Annonce
Assens

Analyse: 41.400 besøgende til ny attraktion

Der er foreløbig ikke regnet med kommunale kroner som tilskud til driften af det kommende center for kyst- og lystfiskerturisme, siger Finn Brunse (S). Arkivfoto: Kim Rune
Fyn er ikke en landsdel, der tiltrækker mange turister. Faktisk overgår Varde Kommune hele Fyn, når det gælder antallet af overnattende. Derfor er ambitionerne for lystfiskercentret heller ikke sat specielt højt.

Når Arne Kvist Rønnest, projektchef for kommende nationale center for kyst- og lystfiskerturisme, tager sine waders af og DJØF-brillerne på, er han nået frem, at det realistiske besøgstal i centret vil være 41.406 på årsbasis.

Det lyder umiddelbart ikke højt i forhold til ambitionerne og en potentiel målgruppe på 2,6 mio. mennesker, når man tæller alt, hvad der er af danske og udenlandske lystfiskere i Danmark og borgere og turister, der kan nå frem til centret inden for en time.

- Vi er lige så ambitiøse som Vadehavscentret (90.000 besøgende, red.), men er placeret i et område, hvor der faktisk ikke er så mange turister, heller ikke på Fyn. Varde Kommune alene har flere overnattende gæster end Fyn. Vi er også udfordret af transportforhold i forhold til, hvor mange der kan nå frem på 60 minutter, og vi er oppe mod hård konkurrence fra steder som Kattegatcentret, Fjord og Bælt og Øresundsakvariet.

- På plussiden er, at det er et unikt tema, danskere bruger museer, og her får vi et center, der er mere end det med moderne formidling. Vi kan håbe, det bliver anderledes, men det er en solid analyse, der ligger til grund, siger Arne Kvist Rønnest.

Staten har sat 32 mio. kroner af over fire år. De 22 mio. er til selve besøgscentret, de 10 til de øvrige opgaver i strategien.

Annonce

Intet afsat til drift

Når centret står færdigt, er det op til Assens Kommune, hvordan det skal drives.

Finn Brunse (S), formand for Erhverv, Beskæftigelse og Kultur, kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvorvidt der kommer kommunale driftstilskud ind i billedet.

Der er ikke for nuværende afsat penge.

- På et tidspunkt skal vi tættere på en vurdering af, hvilke parter der går med. Det er et nationalt center, og der er organisationer også nationalt, der har en interesse i det, siger Finn Brunse.

- Tror du på, centret kan klare sig uden offentlige tilskud?

- Selvfølgelig har vi gjort os nogle tanker i udvalget, men udgangspunktet er, at der indtil videre ikke er regnet med drift. Indtil vi ved noget om indhold, størrelse, og hvad man siger fra de ministerier, der er inde omkring det, om der som følge af den nationale opgave vil være driftstilskud fra staten, arbejder vi på så meget og så godt indhold og så mange midler som muligt til udformning og indhold. Så må vi tage driften senere.

- Kunne I have sagt nej tak til centret?

- Det ville have set en lille smule mærkværdigt ud. Der er ikke i tvivl om, at rigtig mange gerne ville have sådan et center. Det vil give synlighed, bringe besøgende til, nogle vil bo her i nogle dage. På den led er der afgjort positive effekter, så indhold og form vil afhænge meget af, om vi kan få ekstern finansiering fra fonde, så vi kan få en volumen, så det giver tilstrækkelig interesse.

- Ud fra den størrelsesorden, der regnes med, kommer der en indtægt. Men drift er sammensat af mange ting; antal medarbejdere, hvor mange frivillige kan man få, hvad bliver mereindtægten i Assens Kommune. Så ved vi, om indtægterne svarer til udgifterne, og så skal der træffes beslutninger ud fra det.

19 årsværk

Der er lavet beregninger på, hvad lystfiskercentret vil kunne generere af økonomi i Assens Kommune.

Med udgangspunkt i 42.000 besøgende i år tre efter åbningen regnes der med økonomisk aktivitet i form af centrets udgifter til løn og varer og turisternes forbrug på 20,6 mio. kroner. Det vil generere knap 19 årsværk, såvel på centret som afledt af turisternes forbrug.

Bidraget til de offentlige kasser vil ligge på 7,2 mio. kroner i form af skat og moms.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce