Annonce
Fyn

AMU-Fyn: Vi siger altid ja til at hjælpe til med udviklingen

Uddannelsesleder på AMU-Fyn, Finn Ravn, mener, at de som uddannelsesinstitution har et ansvar for at klæde deres kursister på til livet som lastbilchauffør og fremme udviklingen af undervisningsmateriale, der kan gøre det til en realitet. Foto: Nils Svalebøg
Antallet af højresvingsulykker er svingende og stadig et problem. Det er ofte udenlandske chauffører, der er involveret, fordi de ikke er vant til cyklister, siger uddannelsesleder, Finn Ravn, AMU-Fyn.

Hvordan startede jeres samarbejde med TUR omkring VR-spillet?

- TUR henvendte sig til os for et års tid tiden og spurgte, om vi ville være med i projektet. Jeg takkede ja og satte mine lærere til rådighed. Her mødtes de et par gange herude med tegninger på gulvet og gennemgik sammen alt, der var vigtigt, som dette program skulle kunne. TUR er ikke lastbilchauffører, så de havde brug for at kunne sparre med os for at få skabt den rigtige oplevelse. Det har været en lang proces.

Hvorfor valgte I at gå med i udviklingen af konceptet her?

- Vi siger altid ja til at hjælpe til med udviklingen inden for vores fag. Lige så snart der er det mindste, bare vi kan se en form for progression, er det vores pligt at hjælpe, hvor vi kan. Det er AMU-Fyns indstilling.

Hvordan vil du vurdere spillets værdi efter en måneds tid med spillet som del af jeres undervisningstilbud?

- Hvis underviseren synes, at det her rykker kursisterne mere end andet, har de fri ret til at bruge spillet eller lade være. De kan tage alle de undervisningsmidler i brug, som de har til rådighed. Alt der kan fremme forståelsen og hurtigheden af læringen, står jeg inde for. Vi har set, at morer man sig sammen og griner i undervisningen, så sætter det sig meget bedre.

Det er vel ikke alle, der har taget lige så godt i mod VR-spillet?

- Vi havde et ældre hold kursister, hvor den første, der fik brillerne på, fik det dårligt. Jeg tror, at hans holdning påvirkede de andres oplevelse af spillet, inden de fik brillerne på. Jeg tror, man skal have en god indstilling til det som lærer. De har virkelig ansvaret for at aktivere kursisterne. Det er dog lettere at overbevise de yngre kursister, hvor teknologien ikke er lige så fremmed.

Hvad er det største problem i forhold til højresvingsulykker?

- Det er primært udenlandske chauffører, der er skyld i højresvingsulykker. De siger altid, at det sværeste ved at køre i Danmark er alle de mange cyklister. De danske chauffører er vant til, at der er mange cyklister.

Hvad kan man ellers gøre i kampen mod højresvingsulykker?

- Det vigtigste er den fortsatte dialog. Antallet af højresvingsulykkerne er overvejende nedadgående, men vi skal fortsat gøre alt, hvad vi kan. Vi fokuserer altid på at gøre alt for at sikre bedre trafiksikkerhed. Med elløbehjulene som ny spiller i byen samt de stadigt hurtigere elcykler skal udviklingen altid følges med forebyggelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce