kæmpepres med klimalovens bindende mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Første skridt er at samle partierne om en klimahandlingsplan, der kan få stor betydning i det ganske land. Blandt andet for den måde vi transporterer os.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) afventer klimaplanen, før han senere på året kan lande en infrastrukturaftale, der de næste ti år fastlægger, hvor og hvornår der skal investeres i nye veje, broer og skinner. Den plan, der giver svar på en fortsat udvidelse af Fynske Motorvej, tempoet i højhastighedsbanen på Vestfyn og de mange andre ønsker til infrastruktur. Ønsker, som de fynske borgmestre står sammen om.

Borgmestrene har på anden vis øjnene stift rettet mod Christiansborg og den udligningsreform, som kan gøre det lettere at være borgmester, hvis reformen giver flere penge at dele ud af til ældrepleje, børnehaver, skoler og øvrig kommunal velfærd i lige præcis deres kommune. Men der vil med garanti være fynske borgmestre, der bliver skuffede, fordi de ikke får så mange penge som håbet eller måske ligefrem skal af med penge.

Om knap to år i november 2021 skal borgmestrene stå til ansvar for deres borgere ved kommunalvalget, der for alvor begynder at sætte sit præg i løbet af 2020. Ved det seneste valg skete et generationsskifte blandt mange af førstemændene, der vil kæmpe for at bevare magten. Mange af dem får som deres største udfordrer debuterende spidskandidater. Det gælder blandt andet i Odense og Nyborg, hvor unge navne som Christoffer Lilleholt (V) og Sonja Marie Jensen (S) vil forsøge at vippe de siddende borgmestre Peter Rahbæk Juel (S) og Kenneth Muhs (V) af pinden. I andre kommuner er partierne i fuld gang med valget af spidskandidater, og når året er omme, kender vi langt det meste af persongalleriet.

Et festfyrværkeri af et politisk år venter. Garanteret også med fusere iblandt afhængig af øjnene, der ser.

Annonce
Der vil med garanti være borgmestre, der bliver skuffede, fordi de ikke får så mange penge som håbet eller måske ligefrem skal af med penge.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Emil fortæller om indsekter på Kulturøen

Leder For abonnenter

Trods corona tæt på danskerne: Der er ingen grund til at gå i panik

Endnu er ingen danskere diagnosticeret med coronavirus, men lægernes vurdering er, at det kun er et spørgsmål om tid. Det er derfor sandsynligt, at OUH som et af de seks danske modtagehospitaler snart tager imod en eller flere patienter, der er smittet med coronavirus. Det vil være en nyhed, som både fynske og landsdækkende medier vil bringe, og nyheden vil uden tvivl øge nervøsiteten og bekymringen hos mange danskere. Men er der reel grund til at være bekymret, hvis forudsigelserne om smittede danskere holder stik? Ikke ifølge læger med speciale i infektionssydomme - hvis man vel at mærke følger lægernes råd om hygiejne og omgang med andre mennesker. Og disse lægelige anvisninger kan man finde snart sagt alle steder, både på nettet og i de trykte medier. Et ekstra middel til at dæmpe nervøsiteten kan være at få nogle proportioner om sygdommen på plads. Fra Hubei-provinsen i Kina har coronavirus bredt sig til Iran og en række europæiske lande. Værst ramt i Europa er det nordlige Italien med over 300 smittede og 11 dødsfald. Det er slemt og trist, og sundhedsmyndighederne skal ønskes held og lykke med at inddæmme sygdommen. Men over for det og overført til hjemlige forhold står imidlertid, at der i vinteren 2017-2018 døde 1644 danskere af influenza. Med andre ord har især ældre, svækkede mennesker mangefold større grund til at frygte en vinterinfluenza end coronaen. De kinesiske tal for smittede og døde af sygdommen kan forekomme voldsomme, men dels er Kina som bekendt et stort land med et enormt indbyggertal, dels er det et faktum, at den generelle hygiejne i Kina ikke er på europæisk niveau. Desuden kan man have tillid til, at det danske sundhedsvæsen er gearet til at håndtere situationen, ligesom man kan stole på informationerne. Coronavirus skal bekæmpes på tværs af landegrænser, og de begrænsninger, som er en del af bekæmpelsen, må folk tage i stiv arm. Der er grund til fornuftig adfærd efter fagkundskabens vejledninger. Men der er ingen grund til panik.

Fyn

Trods corona: 650 efterskoleelever fra Oure på vej ud i verden

Odense For abonnenter

Tidligere overlæge fra OUH efter dødsfald på Havebæk: Forbryderisk ikke at reagere

Annonce