Annonce
Indland

Analyse: Blå familie er dysfunktionel, men dog en familie

Elisabet Svane. Foto Yilmaz Polat

Adspurgt hver for sig, og uden at blive citeret, har alle medlemmer af den blå familie gennem længere tid ladet forstå, at det så absolut var muligt at blive enige om en finanslovsaftale. Også selvom den var kombineret med en skatteaftale, for det er længe siden, at Liberal Alliance, den ene bror i den blå familie, droppede de direkte topskattelettelser.

Men i aftes og i den grad i overtid, måtte far, Lars Løkke Rasmussen og statsminister, (V), indkalde til krisemiddag i Statsministeriet. Han kaldte det godt nok et "tilskæringsmøde", men det var en krisemiddag i en p.t. dysfunktionel, politisk familie.

Men dysfunktionelle familier er jo også familier.

Efter flere måneders forhandlinger, de seneste dage mere og mere ophedede og ufrugtbare, mellem fætter Kristian, Thulesen Dahl og formand for DF, og bror Kristian, Jensen og finansminister fra Venstre, måtte middagen flyttes op på Løkkes bord. Det var det nødvendige skridt i situationen.

Som blev yderligere tilspidset over onsdagen, hvor det stod klart, at det ikke bare var fætter Kristian, der gjorde sig ud til bens. Også internt i regeringen er der store problemer. LA har fået nok. Så meget nok, at bror Anders, Samuelsen og udenrigsminister, måtte haste hjem fra udenrigsministermødet i NATO for at gå til middag og ikke længere kun lade partiet repræsentere af den nygifte bror Simon Emil, økonomi- og indenrigsminister og med det nu endnu længere efternavn, Ammitzbøll-Bille.

Vreden er til at tage at føle på i LA. Længe er de blevet ydmyget af DF og DF's forsøg på endnu engang at udskyde den skattereform, som LA har bundet så meget politisk kapital i, er den dråbe, der var ved at få bægeret til at flyde over. Topfolk i LA, der ellers har taget politiske nederlag med en knusende ro det seneste år, sænkede onsdag stemmen og både talte om valg og om at forlade den regering, partiet ellers er så glade for at være medlemmer af. En ond tunge ville vide, at det er fordi LA'erne nu er modne til ministerpension efter et år i regering, men det har ikke været muligt at få bekræftet.

Omvendt munter er stemningen hos Konservative, hvor en smilende bror Brian, Mikkelsen og erhvervsminister, gik fløjtende rundt på gangene, mens han gentog, at der nok skulle komme en god finanslov.

Som far i den blå familie er der ikke meget at smile over i Venstre. Bror Kristian, Jensen, var blevet ydmyget offentligt, hans første finanslov hænger lige nu i laser og internt i partiet er der flere, der godter sig. Jensen har sine fjender. Mens andre beundrer hans evne til at holde masken offentligt. For vel er det før set, at en statsminister hiver en sag over fra en fagminister, men ikke fra det store og så mægtige Finansministerium. Og Jensens forgængere i 00'erne havde sådan et godt tag på DF'erne.

Dengang handlede det også ofte om udlændingepolitik. Som nu, hvor kravet om et nyt asylsystem, som har tændt krisen og spændt ben for forhandlingerne, er vokset gennem den seneste måned. I slutningen af oktober nævner Thulesen Dahl det første gang i Berlingske Tidende, 7. november taler han om det i Folketingets spørgetime, 17. november talte han om på Fyn, forrige uge i sit ugebrev og så på forsiden af Jyllands-Posten.

At folk med midlertidig opholdstilladelse ikke automatisk skal have forlænget deres opholdstilladelse, hvis det sted, de kommer fra, er et sted, andre flygtninge vender tilbage til. Da sagen havnede i udlændingeordfører Martin Henriksens (DF) mund, var der tale om ophold i lejre, intet arbejde til de voksne og ingen skolegang til børnene. En fundamental ændring. For hidtil har DF haft stor succes med at diktere politikken, når det handler om at begrænse adgange til Danmark, mens partiet stadig står alene med synspunktet om ingen integration.

Alle andre partier taler i varierende grad kræver bedre integration. Og om at få folk i arbejde. Bl.a. derfor indgik regeringen og fagbevægelsen en trepartsaftale om netop at få flere flygtninge i arbejde.

Den seneste uge har der flere forsøg på at tø stemningen op mellem de to Kristian'er. Og tirsdag lod Jensen forstå, det foregik på Venstres gruppemøde, at en aftale var nært forestående. Som en dreven Venstre-kilde sagde et par timer senere, da Thulesen Dahl havde antændt bålet ved at kræve finansloven adskilt fra skat og udlændinge: "De er jo ikke engang enige om, hvad de er uenige om".

Tirsdag sidst på eftermiddagen talte de så igen. Da var stemningen direkte rådden, siger kilder. Og efter møde i regeringens koordinationsudvalg, sagde Jensen, at regeringen stod fast.

Det gjorde den indtil lidt senere tirsdag aften, hvor Løkke tog over og talte med Thulesen Dahl. De gentog samtalen onsdag morgen, nu med rullende tv-kameraer på og lige præcis det generer ikke DF.

I hele partiets historie har finanslovsforhandlinger været det, der gav solide indrømmelser, som partiet som få har evnet at sælge til offentligheden. Oftest med spotlight på.

Nu er der fuld spotlight på middagen i den blå familie, hvor Løkke allerede før middagen lagde udlændingelunser på DF's tallerken i form af løfter om at se på hjemsendelse af syriske flygtninge. Og lod forstå, at skat, udlændinge og finanslov ikke behøvede at være i en, samlet aftale, men alt skulle igennem. Så hvis DF siger nej til skatten, er der ingen dessert i form af udlændingestramninger.

Annonce

Som blev yderligere tilspidset over onsdagen, hvor det stod klart, at det ikke bare var fætter Kristian, der gjorde sig ud til bens. Også internt i regeringen er der store problemer. LA har fået nok.

 
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce