Annonce
Erhverv

Analyse: Detailhandlen i en brydningstid

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Det er netbutikker som den tyske tøjhandler Zalando, amerikanske Amazon og svenske H&M, der topper listerne over de mest populære netbutikker i Danmark.

Noget længere nede finder man Nemlig.com, der snart har ti års jubilæum som et fuldt udrustet supermarked på nettet.

Der er altså en vis træghed i danskernes indkøb af dagligvarer på nettet, og det kan man også mærke på supermarkedskædernes lyst til at sælge online.

Nemlig.com, der har Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen i ryggen, har foreløbigt tabt en masse penge på at levere dagligvarer i stadigt flere byer i Danmark. Men samtidig har netbutikken givet et godt billede af, hvordan fremtidens dagligvareindkøb kan se ud, og det har ikke undgået de gamle konkurrenters opmærksomhed.

Medlemsejede Coop har også følt trang til at gå om bord i nethandlen, og det sker med et landsdækkende onlinesupermarked, Coop Mad. Det har også til gode at tjene penge.

Der er mange udfordringer i at sælge oksefars, mælk og flødeboller på nettet. Supermarkedernes centrallagre er bygget til at sende store mængder af varer på paller ud til butikkerne, men det er en helt anderledes opgave at pakke 20 forskellige varer til en enkelt forbruger.

Samtidig er det enormt dyrt at sende en varebil helt ud til kundens adresse. Og netop den sidste kilometer ud til kunden har været en væsentlig årsag til, at detailhandlens mest pengestærke aktør i Danmark, Salling Group, har holdt sig langt væk fra onlinesupermarkeder.

Samtidig er det uklart, om danskerne - bortset fra en gruppe meget omstillingsparate firstmovers - overhovedet har lyst til at fylde køleskabet gennem en netbutik.

Danskerne er nemlig hyppige gæster i dagligvarebutikkerne. Ifølge Retail Institute Scandinavia kommer vi der gerne flere gange om ugen, og vi køber oftest ind lidt ad gangen. Hele 52 pct. af alle danskere over 18 år køber ind minimum tre gange om ugen.

Det siges, at der i Danmark er dagligvarebutikker nok til at forsyne en befolkning på 15 millioner mennesker, og den store tæthed af butikker bruges ofte som en forklaring på, at danskerne ikke i højere grad finder det interessant at købe mælken på nettet.

Derfor vækker det opsigt, når en discountkæde som Netto - ejet af den ellers så konservative Salling-koncern - pludselig giver sig i kast med e-handel med fragt af varer helt ud til kundens hoveddør. Alt det, som Salling Group ellers har takket klart nej til.

Tricket er, at Netto kun vil sælge kedelige basisvarer på nettet. Det er langt nemmere at håndtere end ferske fødevarer, og det reducerer også omkostningen ved at sende papkasserne det sidste stykke vej ud til forbrugerne.

Varerne skal købes på abonnementsbasis, og det koncept kendes fra pioneren Aarstiderne.com, der sidste år solgte grøntsager og måltidskasser for næsten 700 millioner kroner. I 2017 købte Salling Group den mindre rival Skagenfood og har siden høstet brugbare erfaringer om at sælge gennem abonnement.

Og måske er Netto-direktøren Michael Løve påvirket af sine yngste kunder. En analyse fra Ebeltoft Group har vist, at hele 37 pct. af de danske forbrugere under 37 år er interesserede i abonnementsløsninger på dagligvarer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

OB

KOMMENTAR: OB er halvvejs på vippen

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce