Annonce
Udland

Amerikansk kvinde: Jeg havde specielt forhold til Boris

Guy Lewis/Ritzau Scanpix

Premierminister Boris Johnson belastes af forlydender om et tidligere forhold til forretningskvinde fra USA.

En amerikansk forretningskvinde, som står i centrum i en sag om belastende beskyldninger mod den britiske premierminister, siger, at hun havde et "meget specielt forhold" til Boris Johnson, da han var borgmester i London.

Avisen The Sunday Times har tidligere skrevet, at Johnson i sin borgmestertid undlod at meddele, at han havde et personligt forhold til den amerikanske forretningskvinde Jennifer Arcuri, som modtog særlig finansiel støtte via hans borgmesterkontor.

I et tv-interview med ITV afviser Arcuri, som er tidligere model og danser, at oplyse, hvorvidt hun havde "en affære" med Johnson.

- Det spørgsmål vil jeg ikke besvare, men jeg kan sige, at det var et meget specielt forhold, siger Arcuri.

Den 34-årige Arcuri skal ifølge avisrapporter have haft et venskab med Johnson. Andre medier rapporterer, at de havde en affære gennem flere år.

Ifølge The Sunday Times tillod Johnson, at hun deltog i handelsmissioner og modtog sponsorpenge under omstændigheder, hvor hun og hendes selskab normalt ikke ville kunne forvente at modtage en sådan støtte.

Det har skabt overskrifter i London, at Arcuri nu er stået frem og har fortalt, at Johnson har kastet hende væk "som om hun var en gremlin," efter at deres relation er blevet kendt gennem medierne.

Den 55-årige Johnson var gift, da han havde den påståede affære til Arcuri.

Den britiske regeringsleder har siden forladt sin kone efter en romance med en tidligere spindoktor i det konservative parti Carrie Symonds.

Johnson siger, at der aldrig har været grund til at oplyse, at han havde en relation til Arcuri, og at der ikke er holdt noget skjult.

Han siger, at en offentlig regeringsrevision i sidste måned fastslog, at en beslutning om en bevilling på 100.000 pund (875.000 kroner) til Arcuris virksomhed havde været korrekt og lovlig.

Johnson var borgmester i London mellem 2008 og 2016. Han står i øjeblikket midt i en hård valgkamp op til parlamentsvalget i Storbritannien den 12. december.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce