Annonce
Udland

Amnesty tager ærespris fra Aung San Suu Kyi

I årtier har Aung San Suu Kyi været et ikon for menneskerettigheder og demokratisering. Men nu mener Amnesty International ikke længere, at den fremtrædende politiker lever op til de samme værdier.

Menneskerettighedsikonet har svigtet de værdier, hun engang stod for, mener Amnesty International.

Aung San Suu Kyi er ikke længere et symbol på håb, mod og kampen for internationale menneskerettigheder.

Så skarpt lyder Amnesty Internationals kritik af Myanmars øverste politiske leder og - indtil i dag - fremmeste menneskerettighedsaktivist.

Og derfor har menneskerettighedsorganisationen valgt at fratage Nobel-prismodtageren deres fornemste menneskerettighedspris, den såkaldte Ambassador of Conscience Award, som Suu Kyi modtog i 2009.

- Det var vores forventning, at du ville bruge din moralske autoritet til at tale imod uretfærdighed, hvor du så den, skriver Amnestys generalsekretær Kumi Naidoo i et brev stilet Aung San Suu Kyi.

Det er i særdeleshed Aung San Suu Kyis manglende indsigelser mod forfølgelsen af rohingyaerne, en muslimsk minoritet i den nordlige delstat Rakhine, der er årsagen.

Siden august 2017 har Myanmars militær ført en offensiv mod påståede separatistgrupper blandt rohingyaerner, som menes at have kostet tusinder af civile livet.

700.000 rohingyaer er siden flygtet over grænsen til Bangladesh. Mange af dem har fortalt om, hvordan soldater har dræbt deres familiemedlemmer og brændt deres landsbyer ned.

- Aung San Suu Kyis benægtelse af omfanget af grusomhederne begået mod rohingyaerne betyder, at der er ringe udsigt til forbedringer for de hundredtusinder af flygtninge og internt fordrevne, der er i limbo i Rakhine og i Bangladesh, skriver Amnesty.

I en rapport anbefalede FN for nylig, at Myanmars hærchef og andre ledere i hæren bør retsforfølges for folkedrab på de muslimske rohingyaer.

Ud over forfølgelsen af rohingyaerne er Myanmar også blevet kritiseret for at forfølge journalister og begrænse pressefrihed.

Aung San Suu Kyi var i årtier leder af den ikke-voldelige opposition mod Myanmars militærjunta, og hun sad i husarrest fra 1989 til 2010.

Årene i husarrest og som fortaler for demokratisering gjorde hende til et internationalt menneskerettighedsikon.

I 2010 blev hun løsladt og ved efterfølgende demokratiske valg i 2012 og 2016 blev hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati, det største parti i Myanmars parlament. Siden 2016 har hun været den de facto politiske leder i landet. Militæret spiller dog stadig en overordentligt fremtrædende rolle.

Amnesty Internationals generalsekretær i Danmark, Trine Christensen, håber på, at fratagelsen kan skabe yderligere pres på myndighederne i Myanmar.

- Det er en symbolsk handling, men den er vigtig. Vi håber på, at vi kan rette verdens opmærksomhed mod de uhyrligheder, der foregår i landet, og samtidig appellerer vi til verdenssamfundet om at gribe ind, siger hun.

Ambassador of Conscience Award er blevet uddelt siden 2003, og prisen er blandt andet gået til den tidligere tjekkiske præsident Vaclav Havel, Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela og den pakistanske kvinderetsforkæmper Malala Yousafzai.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

OB scorer millioner

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Sydfyn

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Annonce